Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1613634_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383
Offentligt
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 18. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 383 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 383:
Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at asylcenteret på Strandvænget i
Nyborg beder dets ansatte og frivillige skrive under på en aftale, der begrænser
deres ytringsfrihed? Og ministeren bedes redegøre for, om det er lovligt, når
asylcenteret beder dets ansatte og frivillige skrive under på en aftale, der
begrænser deres ytringsfrihed og såfremt dette ikke er tilfældet, bedes oplyst,
hvad ministeren vil gøre for at standse denne praksis?
Svar:
Ytringsfrihed er et grundlæggende fundament under det danske samfund, og
ytringsfriheden gælder selvsagt også for ansatte og frivillige på landets asylcentre.
Til brug for besvarelsen har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at Langeland Kommune på vegne
af Udlændingestyrelsen er operatør og driver asylcentret på
Strandvænget
i
Nyborg. Af
operatørkontrakten
mellem
Udlændingestyrelsen og Langeland Kommune om driften af
asylcentre, bl.a. centret i Nyborg, fremgår det, at Langeland
Kommune skal søge at motivere relevante og interesserede personer
og foreninger mv. i lokalsamfundet til at yde en ulønnet indsats til
gavn for beboerne på det enkelte indkvarteringssted.
Udlændingestyrelsen har til brug for udarbejdelsen af bidraget til
besvarelsen af spørgsmål nr. 383 indhentet bidrag fra Langeland
Kommune, der i den sammenhæng har oplyst følgende:
”Langeland Kommune kan oplyse, at den aftale, som
Asylcentret indgår med de frivillige, har indeholdt et
18. marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2159
53715
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 409: MFU spm. om at Udlændingestyrelsens operatør fra Langelands kommune Asylcenter Holmegårdens kontrakter til de frivillige og ansatte er lovligt udformet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
punkt 9, hvor det fremgik, at den frivillige skulle
koordinere med afdelingslederen, inden man gik til
pressen. Det har ikke været hensigten med denne
formulering
at
begrænse
den
pågældendes
ytringsfrihed, men da der blev rejst tvivl om dette, er det
pågældende punkt fra begyndelsen af februar 2016
ændret til en formulering, hvorefter den frivillige ved
kontakter til eller fra pressen
bør
orientere
afdelingsledelsen. Henstillingen vedrører således alene
kontakter til eller fra pressen, men ikke den
pågældendes aktiviteter på de sociale medier. Der er
ikke tale om et påbud, men alene en henstilling. Der
vil/kan således ikke blive tale om opsigelse af aftalen,
såfremt henstillingen ikke følges. Punktet er alene
medtaget for at orientere afdelingsledelsen om, at
denne eventuelt kan blive kontaktet af pressen med
opfølgende spørgsmål.
Til gengæld har Langeland Kommune fundet det
nødvendigt at indskærpe tavshedspligten efter
Forvaltningslovens (og Datalovens) bestemmelser,
hvorfor den reviderede aftale nu indeholder en
formulering om dette, svarende til den formulering, som
øvrige ansatte i kommunen skriver under på ved deres
ansættelse.
Ombudsmanden har for nylig udtalt, at (såvel) ansatte
(som frivillige på asylområdet) har en loyalitetspligt i
forhold til ansættelsesområdet, men det er naturligvis
ikke til hinder for, at man som privatperson udtaler sig
kritisk om sit arbejdsområde i den offentlige debat.
Langeland Kommune respekterer naturligvis denne
udtalelse.”
Udlændingestyrelsen har noteret sig, at Langeland Kommune har
justeret ordlyden i aftalen, som Langeland Kommune indgår med de
frivillige, og finder ikke grundlag for opfølgning over for Langeland
Kommune.
Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at der med ”Dataloven” i
Langeland Kommunes bidrag ovenfor henvises til persondataloven.
Udlændingestyrelsen kan i øvrigt henholde sig til det oplyste fra
Langeland Kommune.”
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 409: MFU spm. om at Udlændingestyrelsens operatør fra Langelands kommune Asylcenter Holmegårdens kontrakter til de frivillige og ansatte er lovligt udformet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Jeg kan henholde mig til overstående, idet jeg i lighed med Udlændingestyrelsen
noterer mig, at Langeland Kommune nu har justeret ordlyden i aftalen med de
frivillige.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
3/3