Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1619017_0001.png
MINISTEREN
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. april 2016
2016- 1428
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet
mig følgende spørgsmål (UUI alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).
Spørgsmål nr. 420:
Ministeren bedes gøre rede for, i hvilke tilfælde en kommune har pålagt en
bygningsejer at vedligeholde sin ejendom, hvis denne er blevet misligholdt efter
byggelovens § 14?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, der oplyser følgen-
de, som jeg kan henholde mig til:
”Det er ikke muligt at redegøre for de tilfælde, hvor en kommune har pålagt en
bygningsejer at vedligeholde sin ejendom, hvor ejendommen på grund af mis-
ligholdelse efter byggelovens § 14, er i usømmelig stand. Det er kommunalbe-
styrelsen, der er bygningsmyndighed, og Trafik- og Byggestyrelsen har ikke
indsigt i bygningsmyndighedens afgørelser.
Spørgsmål om, i hvilke tilfælde en kommune har pålagt en bygningsejer at ved-
ligeholde sin ejendom, hvor ejendommen på grund af misligholdelse efter byg-
gelovens § 14, er i usømmelig stand, kan derfor kun besvares af de enkelte
kommuner.
Der findes relativt få afgørelser på området, og afgørelserne er meget konkret
begrundede, hvorfor der vanskeligt kan siges noget generelt herom.
Som eksempel på tilfælde fra retspraksis om kommunale påbud til ejendomme
i usømmelig stand på grund af misligholdelse efter byggelovens § 14, kan dog
nævnes, at bestemmelsen bl.a. er anvendt over for en ejer af et halvt nedbrændt
hus. I en anden sag blev bestemmelsen brugt til at påbyde en ejer at fjerne
gamle olietønder, bilvrag og campingvogne fra sin grund, og i et tredje tilfælde,
var der givet påbud om oprydning af skrot- og byggematerialer på en ejendoms
ubebyggede arealer”.
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilke tilfælde en kommune har pålagt en bygningsejer at vedligeholde sin ejendom, hvis denne er blevet misligholdt efter byggelovens § 14, til transportministeren
1619017_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt