Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 29. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 417 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 417:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange udlændinge der i alt er blevet udsendt af
Danmark i perioden fra 2005 til og med 2015? Det drejer sig om alle slags udsen-
delser, eksempelvis inddragelse af opholdstilladelser med efterfølgende udsen-
delse, afviste asylansøgere, udvisning af kriminelle udlændinge, herunder både
administrative udvisninger og udvisninger ved dom.
Svar:
Udlændinges-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet.
I forbindelse med overgangen til et nyt udlændingesystem pr. 1. januar 2012 be-
gyndte Rigspolitiet at registrere udsendelsessagerne i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) frem for at registrere i udlændingesystemet, hvilket er baggrunden for,
at Udlændingestyrelsen er ansvarlig for statistikken til og med 2011, og Rigspoliti-
et er ansvarlig for statistikken fra og med 2012. Dette betyder, at statistikkerne fra
de to myndigheder ikke kan opgøres på samme måde, da der er tale om to for-
skellige systemer.
Indledningsvist skal det bemærkes, at ministeriet har forstået spørgsmålet såle-
des, at der spørges til antallet af ledsagede udsendelser og påsete udsendelser.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i perioden 2005-2011 er foretaget 11.712
ledsagede eller påsete udsendelser.
Af nedenstående tabel fremgår en fordeling af udsendelserne, fordelt på årene
2005-2011 samt kategorier:
25. marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1946
55786
Side
1/4