Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 425 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 425:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. januar 2016 fra Reza Yaz-
dandoust, Aabyhøj, vedr. asyl-sagsbehandling, jf. UUI alm. del – bilag 82.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst føl-
gende:
”Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegræn-
set opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen
var urigtigt. Det følger endvidere af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr.
1, at en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid
kan inddrages, når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved
svig.
Udlændingestyrelsen modtager løbende anmeldelser om svig eller
urigtige oplysninger i asylsager fra både anonyme og navngivne per-
soner. Udlændingestyrelsen reagerer på alle henvendelser ved at
vurdere oplysningerne i anmeldelsen i sammenhæng med de oprin-
delige oplysninger i asylsagen. I nogle tilfælde kontakter Udlændinge-
styrelsen anmelderen og beder om dokumentation for de fremlagte
påstande.
Anmeldelser om svig eller urigtige oplysninger kan føre til, at Udlæn-
dingestyrelsen indkalder den anmeldte udlænding til en partshøring
over oplysningerne, i nogle tilfælde i form af simultanafhøringer af
flere udlændinge i et sagskompleks. Disse partshøringer kan efter
omstændighederne føre til yderligere undersøgelser, såsom DNA-
undersøgelser og ægthedsvurderinger.
29. marts 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2098
52502
Side
1/2