UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om Danmark har en menneskeretlig forpligtelse til at sikre sig, at asylansøgere ikke risikerer at blive videresendt til menneskerettighedskrænkelser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. april 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 457 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,

integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 457:

Kan ministeren bekræfte, at Danmark i lyset af bl.a. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols afgørelser M.S.S. mod Belgien og Grækenland (sagsnr.

30696/09) 21/1/2011 samt Tarakhel mod Schweiz (sagsnr. 29217/12) 04/11/2014 har en

menneskeretlig forpligtelse til at sikre sig, at asylansøgere, som overdrages fra danske

myndigheder – herunder danske statsskibe, som deltager i internationale operationer i

Middelhavet – til Grækenland, ikke risikerer at blive videresendt til

menneskerettighedskrænkelser f.eks. i Tyrkiet? Der henvises til, at enslydende spørgsmål

er stillet af Søren Søndergaard i Europaudvalget, jf. EUU alm. del – spm. 71)

Svar:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Sagen

M.S.S. mod Belgien og Grækenland

(application no. 30696/09) af 21.

januar 2011 omhandler en afghansk statsborger, der indrejste i Europa via

Grækenland, hvor han blev registreret i EURODAC-systemet. Klageren rejste

herefter videre mod Belgien, hvor han ansøgte om asyl i februar 2009. Belgien

anmodede i overensstemmelse med Dublin-reglerne Grækenland om at

overtage behandlingen af klagerens asylsag. Mens anmodningen afventede

græsk accept, advarede UNHCR Belgien om, at der var alvorlige mangler i det

græske asylsystem. I juni 2009 blev klageren sendt tilbage til Grækenland,

hvor han blev frihedsberøvet to gange. Efter sin løsladelse levede klageren på

gaden uden økonomisk støtte fra de græske myndigheder.

Klageren gjorde bl.a. gældende, at forholdene under hans frihedsberøvelse

samt hans generelle leveforhold i Grækenland udgjorde umenneskelig og

nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), og at det græske asylsystem led af

alvorlige mangler, hvorfor han risikerede at blive tilbagesendt til Afghanistan,

29. april 2016

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 2914

59508

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om Danmark har en menneskeretlig forpligtelse til at sikre sig, at asylansøgere ikke risikerer at blive videresendt til menneskerettighedskrænkelser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

hvor han risikerede forfølgelse fra Taliban, uden en tilstrækkelig prøvelse af

sin asylansøgning i strid med bl.a. artikel 3 i EMRK.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) fandt bl.a., at

forholdene under klagerens frihedsberøvelse og klagerens generelle

leveforhold i Grækenland var i strid med artikel 3 i EMRK. Domstolen udtalte

endvidere, at de belgiske myndigheders overførsel af klageren til Grækenland

henset til de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for

asylansøgere i Grækenland var i strid med artikel 3 i EMRK.

For så vidt angår manglerne i det græske asylsystem, fandt Domstolen bl.a., at

asylsystemet led af så alvorlige strukturelle mangler, at det var i strid med

artikel 13 i EMRK (om adgangen til effektive retsmidler), og at de belgiske

myndigheder henset til de foreliggende baggrundsoplysninger herom måtte

have været bekendt hermed, hvorfor de belgiske myndigheder havde pligt til

at sikre sig – og ikke alene antage – at den græske asyllovgivning blev

håndhævet i praksis. Da de belgiske myndigheder ikke havde sikret sig dette,

var overførslen af klageren til Grækenland i strid med artikel 3 i EMRK.

M.S.S. mod Belgien og Grækenland

omhandler således bl.a. omfanget af en

stats forpligtelse til i forbindelse med en overførsel af en asylansøger til en

anden stat at sikre, at kvaliteten af modtageforholdene for asylansøgere i den

anden stat er tilstrækkelige, samt en stats forpligtelse til under visse

omstændigheder at sikre, at den modtagende stats asylsagsbehandling i

praksis lever op til den krævede standard.

Sagen

Tarakhel mod Schweiz

(application no. 29217/12) af 4. november

2014 omhandler en afghansk familie med på daværende tidspunkt 5 børn født

mellem 1999 og 2008, som efter at have boet i Iran i 15 år ankom illegalt til

Italien med båd via Tyrkiet. Efter registrering i EURODAC-systemet og

indkvartering i et modtagelsescenter rejste familien til Østrig, hvor de indgav

en ansøgning om asyl, som blev afslået. I november 2011 rejste familien til

Schweiz, hvor de søgte om asyl. De schweiziske myndigheder afviste i januar

2012 ansøgningen og traf i den forbindelse afgørelse om overførsel til Italien

efter Dublin-reglerne.

Klagerne gjorde bl.a. gældende, at de forhold, som de var indkvarteret under i

Italien, var i strid med artikel 3 i EMRK om forbud mod tortur, umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf.

Domstolen udtalte bl.a., at de schweiziske myndigheder henset til de

foreliggende baggrundsoplysninger om modtageforholdene i Italien skulle

indhente en garanti fra de italienske myndigheder for, at klagerne ikke ville

blive adskilt ved ankomst til Italien, og at de ville blive indlogeret under

forhold, der var tilpasset børnenes alder. Domstolen fandt således, at det ville

krænke artikel 3 i EMRK, hvis de schweiziske myndigheder overførte klagerne

til Italien uden ovennævnte garanti fra de italienske myndigheder.

Side

2/3

Tarakhel mod Schweiz

omhandler således bl.a. en stats pligt til at sikre, at

kvaliteten af modtageforholdene for asylansøgere i en anden stat er

tilstrækkelige i forbindelse med en overførsel af en asylansøger til den

pågældende stat.

Det følger af artikel 1 i EMRK og af Domstolens praksis, at personer, der er

under en stats jurisdiktion, skal sikres de rettigheder og friheder, der følger af

konventionen.

De pågældende har således efter konventionens artikel 3 krav på beskyttelse

mod at blive overdraget til en stat, hvor de risikerer at blive udsat for

behandling i strid med konventionens artikel 3, herunder beskyttelse mod at

blive overdraget til en stat, som vil overdrage dem til en tredje stat, hvor de

risikerer at blive udsat for en sådan behandling.

Skibe, der sejler under dansk flag, er underlagt dansk jurisdiktion, og personer,

som opsamles af sådanne skibe, vil ligeledes være under dansk jurisdiktion.

Hvis der er tale om danske statsskibe, f.eks. krigsskibe, vil Danmark være

direkte ansvarlig for at sikre den enkeltes rettigheder og friheder efter EMRK,

herunder ansvarlig for ikke at overdrage personer fra skibet til en stat, hvor de

risikerer at blive udsat for behandling i strid med konventionens artikel 3.”

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3