Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1608282_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 18. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 375 (alm. del) efter ønske fra Naser Khader (KF) til udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 375:
Vil ministeren oplyse, hvordan afregning af private leverandører af plejehjems-
pladser reguleres over tid? Er det alene inflationsregulering eller tages der hensyn
til andre ting?
9. marts 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1611
47803
Svar:
Som følge af spørgsmålets sammenhæng med de samtidigt stillede spørgsmål 373
og 376-380 går jeg ud fra, at der tænkes på friplejeboliger.
Spørgsmål om afregning for friplejeboligleverandørens ydelser efter serviceloven
hører under sundheds- og ældreministerens ressort. Jeg har derfor anmodet
Sundheds- og Ældreministeriet om et svarbidrag.
Sundheds- og ældreministeriet udtaler:
”Lov om friplejeboliger blev ændret d. 1. juli 2015. Ændringen omfat-
tede bl.a. en ændring af reglerne for afregning af friplejeboligleve-
randørens levering af ydelser efter serviceloven. Ændringen af afreg-
ningsreglerne omfatter alle nye leverandører og friplejeboliger, der
godkendes af udlændinge- integrations og boligministeren efter 1. ju-
li 2015. Friplejeboliger, der er etableret ved kvotetildeling før 1. juli
2015, afregnes i udgangspunktet efter det oprindelige afregningssy-
stem, i 10 år fra idriftsættelsen, jf. bekendtgørelse nr. 751 af 3. juli
2008 om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunal-
bestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af
tilsagn om kvotetildeling.
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om, hvordan afregning af private leverandører af plejehjemspladser reguleres over tid, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1608282_0002.png
Leverandører, der er omfattet af det oprindelige afregningssystem,
kan dog selv vælge at overgå til det nye afregningssystem, hvis de øn-
sker det.
Afregning efter de oprindelige regler fra 2007
Der er etableret et nationalt afregningssystem til brug for afregning
mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen. Afreg-
ningssystemet indebærer, at der er fastsat nationale takster for de
ydelser, som friplejeboligleverandøren kan certificeres til at levere.
Taksterne er fastsat på baggrund af omkostningsanalyser i kommu-
nernes tilsvarende tilbud med det formål at være udtryk for lands-
gennemsnitsomkostningen forbundet med et givet plejebehov.
For personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 83 og 87 er der
fastsat nationale maksimaltakster. Friplejeboligleverandøren afreg-
nes til de priser for personlig og praktisk hjælp, som de har budt ind
med ved ansøgning om andel i kvoten. Priserne må ikke overstige de
nationalt fastsatte maksimaltakster.
For levering af de øvrige ydelser, som friplejeboligleverandøren kan
certificeres til, afregnes friplejeboligleverandøren efter en centralt
fastsat national timetakst.
Både de centralt fastsatte takster og de priser, som leverandørerne
har budt ind med for personlig og praktisk hjælp, reguleres en gang
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
Afregning efter de nye regler fra 1. juli 2015
Efter de nye regler kan kommunalbestyrelsen og friplejeboligleveran-
døren aftale afregningspriser for levering af ydelser til beboere i fri-
plejeboliger.
Friplejeboligleverandører, der er omfattet af det nye afregningssy-
stem, er ligeledes omfattet af reglerne i servicelovens § 174 for fast-
sættelse af takster på det sociale område, jf. lov nr. 722 af 26. juni
2014, hvorefter kommunale, regionale og private leverandører eller
driftsherrer skal fastsætte vejledende omkostningsbaserede takster
for ydelser, som kan danne udgangspunkt for en aftalt pris med
kommunen.
Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen kan, med ud-
gangspunkt i de vejledende takster, som friplejeboligleverandøren
har fastsat, aftale priser for levering af hjælp og støtte efter service-
loven, som leveres i henhold til lov om friplejeboliger.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om, hvordan afregning af private leverandører af plejehjemspladser reguleres over tid, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Når en borgers behov ændres, er det kommunalbestyrelsen i fripleje-
boligens beliggenhedskommune, der skal revisitere borgeren. Den
nye afgørelse vil skulle danne udgangspunkt for en ny afregningspris
for borgeren, jf. også svar på UUI alm. del spørgsmål 377.
Da borgeren har ret til at vælge en friplejebolig, er der fastsat regler
for, hvorledes afregningen skal fastlægges, hvis kommunalbestyrel-
sen og leverandøren ikke kan nå frem til en aftale, jf. bekendtgørelse
nr. 1170 af 30. september 2015 om kommunalbestyrelsens fastsæt-
telse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til fri-
plejeboligleverandører. Hvis der ikke indgås aftale mellem kommu-
nalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren om en pris, skal kommu-
nalbestyrelsen i friplejeboligens beliggenhedskommune fastsætte af-
regningspriserne. Priserne skal beregnes på baggrund af beliggen-
hedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift
af tilsvarende kommunale tilbud. Dette skal ske med udgangspunkt i
Social- og Indenrigsministeriets vejledning om omkostningskalkulati-
oner.
Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt for en kommune at
fastlægge kommunens egne omkostninger, der skal ligge til grund for
afregningspriserne, f.eks. for mere specialiserede tilbud, hvor kom-
munen ikke altid har sammenlignelige tilbud. Her skal kommunalbe-
styrelsen i beliggenhedskommunen fastsætte afregningsprisen som
den pris, som indsatsen ville koste kommunen i et tilsvarende tilbud.
Ved tilsvarende tilbud forstås tilbud, der kan levere tilsvarende ydel-
ser. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vil her kunne
hente information om tilbud og takster på tilbudsportalen.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen at påse, at afregningsprisen
svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til
drift af tilsvarende tilbud, eller, i de tilfælde hvor kommunalbestyrel-
sen ikke kan beregne afregningsprisen på baggrund omkostninger til
tilsvarende kommunale tilbud i kommunen, at afregningsprisen sva-
rer til den pris, som indsatsen ville koste kommunen i et tilsvarende
tilbud af egne omkostninger.
I de tilfælde, hvor priserne skal beregnes på baggrund af beliggen-
hedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift
af tilsvarende kommunale tilbud, skal kommunalbestyrelsen frem-
lægge grundlaget for beregningerne på friplejeboligleverandørens
anmodning herom. Friplejeboligleverandøren kan anmode Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkurrencelovens § 11
b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, bereg-
ningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser i henhold til denne
bekendtgørelse.
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om, hvordan afregning af private leverandører af plejehjemspladser reguleres over tid, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I de tilfælde hvor prisen er fastlagt som den pris, som indsatsen ville
koste kommunen i et tilsvarende tilbud, skal Kommunalbestyrelsen
kunne dokumentere, at det alternative tilsvarende tilbud, som prisen
fastsættes på baggrund af, kan levere den hjælp og støtte, som bor-
geren er visiteret til. Kommunalbestyrelsen skal på friplejeboligleve-
randørens anmodning fremlægge beslutningsgrundlaget herfor.
Der er endvidere fastsat regler om takster for friplejeboliglejeres be-
taling for madservice, vask og linned efter kapitel 16 i serviceloven, jf.
bekendtgørelse nr. 1245 af 15. december 2008 om takster for egen-
betaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med service i fri-
plejeboliger. Reglerne indebærer, at friplejeboligleverandøren fast-
sætter takster for ydelser efter servicelovens § 83, herunder mad,
vask og linned, som lejere i friplejeboliger kan pålægges egenbetaling
for i henhold til servicelovens § 161. Friplejeboligleverandørens tak-
ster herfor må ikke overstige beliggenhedskommunens samlede om-
kostninger, der er forbundet med levering af tilsvarende ydelser i til-
svarende tilbud. Reglerne gælder alle friplejeboligleverandører.”
Jeg kan henholde mig til dette svar.
Inger Støjberg
/
Mikael Lynnerup Kristensen
Side
4/4