Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1609169_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 10. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 364 (alm. del) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 364:
Kan ministeren oplyse, hvor lang tid der går fra, at Udlændingestyrelsen modtager
en accept fra et andet Dublin-land om tilbagetagelse/overtagelse af en asylansø-
ger i medfør af Dublin-forordningen, og til at Udlændingestyrelsen træffer afgø-
relse om, at den pågældende skal tilbageføres efter Dublin-forordningen? Og kan
ministeren i den forbindelse oplyse, hvor mange verserende sager, der aktuelt er i
Udlændingestyrelsen vedrørende afgørelser om tilbageførsel efter Dublinforord-
ningen?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at anmodningen om tilbagetagelse/overtagelse i
henhold til Dublin-forordningen normalt sendes til en anden medlemsstat samti-
dig med Udlændingestyrelsens afgørelse om, at det andet land må anses for an-
svarligt efter forordningens kriterier. Afgørelsen herom ligger således normalt
tidsmæssigt forud for, at der foreligger en eventuel accept fra den anden med-
lemsstat.
I visse situationer vil Udlændingestyrelsen – for at overholde de i forordningen
fastsatte tidsfrister – fremsende en anmodning om tilbagetagelse/overtagelse til
en anden medlemsstat, inden det er endeligt afklaret, om forordningens kriterier
tilsiger dette. I sådanne tilfælde vil den anden medlemsstats eventuelle accept
kunne foreligge forud for den forvaltningsretlige afgørelse.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at der pr. 23. februar 2016 var 707
verserende asylsager vedrørende afgørelser om tilbagetagelse/overtagelse efter
Dublin-forordningen.
10. marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1473
51311
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om, hvor lang tid der går fra, at Udlændingestyrelsen modtager en accept fra et andet Dublin-land om tilbagetagelse/overtagelse af en asylansøger i medfør af Dublin-forordningen, og til at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at den pågældende skal tilbageføres efter Dublin-forordningen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Opgørelsen er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyn-
dighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 23. februar 2016.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da
udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer
og ikke som egentlige statistiksystemer.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2