Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 8. januar 2016 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 259 (alm. del) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 259:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange asylansøgere, der har fået afslag på at få
deres asylsag behandlet i Danmark, venter på at blive tilbageført til det første
asylland, samt den gennemsnitlige ventetid for en afvist asylansøgere på at blive
tilbageført til det første asylland?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst, at der pr. 19. januar 2016 var registreret 62 asylansøgere,
der afventede at blive tilbageført til et andet EU-land i medfør af Dublin-
forordningen.
Rigspolitiet har ikke mulighed for at foretage et dataudtræk fra Politiets Sagssty-
ringssystem (POLSAS), der kan anskueliggøre den gennemsnitlige liggetid for en
sag vedrørende tilbageførsel efter reglerne i Dublin-forordningen. En sådan opgø-
relse vil således kræve en manuel gennemgang af et betydeligt antal sager. Rigs-
politiet har ikke umiddelbart fundet anledning til at iværksætte en sådan gen-
nemgang, der vil være meget ressourcekrævende.
Rigspolitiet kan dog generelt oplyse, at Rigspolitiet bestræber sig på at effektuere
Udlændingestyrelsens afgørelser om tilbageførsel efter Dublin-forordningen så
hurtigt som muligt, og der vil således normalt gå relativ kort tid, fra sagerne tilgår
Rigspolitiet, indtil tilbageførslen er effektueret.
I forhold til de 62 asylansøgere, der var i udsendelsesposition den 19. januar 2016,
fordelte liggetiden på dette tidspunkt sig således:
Dato: 4. februar 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
Sagsbehandler
Kristine Grønkjær Villadsen
Tel.
Mail
Sags nr.
AktId
2016 - 360
43943
Side
1/2