UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm., om reglerne om tilbud om beskæftigelse til asylansøgerne i henholdsvis Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk og i udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 1. marts 2016 stillet

følgende spørgsmål nr. 422 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 422:

Vil ministeren redegøre for reglerne om tilbud om beskæftigelse til asylansøgerne

i henholdsvis Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk og i udrej-

secentrene Sjælsmark og Kærshovedgård samt for, om hun vil søge retningslinjer-

ne harmoniseret, så både frihedsberøvede asylansøgere og asylansøgere på et

udrejsecenter tilbydes beskæftigelse?

Svar:

Reglerne om tilbud om beskæftigelse (aktivering) til asylansøgere er fastsat i

udlændingelovens §§ 42 c – 42 e og er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr.

497 af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. med

senere ændringer.

Reglerne indebærer, at asylansøgere tilbydes forskellige former for aktivering

under deres ophold i et asylcenter.

Det nærmere indhold og omfang af den tilbudte aktivering beror i et vist omfang

på asylsagens status. Der skelnes således mellem asylansøgere, der befinder sig i

fase 1 (den såkaldte Dublinfase, hvor der tages stilling til, om asylsagen kan be-

handles her i landet eller i et andet land), asylansøgere i fase 2 (hvor det er beslut-

tet, at asylansøgningen skal behandles her i landet) og asylansøgere i fase 3 (den

såkaldte udsendelsesfase, der indtræder, hvis udlændingen har fået endeligt af-

slag på opholdstilladelse).

Endvidere skelnes der mellem afviste asylansøgere, der medvirker til deres udrej-

se, og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udsendelse, idet den

førstnævnte gruppe belønnes med mere vidtgående tilbud, der skal hjælpe dem

til en ordentlig tilbagevenden til hjemlandet.

Dato: 26. maj 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Humanitært ophold og

Udsendelser

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

36977191

2016 - 2083

58430

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm., om reglerne om tilbud om beskæftigelse til asylansøgerne i henholdsvis Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk og i udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det har derimod ikke betydning, på hvilken type center en asylansøger er indkvar-

teret.

Udrejsecenter Kærshovedgård og Udrejsecenter Sjælsmark vil navnlig huse

afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.

Kriminelle udlændinge i udsendelsesposition vil være omfattet af samme regler

som afviste asylansøgere, og aktiveringstilbuddene vil afhænge af, om de krimi-

nelle udviste medvirker til udsendelsen.

Udlændinge på tålt ophold vil være omfattet af reglerne om aktivering af afviste

asylansøgere, der medvirker til udsendelse.

Den følgende gennemgang af reglerne om aktivering omfatter derfor reglerne for

afviste asylansøgere. Reglerne om aktivering indebærer følgende:

Pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse

med driften af indkvarteringsstedet, jf. udlændingelovens § 42 d. Nød-

vendige opgaver kan f.eks. være madlavning, rengøring, oprydning og

pasning af indendørs og udendørs arealer.

Deltagelse i intern aktivering, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 1. Det in-

debærer, at asylansøgeren har mulighed for at udføre andre end de

pligtmæssige, nødvendige opgaver ved driften af indkvarteringsstedet og

for at medvirke til undervisning på indkvarteringsstedet.

Deltagelse i særskilt tilrettelagt aktivering, som ikke er omfattet af de

ovennævnte muligheder, hvis ganske særlige grunde taler derfor, jf. § 42

e, stk. 3. Denne adgang forudsættes anvendt i forhold til bl.a. udlændinge,

som på grund af sygdom eller høj alder ikke kan følge de almindelige akti-

verings- og undervisningsforløb.

De ovennævnte tilbud omfatter alle afviste asylansøgere, uanset om den afviste

asylansøger medvirker til udrejsen.

Afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, tilbydes herudover deltagelse i

aktivering i form af en af indkvarteringsoperatøren tilrettelagt intern produktions-

virksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært

arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde, jf. § 42 e, stk. 2.

Det er indkvarteringsoperatøren, som bestemmer, om en udlænding skal deltage i

den ovennævnte aktivering.

For så vidt angår tilbud om beskæftigelse til frihedsberøvede asylansøgere i

Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk har ministeriet til brug

for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet.

Side

2/3

Justitsministeriet har for så vidt angår Institutionen for Frihedsberøvede Asylan-

søgere Ellebæk oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Direktoratet for kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”Bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015 om ophold i varetægt (vare-

tægtsbekendtgørelsen) finder med de modifikationer, der følger af

udlændingeloven, tillige anvendelse på udlændinge, hvis frihedsbe-

røvelse er opretholdt af retten, eller som er varetægtsfængslet efter

de særlige regler i udlændingeloven.

De regler, der gælder for beskæftigelse af varetægtsarrestanter, gæl-

der således også for frihedsberøvede udlændinge i Institutionen Elle-

bæk.

Frihedsberøvede udlændinge i Institutionen Ellebæk har derfor - lige-

som varetægtsarrestanter - ikke beskæftigelsespligt, men skal tilby-

des beskæftigelse efter reglerne om beskæftigelse m.v. af indsatte i

kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen), jf.

§ 28 i varetægtsbekendtgørelsen.””

Der er ikke planer om at harmonisere reglerne.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3