Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1606435_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2016
Politikontoret
Tine Rahr Lauritsen
2016-0032/38-0080
1866750
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 334 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til
justitsministeren den 3. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om det er nødvendigt at have 52 opvarmede telte slået op i Søgaardlejren, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 334 (Alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Tomme telte varmes
op på ubestemt tid”, JydskeVestkysten den 19. januar 2016, og
redegøre for de økonomiske og praktiske fordele ved den
beskrevne ordning frem for en ordning, hvor teltene holdes i
beredskab for først at blive rejst og opvarmet, hvis der bliver
brug for dem.”
Svar:
1.
Det fremgår af den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, at de telte,
der er sat op i Søgaardlejren, fortsat står tomme, men at de bliver holdt
opvarmet for at undgå skader som mug og råd. Det fremgår endvidere, at
der ikke på nuværende tidspunkt er nogen plan for, hvornår
modtagecentret skal lukkes.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet i forbindelse med den
nuværende situation med de mange indrejsende flygtninge og
migranter i Europa har iværksat et større planlægningsarbejde
med det formål at kunne tilvejebringe forudsætningerne for i
Danmark at gennemføre de politimæssige opgaver, der vil
kunne knytte sig til en massetilstrømning af flygtninge og
migranter.
Der er som led i dette planlægningsarbejde i løbet af efteråret
og vinteren 2015 etableret modtagecentre, hvor politiet – hvis
situationen tilsiger det – kan håndtere og frihedsberøve
flygtninge og migranter, indtil der er klarhed over, hvem de er,
og hvad de vil i Danmark.
Rigspolitiet har planlagt for en samlet kapacitet til i alt 2.250
personer, og denne kapacitet er tilvejebragt ved de etablerede
modtagecentre på Sydsjælland, i Sønderjylland og i
hovedstadsområdet. Søgaardlejren i Sønderjylland har en
kapacitet til 550 personer, og Vordingborg Kaserne på
Sydsjælland har en kapacitet til 1.600 personer. Begge disse
modtagecentre er teltlejre. Herudover er der tilvejebragt en
kapacitet til 100 personer i hovedstadsområdet, primært ved
anvendelse af Vridsløselille Statsfængsel.
Modtagecentrene er klar til ibrugtagning, dog således at der
planlægges for en successiv udnyttelse op til centrenes samlede
kapacitet i løbet af den første uge efter ibrugtagning. Det er
2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om det er nødvendigt at have 52 opvarmede telte slået op i Søgaardlejren, til justitsministeren
således i dag alene teltene, der står klar, hvorimod logistik i
forhold til bl.a. bespisning og sundhedsfaciliteter først vil
skulle etableres, når lejrene tages i brug.
Det har på nuværende tidspunkt ikke været nødvendigt at tage
modtagecentrene i brug.
Modtagecentrene er imidlertid indtil videre opretholdt med
henblik på umiddelbart at kunne råde over den samlede
kapacitet på 2.250 pladser, der er planlagt for, og således
indkvarteringsmæssigt at kunne håndtere en situation som den
ekstraordinære situation, Danmark oplevede den 6. – 7.
september 2015 med tilgang af et meget stort antal
flygtninge/migranter over kort tid.
Såfremt der måtte blive truffet beslutning om en hel eller
delvis nedpakning og opbevaring af teltene, vil den planlagte
kapacitet således ikke umiddelbart være til stede. En fuld
genetablering af kapaciteten i de to modtagecentre skønnes at
kunne foretages successivt inden for 7 arbejdsdage.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at det er skønnet, at en
nedtagning af samtlige telte i de to modtagecentre vil medføre
en besparelse i vintermånederne på op til ca. 1 mio. kr. om
måneden i forhold til opvarmning. Udgifter forbundet med
nedtagning og genetablering af teltlejrene indgår ikke i
skønnet.”
3.
Det er regeringens opfattelse, at det indtil videre er hensigtsmæssigt at
opretholde det nuværende beredskabsniveau i forhold til modtagecentrene,
men regeringen følger situationen nøje og vurderer løbende, om der er
behov for ændringer i myndighedernes indsatser og beredskaber mv.
3