Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1612654_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
4. september 2014
Statsrets- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-0032-1392
Dok.:
1258865
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 23. juli 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Martin Henriksen (DF).
Karen Hækkerup
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om at undersøge mulighederne for at lukke Grimhøj-moskeen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren lukke Grimhøjmoskeen alternativt lukke
foreningen bag med udgangspunkt i, at moskeens imam i en
fredagsbøn har opfordret til drab på jøder, og med
udgangspunkt i, at moskeen og personer tilknyttet denne har
været stærkt medvirkende til at sende unge muslimer i såkaldt
hellig krig i Syrien, idet begge handlinger er direkte
opfordringer til at begå vold og drab?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til
muligheden for efter grundlovens § 78 at søge en eventuel forening bag
moskéen på Grimhøjvej i Brabrand opløst ved dom.
Som det fremgår af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds besvarelse af 9. april 2014 af spørgsmål nr. 318 (Alm. del) fra
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik, har
Østjyllands Politi om det forhold, at unge danskere og herboende
udlændinge tilsyneladende er blevet rekrutteret til kamphandlinger i Syrien
i forbindelse med deres tilknytning til den nævnte moské, bl.a. oplyst, at
rekrutteringen tilsyneladende sker fra en mindre gruppe af meget religiøse
unge, som har etableret deres egen forening i moskéens lokaler, og at
politiet har iværksat en række initiativer med henblik på at standse denne
rekruttering.
Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke herudover har nærmere kendskab
til den konkrete sag.
2.
Om muligheden for efter grundlovens § 78 at søge en forening opløst
ved dom kan det generelt oplyses, at en sådan opløsning forudsætter, at der
kan føres bevis for, dels at den pågældende forening udgør en forening i
grundlovens forstand, dels at foreningen har et ulovligt øjemed ved f.eks.
at have som formål at gennemføre eller medvirke til overtrædelser af
straffeloven.
Særligt om tilfælde, hvor en forening virker ved vold eller søger at nå dens
mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, indeholder grundlovens § 78, stk. 2, en bestemmelse
om, at en sådan forening bliver at opløse ved dom.
2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om at undersøge mulighederne for at lukke Grimhøj-moskeen, til justitsministeren
For så vidt angår fastlæggelsen af en forenings øjemed, vil det forhold, at
foreningens medlemmer i enkelte tilfælde – f.eks. ved at udøve eller
opfordre til vold – overtræder lovgivningen, ikke i sig selv være
tilstrækkeligt til, at foreningens øjemed kan anses for at være ulovligt efter
grundlovens § 78, og at foreningen derfor kan eller skal opløses ved dom.
Tilsvarende vil heller ikke den omstændighed, at en forening en enkelt
gang eller få gange mere tilfældigt – f.eks. ved at udøve eller opfordre til
vold – overtræder lovgivningen, i almindelighed medføre, at foreningens
øjemed som sådan kan anses for at være ulovligt efter grundlovens § 78,
og at foreningen derfor kan eller skal opløses ved dom.
Opløsning af en forening ved dom under henvisning til, at foreningen har
et ulovligt øjemed – f.eks. at udøve eller opfordre til vold – vil derfor efter
Justitsministeriets opfattelse i almindelighed alene kunne komme på tale,
hvis foreningen eller dens medlemmer som et almindeligt led i foreningens
virksomhed udøver de nævnte strafbare aktiviteter.
Der kan i det hele henvises til bl.a. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2.
udgave ved Peter Germer (1979), side 387 f., Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret 2, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 747 ff.,
Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, Menneskerettigheder, 3. udgave
(2003), side 144 f., og Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med
kommentarer, 2. udgave (2006), side 562 ff.
Justitsministeriet finder ikke, at der på det foreliggende grundlag er
anledning til at bede Rigsadvokaten om at vurdere, hvorvidt der bør
iværksættes en undersøgelse af spørgsmålet om opløsning af en eventuel
forening bag moskéen på Grimhøjvej i Brabrand.
3.
For så vidt angår de lovgivningsmæssige muligheder i forhold til at
gribe ind over for personer, herunder imamer, som bidrager til
radikalisering af andre eller opfordrer til strafbare handlinger mv., kan der
i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 28. marts 2014 af
spørgsmål nr. 319 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik, der indeholder en gennemgang af de relevante
bestemmelser i straffeloven.
3