Ministeren
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 23. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 396 (Alm. del) efter ønske fra Pernille Skipper (EL) til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 396:
På baggrund af regeringens tilkendegivelse om i øget omfang at anvende friheds-
berøvelse af afviste asylansøgere som ”motivationsfremmende foranstaltning”
bedes ministeren oplyse, hvilken frihedsberøvelseskapacitet i Ellebæk, Vridsløse-
lille og eventuelt andre steder, der efter ministerens opfattelse er behov for ud fra
det nuværende antal af afviste asylansøgere.
Svar:
Ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndte-
ring af flygtninge- og migrantsituationen) blev udlændingelovens § 36, stk. 5 og 6,
om anvendelse af frihedsberøvelse som en motivationsfremmende foranstaltning
ændret, således at politiet fremover så vidt muligt skal frihedsberøve en udlæn-
ding, som ikke medvirker til udrejse af Danmark, med henblik på at sikre udlæn-
dingens medvirken til udsendelsen.
Spørgsmålet om, hvorvidt en afvist asylansøger skal frihedsberøves efter udlæn-
dingelovens § 36, stk. 5 og 6, vil bero på en konkret vurdering af, om en frihedsbe-
røvelse må antages at kunne formå udlændingen til at medvirke til udrejsen.
Det er derfor ikke muligt at opgøre antallet af afviste asylansøgere, der forventes
at blive frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36, stk. 5 og 6, men som anført
følger det af lovændringen, at politiet så vidt muligt skal frihedsberøve med hen-
blik på at sikre den enkeltes udlændings medvirken til udrejsen.
4.april 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1727
49325
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1