Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1616865_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 369 (alm. del) efter ønske fra Mette Hjermind Dencker
(DF) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 369:
Vil ministeren kommentere artiklen fra MX.dk 9/2-2016: ”Børnebrude: Gravid 14-
årig bor med sin mand på dansk asylcenter”, og redegøre for om de asylansøgere,
der udfører pædofile handlinger, er blevet politianmeldt, og hvilke konsekvenser
det har fået for de ansatte på asylcentrene, der har indkvarteret piger under 15 år
med voksne mænd, vel vidende, at der var en overvejende sandsynlighed for, at
pigerne ville blive udsat for overgreb?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Det er fast praksis, at de sociale myndigheder underrettes, hvis
personalet får kendskab til, at en mindreårig under 15 år har været
indkvarteret med en ægtefælle/samlever. Det har herefter været op
til de sociale myndigheder at vurdere, om der skulle ske
politianmeldelse.
Udlændingestyrelsen har inden for det seneste år håndteret to
konkrete sager vedrørende mindreårige asylansøgere under 15 år,
som har været samlevende i ægteskabslignende forhold med
asylansøgere over 15 år.
Udlændingestyrelsen og de nuværende centeroperatører har alene –
forud for de to nævnte sager – erindring om én enkelt sag fra
sommeren 2014, hvor en mindreårig på 14 år var indrejst og
indkvarteret sammen med en myndig ægtefælle. Dette par blev
adskilt på to forskellige asylcentre.
5. april 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1603
47653
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 369: MFU spm. om kommentar til artiklen fra MX.dk 9/2-2016: Børnebrude: Gravid 14-årig bor med sin mand på dansk asylcenter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I disse tre sager, som Udlændingestyrelsen har kendskab til, hvor en
mindreårig asylansøger under 15 år har været indkvarteret med en
voksen ægtefælle eller samlever, har politiet været inddraget i
forskellig grad. Formålet har været at finde den bedste løsning for
den mindreårige. Udlændingestyrelsen er bekendt med, at der er
blevet foretaget en politianmeldelse i den ene af de tre sager.
Røde Kors har oplyst, at man fremover vil ændre praksis, således at
der i tillæg til underretning af de sociale myndigheder sker
politianmeldelse, såfremt det konstateres, at en mindreårig under 15
år er eller har været indkvarteret sammen med en
ægtefælle/samlever. Røde Kors har oplyst, at det ikke har haft
konsekvenser for de ansatte på Røde Kors’ asylcentre, at det i helt
enkeltstående tilfælde er konstateret, at en mindreårig under 15 år
midlertidigt har været indkvarteret sammen med en
ægtefælle/samlever.”
Jeg kan supplerende oplyse, at jeg har taget initiativ til, at der udarbejdes nye
retningslinjer på området. Herudover har jeg bedt Udlændingestyrelsen om
fremadrettet at sikre, at alle sådanne forhold politianmeldes.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2