Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1594227_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har den 22. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 228 (alm .del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 228:
Mener ministeren, at en betinget udvisningsdom overhovedet har værdi i tilfælde, hvor
gerningspersonen ved eller har en formodning om, at Danmark har udsendelsesproblemer
i forhold til gerningspersonens hjemland?
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget,
Heraf fremgår det bl.a., at hvis en udlænding, der er betinget udvist, begår ny kriminalitet,
skal det bl.a. vurderes, om den nye kriminalitet er så grov, at den – alene eller sammen-
holdt med den tidligere begåede kriminalitet – efter en afvejning fører til, at udvisning
ikke vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser uanset de personlige forhold, der
tidligere bevirkede, at udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser.
En betinget udvisning er således en klar advarsel til den kriminelle udlænding og under-
streger de alvorlige konsekvenser, som ny kriminalitet kan have.
Det gælder også, selvom den pågældende udlænding, hvis denne senere måtte blive ud-
vist på grund af ny kriminalitet, skal udsendes til et land, hvortil udsendelse er vanskelig.
En udvisning har således i sig selv alvorlige konsekvenser for den pågældende udlænding.
Udlændingens opholdstilladelse bortfalder, og udlændingen meddeles et indrejseforbud –
også selvom det aktuelt ikke måtte være muligt at udsende den pågældende.
Den pågældende vil endvidere blive pålagt meldepligt og opholdspligt i et udrejsecenter,
medmindre særlige grunde taler herimod, og så snart der opstår mulighed for udsendelse,
vil politiet sørge for, at den pågældende udsendes, uanset om udlændingen ønsker at
medvirke hertil.
Dato: 1. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2016 - 54
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1