UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/1-16 om familiesammenføring for herboende mindreårige flygtningebørn, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd Q i UUI

Hvornår:

19. januar kl. 15.00-16.30

DET TALTE ORD GÆLDER

18. januar 2016

Sags nr.

Tekst:

Dato:

Det talte ord gælder

Sagsnr. 2015 - 1470

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Ingen ekstra hjælp fra Støjberg til uledsagede

flygtningebørn”, bragt i Information den 26. november 2015, og give en detaljeret redegø-

relse for behandlingen af ansøgninger om familiesammenføringer til herboende mindre-

årige flygtningebørn, herunder for de

”særlige undersøgelser og vurderinger”, der ifølge svaret på UUI alm. del – spørgsmål nr.

35 ofte indgår i sådanne sager, samt tilkendegive sin holdning til forslaget fra advokat

Eddie Khawaja og børnepolitisk rådgiver i Red Barnet Inger Neufeld om, at der etableres en

særlig hasteprocedure for sådanne sager.”

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/1-16 om familiesammenføring for herboende mindreårige flygtningebørn, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udkast til tale

Tak for spørgsmålet.

Jeg vil gribe spørgsmålet an på den måde, at jeg først gi-

ver en redegørelse for behandlingen af ansøgninger om

familiesammenføring til uledsagede børn, der har ophold

her i landet.

Herefter vil jeg vende mig mod spørgsmålet om en

gene-

rel

hasteprocedure for behandling af ansøgninger om fa-

miliesammenføring til sådanne børn.

[Redegørelse for sagsbehandlingen]

Når udlændingestyrelsen modtager en ansøgning om

familiesammenføring, sender styrelsen et kvitteringsbrev

til ansøger. Styrelsen sender kvitteringsbrevet ca. 3 uger

efter, at styrelsen har modtaget ansøgningen.

I de kvitteringsbreve, som Udlændingestyrelsen aktuelt

sender ud, oplyser styrelsen blandt andet ansøgeren om,

at det ikke er muligt at afklare, hvilken sagsbehandlings-

tid man kan forvente, før der er gået ca. 3-4 måneder.

Baggrunden for denne screeningstid er, at Udlændinge-

styrelsen siden slutningen af 2014 har modtaget et meget

højt antal ansøgninger om familiesammenføring.

Herefter foretager styrelsen en indholdsmæssig vurdering

af sagen.

Når myndighederne vurderer, om et uledsaget barn

med ophold her i landet kan opnå familiesammenføring

med sine forældre og søskende [efter § 9 c, stk. 1], læg-

ger myndighederne bl.a. vægt på, om barnet før udrejsen

fra hjemlandet eller familiens opholdsland var en del af

en familieenhed med netop disse ansøgere.

Myndighederne lægger også vægt på, om barnet er afskå-

ret fra at genoptage det beskyttelsesværdige familieliv i

hjemlandet eller i familiens opholdsland, fordi barnet dér

er i risiko for asylrelevant forfølgelse eller umenneskelig

behandling.

Udlændinge, som har fået beskyttelse her i landet som

konventionsflygtninge eller efter udlændingelovens § 7,

stk. 2, vil typisk have krav på familiesammenføring i

Danmark som følge af Danmarks internationale forplig-

telser, hvis der i øvrigt er tale om et beskyttelsesværdigt

familieliv.

Det skyldes, at familielivet i de fleste tilfælde ikke vil

kunne udøves i hjemlandet eller et andet opholdsland på

grund af risikoen for forfølgelse.

Samtidig gælder der som bekendt særlige regler om, at

retten til familiesammenføring efter de gældende regler

udskydes i 1 år, hvis udlændingen har midlertidig beskyt-

telsesstatus [efter udlændingelovens § 7, stk. 3], med-

mindre der er ganske særlige grunde.

Det er en forudsætning for at få familiesammenføring,

at de relevante faktiske forhold er tilstrækkeligt doku-

menteret. Det gælder, lige meget hvilken opholdstilladel-

sen udlændingen har fået.

I praksis er der mangler i en stor del af ansøgningerne

om familiesammenføring til uledsagede mindreårige med

ophold her. Det skyldes, at de nødvendige oplysninger

eller den nødvendige dokumentation ikke er indsendt.

Det kan f.eks. dreje sig om dokumentation for slægtska-

bet med de ansøgere, der angiver at være søskende eller

forældre til barnet her i landet.

Det kan også dreje sig om manglende dokumentation for

alderen på de søskende, der søger om familiesammenfø-

ring.

Også dokumentationen for, at der før flugten var tale om

en familieenhed, kan være mangelfuld.

Endelig kan det f.eks. dreje sig om mangelfulde ansøg-

ningsskemaer – f.eks. manglende underskrifter.

En række af de oplysninger er jo helt afgørende for at

fastslå, om betingelserne for familiesammenføring er op-

fyldt.

I disse sager vil Udlændingestyrelsen forsøge at indhente

den nødvendige dokumentation.

Dokumentationen kan f.eks. være fødselsattester eller i

visse tilfælde dødsattester. Sådan dokumentation er i sti-

gende grad vanskelig at få tilvejebragt fra bl.a. Syrien.

Dokumentationen kan også være aldersundersøgelser og

DNA-undersøgelser. Sådanne undersøgelser bliver fore-

taget blandt andet i Libanon eller Tyrkiet og herefter

sendt til analyse i Danmark.

Når ansøgningerne er mangelfulde, kræver det altså en

indsats fra myndighederne og især ansøgeren selv – og

det tager selvfølgelig tid.

[Spørgsmålet om hastebehandling]

Den aktuelle sagsbehandlingstid i sager om familie-

sammenføring til uledsagede mindreårige med ophold

her i landet ligger på omkring 10 måneder [ca. 300 dage]

måneder regnet fra ansøgningstidspunktet.

Jeg anerkender, at det er lang tid at vente på en afgørelse

om familiesammenføring, og særligt for et barn, som er

adskilt fra sin familie.

Jeg forstår derfor også godt spørgsmålet om, om vi kan

indføre en hasteprocedure for behandling af sager om

familiesammenføring til uledsagede børn.

Jeg synes dog, at det er væsentligt i den sammenhæng at

understrege, at de børn, som vi taler om, der er kommet

her til landet for at søge asyl, har fået det vigtigste: nem-

lig ”beskyttelse” fra de forhold, som de er flygtet fra.

Det må alt andet lige også være det vigtigste for børne-

nes forældre, der har sendt deres børn afsted mod Europa

for at få sikkerhed og fred.

Virkeligheden i øjeblikket er, at der er mange – børn

som voksne – som for tiden må vente længere end nor-

malt på at få en afgørelse på deres ansøgning.

Det gælder også i sager om familiesammenføring med

børn og ægtefæller, der befinder sig i krigshærgede om-

råder.

Sagsbehandlingstiderne skyldes navnlig den ekstraordi-

nært store tilstrømning af asylansøgere, som aktuelt fin-

der sted til såvel Danmark som de andre europæiske lan-

de.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der for tiden verserer

ca. 10.600 familiesammenføringssager i Udlændingesty-

relsen. Og styrelsen har i løbet af 2015 har truffet afgø-

relse i ca. 15.560 sager.

Det er klart, at dette sætter vores system under et usæd-

vanligt stort pres.

Svaret på den udfordring må bestå af en kombination

af flere elementer.

For det første er der brug for, at antallet af asylansøge-

re, der kommer til Danmark, bliver bragt ned. For antal-

let betyder noget – såvel for sagsbehandlingstiden som

for integrationen.

Regeringen har allerede taget en række initiativer med

henblik på at begrænse tilstrømningen til Danmark. Nog-

le er allerede vedtaget, og flere er under behandling.

I disse uger behandles f.eks. lovforslag nr. 87 om bl.a.

udskydelse af retten til familiesammenføring for perso-

ner med midlertidig beskyttelsesstatus.

Forslagene inkluderer en stramning af vilkårene for

flygtninge i Danmark, da regeringen er af den opfattelse,

at vilkårene har betydning for, hvor mange der søger til

Danmark.

Det kan der efter min opfattelse ikke være to meninger

om. Så selvfølgelig må vi først og sidst sætte ind her.

For de udlændinge, som faktisk kommer til Danmark,

gælder, at deres sager skal afgøres så hurtigt, som det ef-

ter omstændighederne er muligt.

Det bringer mig frem til det spørgsmål, som vel nok er

hovedemnet for samrådet, nemlig om jeg vil indføre en

særlig hasteprocedure for sager om familiesammenføring

til uledsagede mindreårige med ophold her i landet.

For at kunne besvare det spørgsmål, er man imidlertid

nødt til først at svare på, hvilke sager der aktuelt haster

mest. Dét er en vanskelig prioritering.

Lige nu har vi truffet det valg, at myndighederne bør fo-

kusere på en hurtigere afgørelse af ansøgningerne om

asyl.

Det har vi gjort, fordi det vigtigste, ikke mindst for bør-

nene, nu engang er, at man får afgjort sin asylsag og –

hvis man er berettiget hertil – får asyl.

Det mener jeg er en indlysende rigtig prioritering. Og det

tror jeg faktisk også, at de forældre, der har sendt deres

børn afsted til Danmark, vil være enige i.

20 medarbejdere i Udlændingestyrelsen er i den forbin-

delse rykket til asylområdet fra andre områder. Og sty-

relsen er aktuelt i gang med at ansætte et stort antal nye

medarbejdere – primært til behandling af asylsager.

Jeg har den holdning, at det er afgørende for asylsyste-

mets legitimitet og holdbarhed, at systemet faktisk fun-

gerer. Og det betyder, at vi kan yde beskyttelse til de ud-

lændinge, herunder børn, som har ret til det.

Når vi afgør sager om asyl hurtigst muligt, får vi desuden

nærmere viden om, hvem der er her i landet. Det er for

mig også et vigtigt hensyn.

Prioriteringen kan betyde, at familiesammenføringssa-

gerne generelt kommer til at ligge lidt længere.

En sag kan dog altid hastebehandles, hvis myndigheder-

ne konkret vurderer, at der er helt særlige omstændighe-

der. Det er op til myndighederne at sikre, at dette faktisk

finder sted, hvor det er nødvendigt.

Det indgår naturligvis i den vurdering, om den herboende

er et uledsaget barn – og navnlig, hvis det er et lille barn,

og der er oplyst om eksempelvis alvorlig mistrivsel eller

sygdom hos barnet.

Jeg vil for fuldstændighedens skyld også nævne, at uled-

sagede mindreårige har en række særlige rettigheder i

forbindelse med behandlingen af deres asylsag. Og myn-

dighederne tager særligt hånd om de børn, som ikke har

deres familie her, også efter at de har fået asyl.

11.

Som et sidste punkt vil jeg desuden gerne nævne, at

der også er mange andre udlændinge, der har brug for en

hurtig afgørelse af deres ansøgning om familiesammen-

føring.

Det gælder f.eks. for [syriske] børn, der søger om at blive

familiesammenført til en forælder med ophold her i lan-

det.

Skal disse sager ligge længere, for at sagerne om herbo-

ende uledsagede mindreårige hurtigere kan få en afgørel-

se? Eller skal disse sager også hastebehandles?

I så fald vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er børn

involveret i rigtig mange af sagerne om familiesammen-

føring. Og at der vil skulle bruges tid og ressourcer på at

finde disse sager frem – tid, der ellers ville blive brugt på

at få afgjort sagerne.

Dette sidste punkt nævner jeg blot for at illustrere, at der

er tale om en meget vanskelig opgave, som myndighe-

derne løbende forsøger at løse bedst muligt. Dels ved at

tilføre nye ressourcer, og dels ved at fordele ressourcerne

til de sagsområder, hvor der er mest behov.

Men der er som sagt tale om et usædvanligt stort antal

sager, som sætter vores system under pres, også selvom

myndighederne agerer hastigt på udfordringerne.

Og det hører jo også med til historien, at Danmark be-

stemt ikke er enestående i den sammenhæng. Derfor har

vi jo også set en lignende effekt på sagsbehandlingsti-

derne på familiesammenføringsområdet i landene om-

kring os.

[Afslutning]

12.

Jeg blev kaldt i samråd for at redegøre for sagsbe-

handlingen i sagerne om familiesammenføring til uled-

sagede mindreårige her i landet og give min holdning til

kende om forslaget om at indføre en generel hasteproce-

dure.

Af de grunde, som jeg her har redegjort for, kan jeg ikke

tilslutte mig forslaget i sin generelle form.

Men der skal selvfølgelig være mulighed for at gøre und-

tagelser. Det skal der altid i sådan nogle sager.

Jeg håber, at mit svar i øvrigt har kastet lys over den

sagsbehandling, der finder sted i disse sager.