Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1611628_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 23. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 406 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 406:
Vil ministeren oplyse, hvor mange beskyttede og hemmelige boliger, der stilles til
rådighed for unge med indvandrerbaggrund, som udsættes for omfattende social
kontrol, og vurderer ministeren, at der er behov for flere særlige boliger eller
andre tiltag på området?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg finder det helt afgørende, at unge
udsat for æresrelaterede konflikter, herunder omfattende social kontrol, får den
hjælp, de har brug for. Og når konflikten bliver så optrappet, at de unge må flygte
fra familien, skal vi kunne tilbyde dem et sikkert opholdssted, indtil deres situation
er stabiliseret.
Det sikre botilbud RED-Safehouse, der er finansieret af henholdsvis
satspuljemidler og kommunal takstfinansiering, tilbyder ophold til unge kvinder,
mænd og par, der flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter, herunder
omfattende social kontrol. Botilbuddet har på afdelingen på Sjælland 23 pladser
samt tre pladser i umiddelbart tilknytning til institutionen. Derudover råder RED-
Safehouse på Sjælland over otte udslusningspladser i tilknyttede
udslusningsboliger.
Jeg kan desuden oplyse, at RED-Safehouse i november 2015 har modtaget
satspuljemidler til en afdeling i Jylland. Afdelingen forventes at være i drift i
oktober 2016,og der vil på afdelingen blive etableret 12 pladser, herunder tre
pladser til unge mænd, samt 2-3 udslusningspladser i tilknyttede
udslusningsboliger.
Derudover kan jeg oplyse, at to eksisterende opholdssteder har modtaget
satspuljemidler til etablering af pladser til unge under 18 år, der oplever
æresrelaterede konflikter, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for en
17. marts 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www. Uibm.dk
2016 - 1760
50429
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om, hvor mange beskyttede og hemmelige boliger, der stilles til rådighed for unge med indvandrebaggrund, som udsættes for omfattende social kontrol, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
anbringelse. Personalet på de to opholdssteder modtager særlig tilrettelagt
undervisning og tilbud om supervision. Der vil endvidere blive etableret
sikkerhedsforanstaltninger, så institutionerne kan rumme børn og unge, der har
brug for et højere sikkerhedsniveau end normalt på et opholdssted til børn og
unge under 18 år. Pladserne vil dog ikke opnå samme grad af sikkerhed og
hemmeligholdelse som RED-Safehouse. Opholdsstederne kan tilbyde plads til
henholdsvis 3 piger og 4-7 unge af begge køn, og de forventes at være klar til at
modtage unge indenfor målgruppen senest med udgangen af 2016.
Etableringen af afdelingen i Jylland og opkvalificeringen af de to opholdssteder
skal være med til at sikre, at unge, der har brug for et sikkert ophold, kan tilbydes
en plads målrettet deres særlige behov. Ministeriet vil fremover følge
efterspørgslen på sikre boliger, og om der bliver behov for yderligere pladser til
ofre for alvorlige æresrelaterede konflikter.
Derudover anvendes i nogle situationer pladser på almindelige kvindekrisecentre
og i eventuelt hertil tilknyttede boliger, ligesom politiet i særlig akutte situationer
finder alternative løsninger. Det er desværre min vurdering, at dette område også
fremover vil kræve ressourcer og forebyggende indsatser. Ministeriet følger
udviklingen tæt, og vurderer i sparring med relevante aktører og professionelle
løbende behovet for andre tiltag, herunder alternative støtte- og opholdstilbud.
Inger Støjberg
/
Karen-Lise Karman
Side
2/2