Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 421 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 421:
”Er det ministerens opfattelse, at det i dag i optimal grad lykkes at gøre
helbredsoplysninger fra asylcentrene tilgængelige for læger og sygehuse, når
tidligere asylansøgere har fået opholdstilladelse og er under integration i en
kommune, hvilke eventuelle vanskeligheder ligger i processen, og hvad agter
ministeren eventuelt at foretage for at afhjælpe disse vanskeligheder?”
Svar:
Om erfaringerne med videregivelse af helbredsoplysninger kan jeg henvise til en
evaluering om kommunernes tilbud om helbredsmæssige vurderinger,
udarbejdet af LG Insight i januar 2016. Af evalueringen, der tidligere er oversendt
til udvalget, fremgår bl.a., at de kommunale aktører i fokusgruppeinterviews
peger på, at de lægefaglige vurderinger fra asyloperatøren mere systematisk bør
overdrages til både modtagerkommune og praktiserende læge.
Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til at videregive og indhente
relevante oplysninger om en tidligere asylansøgers helbredsforhold følger
persondataloven og sundhedsloven regler herom. Det indebærer, at der som
altovervejende hovedregel skal ske samtykke fra den, oplysningerne vedrører.
Som bekendt har regeringen netop indgået aftale med KL om bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge, herunder hvordan kommunernes
integrationsopgaver kan løses enklere og mere fleksibelt. Der vil i forbindelse med
udmøntningen af aftalen blandt andet blive set på, hvordan der - inden for
rammerne af bl.a. persondataloven og sundhedsloven - kan ske en mere
systematisk og fyldestgørende videregivelse af de oplysninger, der indhentes
under asylprocessen, herunder om helbredsmæssige forhold. Hensigten hermed
er at lette arbejdet for kommunerne og andre aktører, herunder læger og
sygehuse, og dermed give et så godt afsæt som muligt for at tilrettelægge en
26. marts 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2047
54297
Side
1/2