Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1606220_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 26. januar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 307 (alm. del) efter ønske fra Ulla Sandbæk (ALT) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 307:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan
der siden 1. januar 2011 har søgt opholdstilladelse i Danmark, efter de er fyldt 18
år? Samt hvor mange af disse, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og hvor
mange der er blevet sendt tilbage til Afghanistan? Besvarelsen bedes opgjort i
antal personer ved tvang og antal personer, der har indgået en frivillig aftale?
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, hvor
mange uledsagede mindreårige asylansøgere fra Afghanistan, der siden 1. januar
2011 – efter udløbet af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,
nr. 2, på grund af alder – har søgt opholdstilladelse i Danmark. Endvidere har
ministeriet forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, hvor mange af disse
udlændinge der har fået opholdstilladelse i Danmark, og hvor mange der er blevet
sendt tilbage til Afghanistan, herunder ved tvang eller ved en frivillig aftale.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, kan der gives opholdstilladelse til en
uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 (asyl), hvis der er grund til at antage, at udlændingen
ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden
familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og
omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen
kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.
Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, trådte i kraft den 1. januar 2011 og finder
alene anvendelse for uledsagede mindreårige udlændinge, der indrejser i
Danmark fra og med den 1. januar 2011.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet.
Dato: 2. Marts 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 930
48326
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvor mange uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan der siden 1. januar 2011 har søgt opholdstilladelse i Danmark, efter de er fyldt 18 år, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”Der er siden den 1. januar 2011 meddelt 14 opholdstilladelser efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, til uledsagede mindreårige fra
Afghanistan, som er indrejst og har søgt asyl i Danmark fra og med
den 1. januar 2011.
De 11 af de 14 opholdstilladelser er udløbet, fordi personerne er fyldt
18 år. De resterende 3 opholdstilladelser er forsat gyldige, fordi
personerne endnu ikke er fyldt 18 år.
Vedrørende de 11 personer, hvis opholdstilladelse er udløbet,
forholder det sig således:
-
5 personer er efterfølgende meddelt opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 9 c, stk. 1
-
1 person har fået afslag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
efterfølgende er blevet stadfæstet
-
4 personer har stadig en verserende sag om ophold efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1
-
1 person er forsvundet, før sagen blev færdigbehandlet.
Overordnet set er de 5 opholdstilladelser efter § 9 c, stk. 1, meddelt,
på baggrund af en vurdering af ansøgernes tilknytning til deres
hjemland sammenholdt med deres tilknytning til Danmark. De 5
ansøgere havde på tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen
opnået en stærk tilknytning til Danmark og var velintegrerede. Deres
tilknytning til hjemlandet var derimod yderst begrænset, særligt fordi
de havde opholdt sig uden for hjemlandet hovedparten af deres liv.
Der er siden 1. januar 2011 udover de 14 opholdstilladelser givet 49
opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2 til
personer fra Afghanistan, hvor personerne er indrejst i Danmark før
den 1. januar 2011, jf. tabellen nedenfor.
Før den 1. januar 2011 blev en uledsaget mindreårig asylansøger,
som var under 18 år på asylansøgningstidspunktet, betragtet som
mindreårig i relation til opholdstilladelse efter udlændingelovenes § 9
c, stk. 3, nr. 2, også efter at være fyldt 18 år. En opholdstilladelse,
meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, var således ikke,
som efter de nugældende regler, begrænset til det fyldte 18. år.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvor mange uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan der siden 1. januar 2011 har søgt opholdstilladelse i Danmark, efter de er fyldt 18 år, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1606220_0003.png
2011
Antal
opholdstilladelser
efter § 9 c, stk. 3, nr. 2
- heraf indrejst i
Danmark før den 1.
januar 2011
- heraf indrejst i
Danmark fra og med
den 1. januar 2011
2012
2013
2014
2015
I
alt
63
39
13
6
2
3
37
9
2
0
1
49
2
4
4
2
2
14
Opgørelsen af antal opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 3, nr. 2, i 2011-14 er opgjort på baggrund af endelige
registreringer i udlændingeregistret og udlændingemyndighedernes
elektroniske sagsbehandlingssystem og en efterfølgende manuel
gennemgang.
Opgørelsen for 2015 er opgjort på baggrund af foreløbigt
fastfrosne registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske
sagsbehandlingssystem pr. 6. januar 2016 og en efterfølgende
manuel gennemgang.
Opgørelsen vedrørende efterfølgende forløb efter udløb af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, er
foreløbig og opgjort på baggrund af registreringer i
udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr.
9. februar 2016 og en efterfølgende manuel gennemgang.
Det bemærkes, at opgørelsen er afgrænset til at vedrøre perioden 1.
januar 2011 til 31. december 2015.
Det bemærkes endvidere, at opgørelsen ikke tager højde for de
tilfælde hvor en uledsaget mindreårig asylansøger kort efter at have
fået endelig afslag i Flygtningenævnet fylder 18 år og søger om
ophold efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, uden at
Udlændingestyrelsen i disse tilfælde træffer afgørelse om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med
usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som
journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige
statistiksystemer.”
Rigspolitiet har oplyst, at den ene person, som har fået afslag efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og hvis afslag efterfølgende er blevet stadfæstet i
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvor mange uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan der siden 1. januar 2011 har søgt opholdstilladelse i Danmark, efter de er fyldt 18 år, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Flygtningenævnet, var i udsendelsesposition, og dermed endnu ikke var udsendt
af Danmark opgjort pr. 17. februar 2016.
Rigspolitiet har bemærket, at statistiske oplysninger trukket fra POLSAS er
behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem.
Inger Støjberg
/
Line Skytte Mørk Hansen
Side
4/4