Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Mogens Jensen (S) har den 11. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 266 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 266:
”Kan ministeren bekræfte, at det at regne med gennemsnitlig arbejdstid er ganske
normalt i andre opgørelser af arbejdstid i øvrigt, f.eks. i Dagpengelovgivningen, i
Funktionærloven og i arbejdstidsdirektivet, og at det derved er helt forståeligt at
Marius Youbi har haft en lignende forståelse af sine arbejdstidsregler. Og kan
ministeren bekræfte, at man siden har ændret den tilladte arbejdstid for nye
studerende til 20 timer pr. uge og fuld tid i juni, juli og august måneder, og at man
derved har været bekendt med, at en grænse på 15 timer pr. uge kan afstedkomme
problemer for nogle studerende, når man ikke ligger den danske stat til last, ikke
modtager SU og selv betaler for sit studium og ophold i Danmark. Der henvises i
øvrigt til spørgsmål 264.”
Svar:
Hovedformålet med de udenlandske studerendes ophold i Danmark er – og skal være –
studier ikke arbejde. Det er baggrunden for, at reglerne for arbejdstilladelse til udenland-
ske studerende sætter en grænse for, hvor mange timer den enkelte må arbejde ved siden
af studierne. Derudover tager reglerne udgangspunkt i, at mange udenlandske studerende
opholder sig kortvarigt i Danmark, f.eks. et eller to semestre, hvorefter de rejser hjem
igen. Det vil dermed ikke være hensigtsmæssigt at opgøre arbejdstiden i studiesager over
længere perioder.
Henset til baggrunden for reglerne for udenlandske studerendes muligheder for at arbej-
de, har jeg ikke fundet grundlag for at indhente oplysninger om beregningsmetoder på
andre ministerområder. Såfremt spørgeren ønsker dette uddybet, skal jeg henvise spørge-
ren til at rette henvendelse til de relevante ressortministre for så vidt angår denne del af
spørgsmålet.
Jeg kan i øvrigt bekræfte, at reglerne for arbejdstilladelse til udenlandske studerende blev
ændret med virkning fra 1. januar 2015.
Det fremgår således af aftalen om en reform af international rekruttering fra juni 2014, at
for at sidestille internationale studerendes mulighed for at arbejde ved siden af studierne
med danske studerende, hæves internationale studerendes arbejdstilladelse fra 15 til 20
Dato: 25. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2016 - 461
Side
1/2