Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1615910_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 428 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 428:
Ministeren bedes oplyse, om de midlertidige boliger til flygtninge må benyttes til
danskere, når flygtningene er flyttet til en permanent bolig?
Svar:
Kommunerne har efter integrationsloven pligt til at anvise en nyankommen
flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget
ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal
kommunen anvise et midlertidigt opholdssted.
Der er ikke i integrationsloven fastsat krav til standarden eller karakteren af det
midlertidige opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at
bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt
til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter mv. Det bemærkes,
at kommunen efter planloven har mulighed for at dispensere fra lokalplanen ved
etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge samt kan etablere sådanne
opholdssteder på et støjbelastet areal. Kommunerne har endvidere mulighed for
at indkvartere flere beboere på samme værelse. I forbindelse med indkvartering
på midlertidige opholdssteder finder reglerne i lejeloven ikke anvendelse, og et
midlertidigt opholdssted har således ikke karakter af et egentligt lejemål.
Det er inden for ovenstående rammer op til den enkelte kommune, hvordan man
vil opfylde sin forpligtigelse til at fremskaffe boliger, herunder i form af
midlertidige opholdssteder.
Der er fra kommunerne mange forskellige eksempler på, hvad der er blevet brugt
til midlertidige opholdssteder, herunder opstilling af pavilloner, nedlagte
institutioner, campinghytter mv.
1. april 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016-2341
54406
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om de midlertidige boliger til flygtninge må benyttes til danskere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Om et midlertidigt opholdssted i integrationslovens forstand vil kunne anvendes
som bolig for andre end flygtninge vil derfor blandet andet afhænge af
opholdsstedets karakter og beskaffenhed, og herunder af, om opholdsstedet
opfylder de krav, der gælder for anvendelse af bygninger til almindelig beboelse.
I forlængelse heraf skal jeg gøre opmærksom på, at det er aftalt med KL, at
regeringen skal søge tilslutning til, at der inden for en pulje på 640 mio. kr. kan
gives tilskud til kommunerne til etablering af nye almene boliger. Hensigten er, at
der skal etableres billige boliger, hvorfor mindst halvdelen skal være mindre end
55 m
2
. Boligerne vil være helt almindelige almene familieboliger, som vil kunne
lejes ud til alle. Kommer der flere nye boliger til, vil det sætte gang i
flyttekæderne, således at der frigives andre boliger. Herudover får kommunerne
den fulde anvisning til de nye boliger med tilskud, således at kommunerne får
mulighed for at anvende dem til boligplacering af flygtninge og andre borgere
med brug for en billig bolig.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
2/2