UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om kommentar til Internt KL-notat viser historisk flygtningepres i kommunerne bragt i Politiken mandag den 11. januar 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har efter ønske fra medlem af Folketinget

Martin Henriksen den 25. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 287 (alm. del) til

udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 287:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Internt KL-notat viser historisk flygtningepres i

kommunerne” bragt i Politiken mandag den 11. januar 2016, herunder besvare følgende

spørgsmål:

Hvad forventes statens udgifter til modtagelse, indkvartering, asylbehandling m.m. at

blive i 2016, 2017 og 2018?

Hvad forventes kommunernes udgifter til indkvartering, integrationsforløb og andre

udgifter relateret til flygtninge at blive i 2016, 2017 og 2018?

Hvad koster én gennemsnitlig asylansøger statskassen i den periode, staten har

udgiften? og hvad koster én gennemsnitlig asylansøger en kommunekasse i den

periode, hvor kommunen har ansvaret for flygtningen?

Hvor mange boliger skal kommunerne samlet set forvente at skulle anvendes til

indkvartering af det antal flygtninge, man forventer at skulle modtage i årene 2016,

2017 og 2018, og hvad forventes udgifterne hertil at blive?

Hvis alle ankomne flygtninge i 2015 og i 2016 benytter deres ret til at helbredstjek,

forventer KL, at det vil kræve 20 læger på fuld tid. Der bedes redegjort for, hvordan

det er muligt i en tid med varig mangel på læger, at ”trylle” 20 læger frem til formålet,

hvad vil det koste og vil det i værste fald gå ud over lægebetjeningen af almindelige

danskere?

Hvis 15.000 flygtningebørn ankommet i 2015 og forventet i 2016 skal have kommunal

tandpleje, forventer KL, at der er brug for 21 tandlæger. Der bedes redegjort for,

hvordan det er muligt i en tid med varig mangel på tandlæger, at skaffe 21 tandlæger

til formålet, hvad vil det koste og vil det i værste fald gå ud over tandlægebetjeningen

af danske børn? Der bedes tillige redegjort for, hvad det vil koste, at der er brug for 42

ekstra klinikassistenter, da flygtningebørn efter al sandsynlighed oftere skal have

rodbehandling eller trukket tænder ud?

14. marts 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2016 - 1092

Side

1/8

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om kommentar til Internt KL-notat viser historisk flygtningepres i kommunerne bragt i Politiken mandag den 11. januar 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

KL forventer, at omkring 6.000 flygtningebørn skal indskrives i daginstitutioner i løbet

af 2016 og 2017 og at der derfor er behov for 80 nye daginstitutioner. Der bedes

redegjort for, hvad de forventede kommunale udgifter hertil forventes at blive?

KL forventer, at der er behov for 1.200 flere pædagoger til sprogundervisning,

sprogstimulering og mere forældresamarbejde grundet de mange nye flygtningebørn.

Der bedes redegjort for, om det er muligt at skaffe1.200 pædagoger frem til formålet,

hvad vil det koste og vil den ekstra indsats på nogen måde påvirke den indsats, der

skal ydes over for andre danske børn i skolen?

KL forventer, at 5.300 flygtningebørn skal modtage skoleundervisning i 2015 og at der

til formålet skal oprettes 750 nye modtageklasser. Hvad forventes udgifterne hertil at

blive, er det muligt at finde uddannede lærere til formålet, og vil den ekstra indsats på

nogen måde påvirke den indsats, der skal ydes over for andre danske børn i skolen?

10. KL forventer, at kommunerne skal finde 4.973 midlertidige boliger. Hvad forventes

udgifterne hertil at blive, hvad er den gennemsnitlige pris pr. midlertidig bolig.

11. Hvad forventes de samlede offentlige udgifter (modtagelse, indkvartering,

integrationsprogram, skoler, sundhedsudgifter, integrationsydelser m.m.) at blive for

alle flygtninge i Danmark i årene 2016, 2017 og 2018?

Der bedes redegjort for, hvad beskæftigelsesfrekvensen kan forventes at blive for de

flygtninge, Danmark modtog i 2015 og forventes at modtage i 2016 baseret på

erfaringerne med beskæftigelsesfrekvensen fra flygtninge fra de pågældende lande,

der henvises til Nyt fra Danmarks Statistik nr. 328 af 26. juni 2015.

Hvad kan de forventede langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser heraf

forventes at blive, såfremt beskæftigelsesfrekvensen for ankomne flygtninge i 2015

og forventet i 2016 ikke ændrer sig afgørende?

Der bedes redegjort for, hvor mange af de ankomne flygtninge i 2015 der opfyldte

Nationalbankens definition på en ”superindvandrer” jf. Nationalbankens 3.

kvartalsoversigt 2008 side 122 lydende: ”Hvis indvandring for alvor skal understøtte

finansieringen af den offentlige sektor, skal den ske som såkaldt ”superindvandring”.

Dette begreb dækker over en person, som først indvandrer efter endt uddannelse, går

direkte ind på arbejdsmarkedet med en erhvervsfrekvens på 100 og som betaler skat

om en dansker, undlader at tage sin familie med og forlader landet igen før

pensionsalderen”.

Side

2/8

Svar:

Nedenfor besvares de enkelte spørgsmål.

Ad. 1.

Skønnet for statens udgifter til asylområdet i perioden 2016-2018 fremgår af tabel 1

nedenfor.

Tabel 1

Statslige udgifter asyl og familiesammenføring

Mio. kr. pl2016

2016

Udgifter til asylansøgere

4.240

2017

3.530

2018

2.810

Udgifterne omfatter indkvartering og underhold af asylansøgere, herunder kontante

ydelser til asylansøgere, omkostninger til asylsagsbehandling i Udlændingestyrelsen og

Flygtningenævnet samt udgifter til udsendelse af afviste asylansøgere.

Udgiftsskønnet er baseret på en forventet tilgang af asylansøgere på ca. 25.000 i 2016 og

ca. 15.000 årligt i 2017 og 2018.

Ad. 2.

Skønnene for kommunernes direkte udgifter til integrationsområdet i perioden fremgår af

tabel 2 nedenfor.

Side

3/8

Tabel 2

Direkte kommunale udgifter til integration

2016

Mio. kr. pl. 2016

Hjælp i særlige tilfælde

Kontanthjælp under integrations-

Programmet

Integrationsydelse i integrationsprogrammet

Tilbud i integrationsprogrammet

I alt

116

494

162

179

2017

2018

1.430

810

2.850

2.880

1.082

4.124

3.149

1.182

4.510

Kilde. Finanslovsbudgetteringen for 2016.

I tabel 2 ovenfor fremgår de kommunale udgifter til integrationsområdet. Udgifterne er

opgjort efter direkte statslig refusion til de enkelte kommuner på baggrund af de

gældende refusionssatser.

Udgifterne til integrationsprogrammet, kontanthjælp og integrationsydelse er omfattet af

budgetgarantien, hvilket indebærer, at kommunerne under ét vil få refunderet udgifterne

100 pct. fra staten, dels via direkte refusion til kommunerne, jf. ovenfor, og dels via

bloktilskuddet.

Kommunerne afholder endvidere udgifter til midlertidig boliganvisning. Kommunerne skal

som udgangspunkt anvise en bolig til flygtninge uden kommunalt tilskud. Såfremt

kommunen ikke kan anvise en permanent bolig, skal den anvise en midlertidig bolig. Da

der er et loft over huslejen i midlertidigt anviste boliger, kan disse være forbundet med

udgifter for kommunerne, jf. også besvarelsen af spørgsmål 10 nedenfor. Der foreligger

ikke en opgørelse over, hvad de skønnede udgifter for kommunerne er i forbindelse med

midlertidigt anviste boliger.

Det bemærkes, at det indgik i kommuneaftalen fra juli 2015, at det ekstraordinære

statslige investeringstilskud på 125 mio. kr. til at udvide boligkapaciteten i kommunerne i

2015 videreføres i 2016. Hertil kommer det ekstraordinære integrationstilskud til

kommunerne på 200 mio. kr. i 2016.

Ad. 3

1. Den gennemsnitlige omkostning pr. helårsperson i asylfasen er i 2016 skønnet til

206.500 kr. eksklusiv sagsbehandling. Udgiften afholdes af staten.

2. Der er ikke beregnet en tilsvarende gennemsnitlig årlig udgift pr. flygtning, der overgår

til kommunerne. Som det fremgår ovenfor, er kommunernes udgifter til

integrationsprogrammet, ydelser til flygtninge mv. fuldt ud finansieret af staten.

Kommunerne modtager herudover et grundtilskud fra staten, der skal dække generelle

udgifter for målgruppen. I forhold til kommunernes øvrige serviceudgifter til målgruppen,

henvises til besvarelsen af spørgsmål 5-9 nedenfor.

Side

4/8

Ad. 4

1. Udlændingestyrelsen forventer, jf. udmeldingen af landstallet for 2016 i december

2015, at ca. 17.000 flygtninge opnår opholdstilladelse i 2016. I forbindelse med

udarbejdelsen af finansloven for 2016 blev der ikke udarbejdet en egentlig prognose for

antallet af asylansøgere i 2017 og 2018. Det er beregningsteknisk forudsat, at der skal

boligplaceres omkring 15.000 flygtninge i 2017 og 11.000 i 2018.

De flygtninge, der skal boligplaceres, omfatter enlige, familier og uledsagede børn.

Familier har behov for en fælles bolig og uledsagede børn kan have et helt specielt

boligbehov. Det gør, at det samlede behov for boliger vil være lavere end antallet af

flygtninge. Herudover vil boligplacering af f.eks. enlige i bofællesskaber, mv. reducere

behovet for boliger.

Der er stor forskel på boligsituationen i de enkelte kommuner. Kommuner, der er præget

af fraflytning, vil typisk have en række ledige boliger, der kan anvendes til permanent bolig

for flygtninge, mens vækstkommuner og kommuner i hovedstadsområdet kan være

præget af mangel på egnede boliger. Det skal her bemærkes, at de fastsatte

kommunekvoter er baseret på en beregning, hvor kommuner med lav andel udlændinge

skal modtage en større andel af flygtningene end kommuner med høj andel udlændinge.

Dette indebærer i praksis, at kommunerne i yderområder oftest skal modtage en

forholdsvis større andel flygtninge end de store bykommuner.

Det er derfor umiddelbart ikke muligt at udarbejde et eksakt skøn for behovet for nye

boliger, da dette vil forudsætte en detaljeret gennemgang af boligsituationen i de enkelte

kommuner.

2. Udgiften til husleje m.v. for permanent boligplacerede flygtninge forventes som

udgangspunkt at kunne dækkes af den enkelte flygtnings integrationsydelse. I det omfang

en flygtningehusstand, efter de almindelige regler herom er berettiget til individuel

boligstøtte m.v. i forbindelse med huslejebetalingen, vil dette være forbundet med en

udgift for det offentlige. Der henvises til besvarelsen af UUI alm. del spm. nr. 217 af 23.

februar 2016. Hertil kommer kommunernes udgifter til midlertidig boligplacering, jf.

besvarelsen af spørgsmål 10 nedenfor.

Ad. 5-9.

Fælles for spørgsmål 5-9 er, at de vedrører kommunernes serviceudgifter.

Kommunerne afholder serviceudgifter forbundet med flygtninge og familiesammenførte

udlændinge som led i kommunernes generelle indsats på forskellige sektorområder,

herunder daginstitutions- og folkeskoleområdet, ældrepleje, sundhed, midlertidig

indkvartering, administrative opgaver mv. Disse udgifter indgår i den serviceramme, som

aftales og sikres samlet finansiering til som led i de årlige økonomiaftaler mellem

regeringen og KL. Den årlige udvikling i kommunernes samlede ramme til serviceudgifter

fastsættes i den forbindelse som resultatet af en politisk forhandling under hensyntagen

til den samlede udvikling i det offentlige forbrug.

Ad. 10

Der foreligger ikke en opgørelse over, hvad den gennemsnitlige midlertidige bolig koster

for kommunerne. Midlertidige boliger kan omfatte mange forskellige løsninger. Det kan

bl.a. omfatte boliger, som kommunen har lejet, private værelser, nedlagte institutioner og

pavillonløsninger.

Side

5/8

Flygtninge, som bliver boligplaceret i midlertidige boligløsninger, skal betale leje og

forbrugsudgifter for opholdet, jf. bekendtgørelse nr. 1791 af 17. december 2015 om

flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i

2016. Kun i det omfang udgifterne overstiger den i bekendtgørelsen fastsatte loft for

betaling vil det føre til en udgift for kommunerne. Loftet er i 2016 på 2.152 kr. for enlige

med eller uden børn, 3.939 kr. for par uden børn, 4.298 kr. for par med et, to eller tre børn

og 4.656 kr. for par med fire eller flere børn.

Med henblik på at udvide kommunernes muligheder for at finde midlertidige

indkvarteringsmuligheder til nye flygtninge, indtil der kan anvises en permanent bolig til

de pågældende, er der gennemført en række lovændringer.

I foråret 2015 blev det muligt at etablere kollektive bofællesskaber i boliger med minimum

tre værelser. Samtidig blev det muligt at tilsidesætte forhold i planloven i forbindelse med

midlertidig indkvartering. Desuden har regeringen i forbindelse med lov nr. 1705 af 21.

december 2015 vedtaget regler om, at en enlig flygtning vil kunne anvises et

beboelsesrum til deling med en eller flere andre enlige flygtninge som en midlertidig

indkvarteringsløsning, samt at støjgrænserne gøres mere fleksible, når det drejer sig om

midlertidige opholdssteder. Disse initiativer medvirker til at gøre det enklere og billigere at

boligplacere flygtninge.

Det er ikke muligt at skønne over den fremtidige udvikling i kommunernes udgifter til

midlertidig indkvartering, idet dette afhænger af den lokale boligsituation og de valgte

løsninger.

Sikring af midlertidige og permanente boliger til flygtninge indgår som et centralt emne i

regeringens aktuelle drøftelser med kommunerne.

Ad. 11.

1. I tabel 3 nedenfor redegøres punktvis for de offentlige udgifter, der direkte kan knyttes

til integrationsindsatsen i Danmark i 2016, 2017 og 2018. Som det fremgår ovenfor, er det

dog ikke muligt at opgøre de udgifter, som kommunerne afholder inden for

servicerammen.

Side

6/8

Tabel 3

Offentlige udgifter til integration

2016

Mio. kr. pl. 2016

Grundtilskud

Hjælp i særlige tilfælde

Hjælp til flygtninge i enkelttilfælde

Kontanthjælp under integrations-

Programmet

Integrationsydelse i integrationsprogrammet

Tilbud i integrationsprogrammet

I alt

1.121

232

752

653

1.499

323

1073

1.655

357

1175

2017

2018

2.120

1.620

6.498

3.929

2.166

8.990

4.150

2.363

9.700

Kilde: Finansloven for 2016. Ordingen vedrørende Hjælp til flygtninge i enkelttilfælde er forankret i Social-

og Indenrigsministeriet.

2. Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet har i figur 1 nedenfor anført

beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge pr. 1. januar

2014 for de flygtninge og familiesammenførte, der har været i Danmark i hhv. 1, 2 og 3 år.

Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Figur 1: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, der er registreret i befolkningsregistret første gang pr. 1. januar 2011, efter 1, 2

og 3 års ophold i Danmark.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1 år

Flygtninge

2 år

Familiesammenførte til flygtninge

3 år

17%

22%

19%

29%

25%

Note: I figuren indgår de flygtninge og familiesammenførte, som første gang er registreret i befolkningsregistret pr. 1. januar

2011, og som følges efter 1 år (1. januar 2012), efter 2 år (1. januar 2013) og efter 3 år (1. januar 2014).

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets særkørsler på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Side

7/8

Danmarks Statistik forventes at offentliggøre nye registerdata i april 2016, hvorefter

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan opgøre beskæftigelsesfrekvensen for

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge pr. 1. januar 2015.

3. For så vidt angår de langsigtede økonomiske konsekvenser af en ændret

beskæftigelsesfrekvens henvises til Statsministeriets publikation

Samarbejde om bedre

integration,

som er tilgængelig på

www.statsministeriet.dk/_p_14298.html.

4. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange flygtninge, som først indvandrer efter

endt uddannelse, går direkte ind på arbejdsmarkedet med en erhvervsfrekvens på 100 og

som betaler skat som en dansker, undlader at tage sin familie med og forlader landet igen

før pensionsalderen. Ministeriet skønner, at det er en ubetydelig andel af de nyankommne

flygtninge i 2015, der opfylder samtlige disse betingelser.

Inger Støjberg

Anette Görtz

Side

8/8