Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. januar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 236 (alm. del) efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
4. april 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1826
49775
Spørgsmål nr. 236:
Ministeren bedes redegøre for, om hun vil tage et opgør med forskelsbehandling,
der er i forhold til danske statsborgere, der er i bolignød, og flygtninge i Danmark,
der kommer foran i boligkøen på grund af deres ret til bolig?
Sags nr.
Akt-id
Svar:
Det følger af integrationslovens regler om boligplacering, at en kommune har pligt
til at anvise en ny flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen
har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent
bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted.
Forpligtelsen for kommunen til at anvise en bolig hænger sammen med
integrationslovens regler om fordeling af flygtninge mellem kommunerne via
kommunekvoter, der skal sikre en fordeling af integrationsopgaven.
Den primære adgang for kommunerne til at skaffe boliger til boligsøgende ligger i
almenboliglovens anvisningsregler. Boliganvisningen til almene familieboliger
sker efter en konkret vurdering af den enkelte flygtnings behov i forhold til andre
boligsøgendes behov.
Det er således op til den enkelte kommune at vurdere, hvem der har det største
behov for at få anvist en bolig blandt de boligsøgende, som har så akut et
boligbehov, at kommunen vil anvise en bolig. Det bemærkes, at den boligsøgende
ikke kan forvente at få anvist en bolig inden for en bestemt periode.
Side
1/2