Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1605066_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 29. januar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 313 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 313:
Kan ministeren i forlængelse af samrådet den 26. januar 2016 (samrådsspørgsmål
R og S) oplyse, om der siden februar 2015 er andre end syriske statsborgere og
statsløse om oprindelse i Syrien, som har fået opholdstilladelse efter udlændinge-
lovens § 7, stk. 3?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen i perioden 20. februar –
31. december 2015 har meddelt 1.060 opholdstilladelser efter udlændingelovens
§ 7, stk. 3.
I nedenstående tabel er opholdstilladelserne fordelt efter ansøgerens nationali-
tet, hvoraf det fremgår, at styrelsen i 25 tilfælde har meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3 til personer, der ikke er syriske statsborgere
eller statsløse med oprindelse i Syrien. I de fleste af tilfældene, med undtagelse af
opholdstilladelse meddelt til personer fra Somalia, er der tale om meddelelse af
opholdstilladelse til medfølgende børn, hvis ene forælder har syrisk oprindelse.
Som et eksempel kan fremhæves opholdstilladelsen meddelt til ansøger med op-
rindelse i Tunesien. Der er i denne sag tale om et barn, hvis far oprindeligt er fra
Tunesien, og hvis mor oprindeligt er fra Syrien. Barnet blev i hjemlandet registre-
ret som tuneser, hvorfor styrelsen lagde dette til grund. Moderen blev som syrisk
statsborger meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorfor
barnet i konsekvens heraf også fik opholdstilladelse efter bestemmelsen. Faderen
har ikke søgt asyl i Danmark.
29. februar 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1089
46849
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om der siden februar 2015 er andre end syriske statsborgere og statsløse med oprindelse i Syrien, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1605066_0002.png
Antal opholdstilladelser i perioden 20. februar – 31. december 2015 efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 3 fordelt på nationaliteter:
Syrien
Statsløs, oprindelse fra Syrien
Statsløs, oprindelse ikke fra Syrien
Somalia
Tunesien
Egypten
Libanon
I alt
871
164
17
5
1
1
1
1.060
Opgørelsen for 2015 er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i udlæn-
dingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 31. december
2015.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da
udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer
og ikke som egentlige statistiksystemer.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2