Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har efter ønske fra Jacob Mark (SF) den 19.
oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 33 (UUI alm. del) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 33:
Vil ministeren indhente bidrag fra samtlige kommuner over, hvor stort et beløb de enkelte
kommuner giver som starttilskud til møbler, køkkenudstyr m.v. Beløbene for henholdsvis
2013, 2014 samt nuværende beløb i 2015 for samtlige kommuner ønskes oplyst?
Svar:
Nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven vil kunne få hjælp i særlige tilfælde
efter bestemmelserne i integrationslovens kapitel 6 (§§35-39). Der er tale om behovsbe-
stemte ydelser, som tildeles af kommunen efter en konkret vurdering af udlændingens
behov og mulighed for selv at dække udgiften. Vurderingen foretages som en samlet vur-
dering af udlændingens og en evt. ægtefælles økonomiske situation.
Der kan blandt andet ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter integrations-
lovens § 35. Hjælpen kan f.eks. være til etablering af bolig til en ny flygtning, som flytter
fra asylcenter eller direkte fra flygtningelejr til den kommune, som han/hun er boligplace-
ret i. Etableringsstøtten kan f.eks. være udbetaling af hjælp til dækning af udgifter til ny-
anskaffelse af møbler, køkkenudstyr og hårde hvidevarer. Der skal i hvert enkelt tilfælde
foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende opfylder betingelser for
hjælp efter § 35.
Da hjælpen ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte flygt-
nings situation og behov, vil den variere fra flygtning til flygtning. Endvidere kan kommu-
nerne inden for lovens rammer lokalt have forskellige serviceniveauer og forskellige mo-
deller for, hvordan de yder hjælpen til etablering.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der gør
det muligt at opgøre for hver enkelt kommune, hvilke beløb, kommunen anvender på
etableringsstøtte til nyankomne flygtninge. Da hjælpen efter integrationsloven som nævnt
ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte flygtnings behov, og
da der findes forskellige modeller for, hvordan kommunerne yder støtte til etablering,
18. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Dok.-nr.
36977191
2015-804
Side
1/2