Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1644169_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 22. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 394 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 394:
Kan ministeren be- eller afkræfte, at der visse steder har udviklet sig en praksis,
hvor kriminalitet begået af asylansøgere ikke anmeldes til politiet, men klares
internt af personalet på visse asylcentre?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen har indhentet informationer fra Røde Kors og
de kommunale indkvarteringsoperatører, der driver asylcentre på
vegne af Udlændingestyrelsen.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har anmodet
Justitsministeriet om bidrag til besvarelse af udvalgsspørgsmålet, idet
Kriminalforsorgen driver Center Sjælsmark og Center Kærshovedgård
på vegne af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har via
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet modtaget
Kriminalforsorgens bidrag fra Justitsministeriet. Udlændingestyrelsen
har således også taget Kriminalforsorgens bidrag fra denne høring i
betragtning ved udarbejdelse af bidraget.
Det bemærkes, at Kriminalforsorgen alene har forholdt til sig
Udrejsecenter Sjælsmark i deres bidrag. Udrejsecenter
Kærshovedgård åbnede den 21. marts 2016 med Kriminalforsorgen
som operatør og er fortsat under etablering. Udlændingestyrelsen
har ikke anledning til at tro, at forholdene på Udrejsecenter
Kærshovedgård er væsensforskellig fra forholdene på Center
Sjælsmark.
8. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2297
54125
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om at be- eller afkræfte, at der visse steder har udviklet sig en praksis, hvor kriminalitet begået af asylansøgere ikke anmeldes til politiet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Indkvarteringsoperatørerne har overfor Udlændingestyrelsen
afkræftet, at der skal have udviklet sig en praksis, hvor kriminalitet
begået af asylansøgere ikke anmeldes til politiet og i stedet klares
internt af personalet på visse asylcentre.
Udlændingestyrelsen kan generelt oplyse, at det fremgår af
operatørkontrakterne, at indkvarteringsoperatøren uden ugrundet
ophold skal underrette Udlændingestyrelsen om kriminalitet, vold,
chikane og opståede konflikter af mere alvorlig karakter på det
enkelte indkvarteringssted, såfremt operatøren får kendskab hertil.
Såfremt der kan være tale om kriminelle forhold, skal der endvidere
ske anmeldelse af forholdet til det stedlige politi.”
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der naturligvis skal ske anmeldelse til politiet af
kriminelle handlinger begået af asylansøgere. På samme måde som der også skal
ske anmeldelse af kriminelle handlinger på asylcentre begået af andre.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2