Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 3. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 340 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 340:
Kan ministeren oplyse, om det er regeringens hensigt at indføre det såkaldte
transportøransvar i forbindelse med forlængelse af den midlertidige grænsekon-
trol?
Svar:
Udlændinge-, integrations- og boligministeren meddelte den 4. januar 2016 Euro-
pa-Kommissionen, at Danmark fra 4. januar 2016, kl. 12, ville indføre midlertidig
grænsekontrol i 10 dage ved sine indre Schengengrænser. Den midlertidige græn-
sekontrol er efterfølgende blevet forlænget to gange indtil den 23. februar 2016.
Efter de nye danske regler om transportøransvar kan det kræves, at transportører
– f.eks. i forbindelse med bus- og togdrift – skal udføre kontroller for at sikre, at
der ikke bringes udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum over
grænsen til Danmark. Der kan kun iværksættes transportøransvar, hvis der er
indført midlertidig grænsekontrol. Dette kan ske samtidig med indførelsen af den
midlertidige grænsekontrol eller på et senere tidspunkt.
En iværksættelse af et transportøransvaret vil have konsekvenser for den frie be-
vægelighed over den dansk-tyske grænse, og det vil medføre forsinkelser for de
mange danskere og tyskere, som er afhængige af i hverdagen at rejse frem og
tilbage over grænsen.
Regeringen har indtil videre besluttet ikke at iværksætte transportøransvaret ved
den dansk-tyske grænse. Ved vurderingen heraf har regeringen ladet hensynet til
den frie bevægelighed veje tungest. Regeringen ønsker dermed så vidt muligt at
undgå de samme gener, som de svenske regler om id-kontrol har betydet for Øre-
sundsregionen.
15. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
Sagsbehandler
Peter Christian Binau-Hansen
Mail
Sags nr.
AktId
2016 - 1327
44944
Side
1/2