UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om kommentar til artiklen Afghansk læge og asylsøger: Giv mig lov til arbejde!, Ugeskriftet den 18. jan. 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 19. januar 2016 efter ønske fra med-

lem af Folketinget Karen J. Klint (S) stillet følgende spørgsmål nr. 280 (alm. del) til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 280:

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Afghansk læge og asylsøger: Giv mig lov til arbej-

de!”, Ugeskriftet den 18. jan. 2016, og redegøre for, hvordan en asylansøger med kompe-

tent og efterspurgt lægespeciale samt stor lægefaglig erfaring, kan sikres en hurtigere

arbejdstilladelse i Danmark end de 8 mdr., den i artiklen omtalte læge allerede har ventet?

Der henvises til: http://ugeskriftet.dk/nyhed/afghansk-laege-og-asylsoeger-giv-mig-lov-til-

arbejde-0

Svar:

Det fremgår af artiklen ”Afghansk læge og asylsøger: Giv mig lov til arbejde!”, Ugeskrif-

tet den 18. januar 2016, bl.a., at den i artiklen omhandlede afghanske læge, der har søgt

om asyl i Danmark, ikke har mulighed for at arbejde eller søge om autorisation som læge,

imens asylsagen verserer, og at det er uforståeligt, at den afghanske læge skal vente i

mere end et halvt år, inden sagen behandles.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal i forhold til sagsbehandlingstiden i

asylsager bemærke, at de seneste måneders ekstraordinært store antal asylansøgere i

Danmark har betydet, at mange asylansøgere har oplevet længere ventetider og sagsbe-

handlingstider. Udlændingestyrelsen har derfor igangsat en række initiativer med henblik

på at øge sagsbehandlingskapaciteten således, at der kan ske en styrkelse af sagsbehand-

lingen på asylområdet. Med den øgede kapacitet forventes det, at alle asylansøgere, som

er indrejst inden udgangen af 2015, vil have været til samtale hos styrelsen inden udgan-

gen af juni 2016.

For så vidt angår asylansøgeres mulighed for at tage arbejde i Danmark, kan det oply-

ses, at en udlænding som udgangspunkt skal have en arbejdstilladelse for at tage lønnet

eller ulønnet beskæftigelse i Danmark.

Efter udlændingelovens § 14 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen dog efter ansøgning træf-

fe afgørelse om, at visse udlændinge, som har indgivet ansøgning om asyl, uden arbejdstil-

ladelse kan tage beskæftigelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, indtil

udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, når 1) udlændingens

identitet er fastlagt, 2) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra

Dato: 29. februar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2016-675

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om kommentar til artiklen Afghansk læge og asylsøger: Giv mig lov til arbejde!, Ugeskriftet den 18. jan. 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

indgivelse af ansøgning om asyl, 3) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ud-

lændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, og 4) udlændingen

indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen. Det skal i henhold til udlændingelovens § 14

a, stk. 3, indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag

og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen

uden ugrundet ophold.

Herudover kan der efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, gives opholdstilladelse til en ud-

lænding, herunder en asylansøger, på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig er-

hvervsvirksomhed som nævnt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Vedrørende asylansøgeres mulighed for at opnå autorisation som læge i Danmark har

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet indhentet en udtalelse fra Sundheds- og

Ældreministeriet, som har oplyst følgende:

”

Ministeriet skal indledningsvist bemærke, det fremgår af artiklen ”Afghansk

læge og asylsøger: Giv mig lov til arbejde!”, at det for læger, der er uddannet

uden for EU/EØS, er et krav, at man skal have arbejdet mindst tre år som læge

for at søge om autorisation. Det er ikke korrekt. Ansøgeren skal have arbejdet i

12 måneder inden for de seneste seks år.

Det er heller ikke korrekt, som det fremgår af artiklen, at man skal have opnået

asyl, før man kan søge om autorisation. Alle, uanset om de har opnået asyl eller

ej, kan søge om at få deres uddannelse vurderet med henblik på at opnå autori-

sation i Danmark.

Autorisationsproceduren

Læger uddannet uden for EU/EØS skal igennem en autorisationsprocedure for

at opnå autorisation som læge i Danmark, der er beskrevet nedenfor.

Processen omkring autorisation af tredjelandslæger er tilrettelagt for at give

størst mulig sikkerhed for, at de læger, Styrelsen for Patientsikkerhed autorise-

rer og giver ret til selvstændigt virke, besidder de kompetencer, der efterspør-

ges i det danske sundhedsvæsen.

Inden selve autorisationsproceduren kan gå i gang, skal ansøgeren sende et an-

søgningsskema til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ansøgningen skal blandt andet

være ledsaget af dokumentation for navn, fødselsdato, statsborgerskab, CV,

dokumentation for ansøgerens uddannelse, eventuelt bevis for speciallægean-

erkendelse samt dokumentation for mindst 12 måneders ansættelse som læge.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at det aktuelt kan tage op til 12 må-

neder, før styrelsen har vurderet, om en ansøger har indsendt den nødvendige

dokumentation. Styrelsen for Patientsikkerhed har videre oplyst, at sagsbe-

handlingstiden primært skyldes et stigende antal ansøgninger fra læger uddan-

net uden for EU/EØS samt, at dialogen med ansøgerne om den krævede doku-

mentation ofte er langvarig, idet mange ansøger ender med aldrig at indsende

den krævede dokumentation. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at de

arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden.

I selve autorisationsproceduren skal ansøgeren først bestå en sprogprøve i så-

kaldt “dansk 3”, der består af en mundtlig og en skriftlig prøve i læseforståelse,

skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation. Herefter skal ansøgeren bestå

Side

2/3

en skriftlig og mundlig medicinsk fagprøve, hvorefter ansøgeren skal deltage i et

kursus i dansk sundhedslovgivningen. Kurset foregår over tre dage og indehol-

der tre moduler med både holdundervisning og gruppeopgaver, som afsluttes

med en skriftlig prøve.

Når sprogprøve, fagprøver og det afsluttende kursus i dansk sundhedslovgivning

er gennemført, skal ansøgeren gennemføre en evalueringsansættelse. Længden

på evalueringsansættelsen afhænger af, om ansøgeren er speciallæge eller ej.

Styrelsen har endvidere oplyst, at der efterfølgende er yderligere sagsbehand-

ling hos styrelsen i forbindelse med håndtering af de prøver/prøveansættelser,

som ansøgerne skal gennemgå og bestå/have positivt evalueret. Det drejer sig

om sprogtests, de medicinske fagprøver, kursus i dansk sundhedslovgivning, ud-

stedelse af evalueringsautorisation, autorisation og tilladelse til selvstændigt

virke.

For læger uddannet i lande uden for EU/EØS, der har opnået autorisation i

Danmark i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015, er der gået i gennem-

snitligt fire år fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget al nødvendig do-

kumentation til brug for behandlingen af ansøgningen om autorisation, til per-

sonen har opnået autorisation.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse oplyst, at det ikke er alle

tredjelandsansøgere, der går i gang med autorisationsprocessen efter at have

modtaget styrelsens godkendelse af den indsendte dokumentation for uddan-

nelsen. Der kan for eksempel være ansøgere, som ikke opholder sig i Danmark,

når de modtager afgørelsen, og derfor først skal have opholds- og arbejdstilla-

delse, før de kan gå videre med autorisationsprocessen.

Ansøgere har selv ansvar for forberedelse og tilmelding til de efterfølgende for-

skellige prøver. Prøverne afholdes typisk to gange om året. Består en ansøger

ikke, kan der gå op til et halvt år før prøven udbydes igen.”

Inger Støjberg

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

3/3