Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1613626_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 29. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 414 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 414:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange gange det i årene fra 2011-2015 er sket, at
en person har fået tilladelse til en ny ægtefællesammenføring, efter at det er do-
kumenteret eller sandsynliggjort, at vedkommendes tidligere familiesammenførte
ægtefælle eller dennes barn har været udsat for vold, misbrug eller lignende, og
at dette er den reelle årsag til, at samlivet er ophørt, jf. udlændingelovens § 19,
stk. 7?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Efter udlændingelovens § 19, stk. 8 (tidligere § 19, stk. 7) skal der ved
afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt til en uden-
landsk ægtefælle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændin-
gen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller
anden overlast m.v. her i landet.
Det er ikke muligt på baggrund af registreringsgrundlaget i udlændinge-
systemerne at oplyse antallet af tilfælde, hvor en person har fået tilla-
delse til en ny ægtefællesammenføring, efter at det er dokumenteret el-
ler sandsynliggjort, at vedkommendes tidligere familiesammenførte æg-
tefælle eller dennes barn har været udsat for vold, misbrug eller lignen-
de, og at dette er den reelle årsag til, at samlivet er ophørt, jf. udlændin-
gelovens § 19, stk. 8.
26. marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1907
55571
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om, hvor mange gange det i årene fra 2011 til 2015 er sket, at en person har fået tilladelse til en ny ægtefællesammenføring, efter at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at vedkommendes tidligere familiesammenførte ægtefælle eller dennes barn har været udsat for vold, misbrug eller lignende, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Årsagen hertil er, at der ikke i alle sager om forlængelse, afslag på for-
længelse, inddragelse eller undladelse af inddragelse af opholdstilladel-
ser på baggrund af familiesammenføring foretages en registrering af da-
ta vedrørende den herboende person i udlændingesystemerne. Det er
således ikke muligt elektronisk at skabe et retvisende billede af sam-
menhængen mellem afgørelser om familiesammenføring og eventuelt
tidligere afgørelser om familiesammenføring vedrørende samme herbo-
ende person. Den pågældende opgørelse vil alene kunne foretages ved
en manuel gennemgang af samtlige sager.
Supplerende kan Udlændingestyrelsen oplyse, at det er en betingelse for
meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af ægteskab/samliv, at den
herboende person ikke inden for en periode på 10 år forud for afgørel-
sen ved endelig dom er dømt for et eller flere voldsforhold el.lign. begå-
et mod en ægtefælle eller samlever, jf. udlændingelovens § 9, stk. 10.
Endvidere er det en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse til et
barn, at den herboende forælder eller denne ægtefælle ikke inden for en
periode på 10 år forud for afgørelsen ved endelig dom er dømt for et el-
ler flere voldsforhold el.lign. begået mod et eller flere mindreårige børn,
jf. udlændingelovens § 9, stk. 19.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2