Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1609155_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 10. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 361 (alm. del) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 361:
Det følger af besvarelsen af UUI alm. del spørgsmål 258, at alle modtagne Dub-
linsager er sat i bero, og at Rigspolitiet har indstillet alle udsendelser til Ungarn.
Samtidig fremgår det, at Ungarn har accepteret at modtage 328 asylansøgere
efter Dublin-forordningen. Kan ministeren oplyse, hvor mange asylansøgere, der
aktuelt venter på at blive tilbageført til Ungarn, samt hvor lang tid ministeren for-
venter, at sagerne skal være sat i bero?
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at det fremgår af besvarelsen af UUI alm. del
spørgsmål 258, at det er alle Dublin-sager med Ungarn som modtagerland, der er
sat i bero, og ikke som det fremgår af ovenstående, at det er alle Dublin-sager, der
er sat i bero.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet har oplyst, at Flygtningenævnet, som det fremgår af besvarel-
sen af UUI alm. del spørgsmål 258, har besluttet at berostille behandlingen af
verserende Dublin-sager med Ungarn som modtagerland, indtil der foreligger svar
på en høring om den aktuelle situation i Ungarn.
Flygtningenævnet har endvidere besluttet at udsætte udrejsefristen for de perso-
ner, som er i udsendelsesposition med Ungarn som modtagerland, hvor Flygtnin-
genævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om Dublin-overførsel.
Flygtningenævnet har endelig oplyst, at nævnet pr. 16. februar 2016 havde bero-
stillet i alt 262 personsager om overførsel efter Dublin-forordningen til Ungarn.
10. marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1472
48316
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om hvor mange asylansøgere, der aktuelt venter på at blive tilbageført til Ungarn, samt hvor lang tid ministeren forventer, at sagerne skal være sat i bero, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det bemærkes, at de 328 accepter, der er modtaget fra Ungarn i 2015, er fordelt
over hele året, og en del af disse personer er tilbageført/overført til Ungarn inden
berostillelsen. Rigspolitiet har p.t. ikke personer i udsendelsesposition med Un-
garn som modtagerland som følge af Flygtningenævnets ovennævnte udsættelse
af udrejsefrist.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2