Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1629042_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 3. februar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 326 (alm.del) efter ønske fra Jacob Mark (SF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 326:
Vil ministeren oplyse, hvilke af de nye redskaber, som myndighederne har fået
med hastevedtagelsen af L 62 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen), som er taget i brug?
Svar:
1.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der bl.a. har oplyst
følgende:
”Udlændingestyrelsen meddeler en forkortet udrejsefrist til asylan-
søgere, der har fået afslag på asyl og fastsætter udrejsefristen i over-
ensstemmelse med den nye udformning af udlændingelovens § 33,
stk. 2, når afslag på asyl fremsendes til behandling i Flygtningenæv-
net. Fristen fremgår af Udlændingestyrelsens fremsendelsesbrev til
Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen har taget muligheden for at pålægge afviste
asylansøgere opholdspligt i anvendelse. Dette er sket i forbindelse
med oprettelse og ibrugtagning af udrejsecenter Kærshovedgaard.
Udlændingestyrelsen har endnu ikke anvendt de nye muligheder for
optagelse af asylansøgeres fingeraftryk og visitation til brug for ad-
gangskontrol på asylcentre. Endvidere har Udlændingestyrelsen på
nuværende tidspunkt ikke anvendt udlændingelovens §§ 37 g og 37
h.”
Dato: 4. maj 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Sags nr.
AktId
2016 - 1220
43976
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om myndighederne har gjort brug af den nye mulighed for at lade private aktører bistå med myndighedsudøvelsen efter hastevedtagelsen af L 62 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
2.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på nuværende tidspunkt
taget udlændingelovens § 37 f i anvendelse i forhold til asylindkvarteringsområdet
i fem tilfælde for så vidt angår oprettelse af indkvartering af asylansøgere (Strand-
vænget i Nyborg, Haderslev Sygehus og Esbønderup Sygehus, Kalundborg Sygehus
og Udrejsecenter Kærshovedgård) og i to tilfælde for så vidt angår oprettelse af
modtagecentre til registrering af udlændinge i forbindelse med frihedsberøvelse i
medfør af udlændingelovens § 36 (Søgårdlejren i Aabenraa og Ottiliavej i Valby).
3.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører politiets anvendelse af
initiativer vedrørende politiets arbejde i forhold til udsendelse af afviste asylansø-
gere og andre udlændinge uden lovligt ophold har Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har oplyst, at
Rigspolitiet i en udtalelse til Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændinge-
loven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen), der trådte i
kraft den 22. november 2015, er der blevet gennemført en række be-
stemmelser om bl.a. øget adgang til frihedsberøvelse af afviste asyl-
ansøgere og udlændinge uden lovligt ophold samt anvendelse af
meldepligt over for afviste asylansøgere mv.
Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at en fuld implemente-
ring af den del af loven, der vedrører udsendelse af afviste asylansø-
gere mv., er forbundet med en række praktiske og tekniske forud-
sætninger, som i en sammenhæng skal understøtte de nye regler.
Rigspolitiet skal således gennemgå og afholde samtaler i et betydeligt
antal sager med henblik på at vurdere spørgsmålet om medvirken til
udsendelse og i forlængelse heraf spørgsmålet om frihedsberøvelse
eller – sammen med Udlændingestyrelsen – spørgsmålet om op-
holds- og meldepligt i udrejsecentrene mv.
Rigspolitiet er i færd med at gennemføre (nye) samtaler med samtli-
ge afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold, der
er i udsendelsesposition, med henblik på at afgøre, hvorvidt de på-
gældende vil medvirke til udsendelsen af Danmark. Hvis udlændinge-
ne til disse samtaler tilkendegiver ikke at ville medvirke til udsendel-
sen, træffer Rigspolitiet afgørelse om, hvorvidt de pågældende skal
frihedsberøves. Er betingelserne for frihedsberøvelse ikke opfyldt,
indstiller Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen, at de pågældende på-
lægges opholdspligt i et udrejsecenter. Når Udlændingestyrelsen har
truffet afgørelse herom, vil Rigspolitiet samtidig hermed træffe afgø-
relse om meldepligt i samme udrejsecenter, hvis betingelserne herfor
er opfyldt.”
4.
For så vidt angår muligheden for at suspendere den automatiske domstolsprø-
velse af frihedsberøvede udlændinge inden for tre døgn henvises der til Udlæn-
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om myndighederne har gjort brug af den nye mulighed for at lade private aktører bistå med myndighedsudøvelsen efter hastevedtagelsen af L 62 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
dinge-, Integrations- og Boligministeriets besvarelse af 6. april 2016 af spørgsmål
nr. 327 (Alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
3/3