Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1613630_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 29. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 418 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 418:
Kan ministeren bekræfte, at § 4, stk. 2 i ”Bekendtgørelse om opfyldelse af
boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse
om referencens boligforhold” af 13. maj 2015 skal forstås på den måde, at
en person, der på en toårig tidsbegrænset kontrakt lejer en bolig af en
andelshaver i en andelsforening, ikke opfylder boligkravet, og vil ministeren i givet
fald redegøre for baggrunden for denne bestemmelse i en bekendtgørelse,
der bygger på en lovændring, der netop gjorde det muligt at opfylde boligkravet
på grundlag af en tidsbegrænset lejekontrakt af mindst halvandet års varighed?
Svar:
1.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om
opfyldelse
af
boligkravet
i
familiesammenføringssager
og
om
kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold (herefter
boligkravsbekendtgørelsen) bl.a., at en herboende person i relation til en
ansøgning om familiesammenføring anses for at råde over en selvstændig bolig,
når vedkommende som ejer, andels- eller anpartshaver, lejer, fremlejer eller på
anden lignende måde råder over brugsretten til en bolig eller en del af en bolig (jf.
dog bekendtgørelsens § 1, stk. 5, vedrørende begrebet ”selvstændig” bolig).
Det fremgår af boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, bl.a., at en herboende
person herudover anses for at råde over en selvstændig bolig, når vedkommende
som lejer af en andelsbolig råder over brugsretten til en bolig eller en del af en
bolig, jf. dog bekendtgørelsens § 1, stk. 5, såfremt den pågældende kan
dokumentere, at lejemålet er tidsubegrænset, og at et lejemål af en sådan
karakter ikke strider mod andelsboligforeningens vedtægter.
2.
Den seneste ændring af boligkravet fandt sted ved lov nr. 394 af 14. april 2015.
Af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. L 87 af 3. december 2014 (de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2), fremgår det bl.a., at
Dato. 26. marts 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1909
50785
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. om en person, der på en toårig tidsbegrænset kontrakt lejer en bolig af en andelshaver i en andelsforening, ikke opfylder boligkravet i familiesammenføringssager, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
boligkravet fremover også vil kunne opfyldes med en fremlejeaftale, forudsat at
boligen i øvrigt opfylder kravene.
Det anføres som baggrund for ændringen, at det har vist sig uhensigtsmæssigt, at
det – uanset forholdene i øvrigt – ikke er muligt at opfylde boligkravet med en
fremlejeaftale.
Det fremgår også, at det krav, som stilles til varigheden af en midlertidig
lejekontrakt, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, i forlængelse heraf ville
blive nedsat – fra 3 år til 1 år og 6 måneder fra ansøgningstidspunktet. Som
baggrund herfor er anført, at en almindelig fremlejeaftale på det danske
boligmarked har en maksimal løbetid på 2 år, jf. bl.a. lejelovens § 70, stk. 1.
Boligkravsbekendtgørelsen er ændret i overensstemmelse med lovændringen. Det
fremgår således nu af boligkravsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, at boligkravet anses
for opfyldt, når referencen godtgør, at vedkommende senest 3 måneder efter
tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6, indtil mindst
halvandet år efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse. Endvidere fremgår det som nævnt af § 4, stk. 1, at boligkravet
også kan opfyldes ved fremleje.
Kravet til varigheden af lejekontrakter vedrørende andelsboliger i
boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, er ikke blevet ændret i denne forbindelse,
ligesom fremleje ikke er nævnt i § 4, stk. 2.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2