Ministeren
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 1. marts 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 422 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 422:
Vil ministeren redegøre for reglerne om tilbud om beskæftigelse til asylansøgerne
i henholdsvis Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk og i udrej-
secentrene Sjælsmark og Kærshovedgård samt for, om hun vil søge retningslinjer-
ne harmoniseret, så både frihedsberøvede asylansøgere og asylansøgere på et
udrejsecenter tilbydes beskæftigelse?
Svar:
1.
Reglerne om tilbud om beskæftigelse (aktivering) til asylansøgere er fastsat i
udlændingelovens §§ 42 c – 42 e og er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr.
497 af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. med
senere ændringer.
Reglerne indebærer, at asylansøgere tilbydes forskellige former for aktivering
under deres ophold i et asylcenter.
Det nærmere indhold og omfang af den tilbudte aktivering beror i et vist omfang
på asylsagens status. Der skelnes således mellem asylansøgere, der befinder sig i
fase 1 (den såkaldte Dublinfase, hvor der tages stilling til, om asylsagen kan be-
handles her i landet eller i et andet land), asylansøgere i fase 2 (hvor det er beslut-
tet, at asylansøgningen skal behandles her i landet) og asylansøgere i fase 3 (den
såkaldte udsendelsesfase, der indtræder, hvis udlændingen har fået endeligt af-
slag på opholdstilladelse).
Endvidere skelnes der mellem afviste asylansøgere, der medvirker til deres udrej-
se, og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udsendelse, idet den
førstnævnte gruppe belønnes med mere vidtgående tilbud, der skal hjælpe dem
til en ordentlig tilbagevenden til hjemlandet.
Dato: 26. maj 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Humanitært ophold og
Udsendelser
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
36977191
2016 - 2083
58430
Side
1/3