Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1614592_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 22. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 390 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 390:
Vil ministeren oplyse, hvad det årligt koster at drive ungeafdelingen for
uledsagede mindreårige i center Sandholm samt andre afdelinger for mindreårige
asylansøgere?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at der i Center Sandholm er to
særlige afdelinger med hver 20 pladser til indkvartering af
uledsagede mindreårige asylansøgere. Pladserne anvendes til
indkvartering af uledsagede mindreårige asylansøgere med
gadeorienteret adfærd. De samlede udgifter er i 2016 budgetteret til
ca. 39 mio. kr. Den gennemsnitlige udgift pr. dag udgør ca. 2.660 kr.
pr. person. Udgifterne dækker blandt andet bygningsmæssig drift og
vedligeholdelse, undervisning og aktivering, sundhedsydelser,
kontante ydelser mv. samt øget bemanding på grund af den særlige
målgruppe i afdelingerne.
Udlændingestyrelsen forventer – udover de to ovennævnte
børneafdelinger – at indkvartere ca. 860 uledsagede mindreårige
asylansøgere på de ordinære børnecentre. Den samlede årlige udgift
i 2016 er budgetteret til ca. 486 mio. kr. Den gennemsnitlige udgift
pr. dag udgør ca. 1.540 kr. pr. person. Udgifterne omfatter blandt
andet bygningsmæssig drift og tilpasning, undervisning og aktivering,
sundhedsydelser, kontante ydelser mv. til de indkvarterede.”
30. marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2166
52984
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om, hvad det årligt koster at drive ungeafdelingen for uledsagede mindreårige i center Sandholm, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2