Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1606440_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2016
Økonomikontoret
Louise Ikjær Algren
2016-0032/38-0083
1872977
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 338 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 3. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilket omfang professionelt militært personel, værnepligtige, medlemmer af hjemmeværnet, politiet og private vagtselskaber er inddraget i bevogtning af de for tiden tomme modtagecentre, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 338 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang professionelt
militært personel, værnepligtige, medlemmer af hjemmevær-
net, politiet og private vagtselskaber er inddraget i bevogtning
af de for tiden tomme modtagecentre for frihedsberøvede ud-
lændinge i Søgaardlejren, Vordingborg og Valby, samt hvad de
månedlige udgifter hertil er?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der ikke er sket ind-
retning eller lignende af faciliteterne i Valby, og at disse ikke
længere indgår i politiets planlægning for modtagefaciliteter i
hovedstadsområdet. Der planlægges i stedet for i givet fald at
varetage modtagefaciliteterne fra politiets egne bygninger. Der
foretages således ikke særskilt bevogtning af eller tilsyn med
faciliteterne i Valby.
I forhold til det modtagecenter, der er etableret på Vordingborg
Kaserne, er der – indtil modtagecentret måtte blive taget i brug
– tale om et militært område, der bevogtes af Forsvaret efter
egen plan. Herudover fører Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi patruljemæssigt tilsyn med faciliteterne i form af tilsyn
uden for hegnet.
For så vidt angår det modtagecenter, der er etableret i Søgaard-
lejren, er der – indtil modtagecentret måtte blive taget i brug –
tale om delvist militært område, der bevogtes af Hjemmevær-
net efter egen plan. Herudover fører Syd- og Sønderjyllands
Politi patruljemæssigt tilsyn med faciliteterne i form af tilsyn
uden for hegnet.
Politiet har således ikke udgifter specifikt til denne opgave,
idet udgifterne til de patruljemæssige tilsyn ikke kan udskilles
fra de øvrige opgaver, som de pågældende patruljer udfører.”
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Forsvarsministeriet til brug
for besvarelsen af spørgsmålet har oplyst, at det modtagecenter, der er
etableret på Vordingborg Kaserne, bevogtes af Forsvaret med støtte fra
Hjemmeværnet, og de månedlige udgifter for Forsvarsministeriets indsats
skønnes, efter etablering, at udgøre ca. 30.000. kr.
2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilket omfang professionelt militært personel, værnepligtige, medlemmer af hjemmeværnet, politiet og private vagtselskaber er inddraget i bevogtning af de for tiden tomme modtagecentre, til justitsministeren
Derudover har Forsvarsministeriet oplyst, at det modtagecenter, der er
etableret i Søgaardlejren, bevogtes af Hjemmeværnet med inddragelse af
Beredskabsstyrelsen til primært brandvagt, og de månedlige udgifter for
Forsvarsministeriets indsats skønnes, efter etablering, at udgøre ca.
240.000 kr.
3