Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1614672_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 17. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 370 (alm. del) efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 370:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man på danske asylcentre har undladt at
politianmelde sager om mindreårige piger (under 14 år), der har sovet med
voksne mænd? Der henvises til artiklen: "Røde Kors undlod at anmelde mand, der
sov med 14-årig pige" i MetroXpress, onsdag den 17. februar 2016.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at praksis gennem mange år har
været, at asylansøgere under 15 år indkvarteres adskilt fra en
ægtefælle/samlever. Dette er sket ved indrejsen eller hurtigst muligt
efter at det er konstateret, at den ene part i forholdet har været
under 15 år. Det har endvidere været fast praksis, at de sociale
myndigheder er blevet underrettet, hvis personalet har fået
kendskab til, at en mindreårig under 15 år er blevet indkvarteret med
en ægtefælle/samlever. Politiet er blevet inddraget i forskellig grad i
de sager, som Udlændingestyrelsen har haft kendskab til vedrørende
mindreårig under 15 år, hvor der har skullet tages stilling til
adskillelse fra en ægtefælle/samlever. Formålet har været at finde
den bedste løsning for den mindreårige frem for at foretage en
egentlig anmeldelse af et ulovligt seksuelt forhold.”
Jeg noterer mig, at ovenstående har været praksis indtil nu. Fremadrettet vil jeg
bede Udlændingestyrelsen om at sikre, at alle sådanne forhold politianmeldes.
30. marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1600
47648
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1