Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 4. marts 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 342 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 342:
Ministeren bedes oplyse, hvilke visumregler der gælder for tyrkiske statsborgere?
Svar:
Statsborgere fra Tyrkiet skal have visum for at rejse ind i Danmark. Tyrkiske stats-
borgere, der bor og arbejder i Tyrkiet, og som kan betegnes som tjenesteydere,
kan dog indrejse visumfrit i Danmark, hvis formålet med opholdet er at udføre
tjenesteydelser i Danmark af kortere varighed (associeringsaftalen). Endvidere er
tyrkiske statsborgere med diplomat-, special- og tjenestepas visumfrie.
Det følger af visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at der meddeles afslag på en an-
søgning om Schengenvisum bl.a., hvis visumansøgeren fremlægger et falsk eller
forfalsket rejsedokument, hvis visumansøgeren er indberettet som uønsket i
Schengeninformationssystemet (SIS II), hvis visumansøgeren anses for at udgøre
en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed
eller internationale forbindelser, samt hvis der er begrundet tvivl om udlændin-
gens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der an-
søges om.
Efter visumbekendtgørelsens § 16, stk. 1, lægger myndighederne bl.a. vægt på
tilgængelige oplysninger om udlændingens situation i hjemlandet, eventuelle tid-
ligere ophold i Danmark eller andre Schengenlande, formålet med det planlagte
ophold samt eventuel tilknytning til herboende personer, i det omfang bedøm-
melsen af en visumansøgning beror på myndighedernes vurdering af, om udlæn-
dingen har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb. Myn-
dighederne lægger endvidere vægt på oplysninger om de generelle forhold i ud-
lændingens hjemland samt kendte immigrationsmønstre. Ved vurderingen af de
generelle forhold i udlændingens hjemland og kendte immigrationsmønstre læg-
ger myndighederne i øvrigt vægt på, hvilken af hovedgrupperne, udlændingen
Side
1/2
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
Sags nr.
AktId
2016 - 1259
44517