Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1602199_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har efter ønske fra medlem af Folketinget
Mattias Tesfaye (S) den 25. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 298 (alm. del) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 298:
Ministeren bedes oplyse om arbejde, der er omfattet af overenskomsten fra 2014 mellem
3F og Dansk Byggeri for murerarbejde afsnit 2 § 1-18, vil være omfattet af beskæftigelses-
kravet, når arbejdet udføres uden offentligt tilskud, jf. svar på spørgsmål nr. 42 til L 87?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan generelt oplyse, at det blandt andet er
en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, at udlændingen har
været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de
sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelo-
vens § 11, stk. 3, nr. 8.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, at beskæftigelseskra-
vet alene kan opfyldes ved beskæftigelse på fuld tid. Endvidere fremgår det, at der ved
ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende over-
enskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt til-
skud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i
Danmark betragtes ikke som ordinær beskæftigelse.
Jeg skal bemærke, at det vil være de sagsbehandlende udlændingemyndigheder, der skal
vurdere, om kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse kan anses for opfyldt.
Dato: 23. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2016 - 881
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1