Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1608382_0001.png
Udlændinge-, Integrations og Boligudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 388 (Alm. del):
I brev af 22. februar 2016 har udvalget efter ønske fra Martin Henriksen
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 388:
”Kan ministeren oplyse om den pågældende friskole, som fremgår af
artiklen ”Muslimsk friskole til unge piger: I må ikke have kærester” bragt
på b.dk den 22. februar 2016, generelt lever op til lovgivningen på områ-
det?”
Svar:
Frie grundskoler har frihed til at tilrettelægge en undervisning, der stem-
mer overens med deres overbevisning, som for eksempel kan være af
ideologisk, pædagogisk, tematisk eller religiøs art.
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. foreskriver imidlertid ud-
trykkeligt, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, og at skolerne efter deres formål og i hele deres
virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og
respekt for grundlæggende frihed- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsynet med de frie grund-
skoler. Styrelsen kan ikke på baggrund af den nævnte artikel eller den
øvrige medieomtale af Iqra Privatskoles praksis vurdere, om skolen lever
op til lovgivningen. Som opfølgning på den nævnte artikel og den øvrige
omtale af sagen i medierne har styrelsen bedt om en redegørelse fra sko-
lens ledelse og bestyrelse.
Skolen skal bl.a. redegøre for skolens værdi- og elevgrundlag, og hvordan
skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og
08-03-2016
UUI, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 388: Spm. om den pågældende friskole, som fremgår af artiklen Muslimsk friskole til unge piger: I må ikke have kærester generelt lever op til lovgivningen på området, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene. Endvidere skal skolen redegøre for mål og
planer for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab samt tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisnin-
gen på de forskellige trinforløb eller klasser. På baggrund af redegørelsen
vil styrelsen aflægge skolen et uanmeldt tilsynsbesøg.
Når Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har afsluttet sit tilsyn med
skolen, vil jeg sende et endeligt svar til udvalget.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby