UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om kommentar til Ankestyrelsens principafgørelse 80-15 om betingelser for hjælp efter serviceloven, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato: 28. februar 2016

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 21. december 2015 efter ønske fra

medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 224

(alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 224:

Ministeren bedes kommentere Ankestyrelsens principafgørelse 80-15 om betingelser for

hjælp efter serviceloven og oplyse, om udlændingemyndigheder foretager anbringelser

uden for hjemmet af børn uden lovligt ophold efter de samme kriterier, som de kommu-

nale børn og unge-udvalg foretager anbringelser uden for hjemmet, når det gælder børn

med lovligt ophold i Danmark, samt redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at tilsynet

med trivslen for børn, der opholder sig her i landet uden lovligt opholdsgrundlag, er lige så

tæt, som det er for andre børn i Danmark? https://www.retsinformation.dk/

Forms/R0710.aspx?id=175951

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at Ankestyrelsen og serviceloven henhører under Social-

og Indenrigsministeriets ressort.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 80-15 om betingelser for hjælp efter ser-

viceloven, at Ankestyrelsen i den konkrete sag ophævede børn og unge-udvalgets afgørel-

se om anbringelse uden samtykke af en udenlandsk kvindes børn, fordi hun som indeha-

ver af forældremyndigheden ikke havde lovligt ophold i Danmark, da børn og unge-

udvalget traf afgørelse. Kvinden havde på tidspunktet for børn og unge-udvalgets afgørel-

se fået afslag på asyl i Danmark. Ankestyrelsen vurderede, at der var sket en væsentlig fejl

ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, der medførte, at afgørelsen om anbringel-

se var ugyldig, og henviste til, at hjælp efter serviceloven forudsætter lovligt ophold i

Danmark.

Børn og unge, der opholder sig i Danmark som asylansøgere, og udlændinge uden lov-

ligt ophold henhører under lovgivningen på udlændingeområdet.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1-3, får en udlænding, der opholder sig her i landet og

indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), i udgangspunktet udgifter-

ne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrel-

sen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller ud-

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2016 - 423

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om kommentar til Ankestyrelsens principafgørelse 80-15 om betingelser for hjælp efter serviceloven, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

sendes. Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtigelse omfatter også omkostninger til

sociale foranstaltninger.

Det fremgår af pkt. 101 i den gældende vejledning til serviceloven, jf. vejledning nr. 9007

af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til

serviceloven), at det som udgangspunkt er personalet på asylcentrene, der skal varetage

den daglige omsorg for børn og unge, der opholder sig i Danmark som asylansøgere (pro-

cessuelt ophold) eller uden et lovligt opholdsgrundlag, og yde den nødvendige særlige

støtte. Selv om det er personalet på stedet, der varetager det daglige arbejde, gælder

kommunens generelle tilsynsforpligtelse dog også for de børn, der opholder sig på asyl-

centre. Hvis kommunen som led i sin tilsynsforpligtelse bliver opmærksomme på børn,

som mistrives eller på anden måde er i en uheldig udvikling, har kommunen i første række

derfor pligt til at kontakte udlændingemyndighederne, så der kan der kan blive taget hånd

om disse problemer i regi af udlændingesystemet, jf. udlændingelovens § 42 a.

Det fremgår endvidere af pkt. 101 i den gældende vejledning til serviceloven, at udlæn-

dingemyndighederne har mulighed for at kontakte kommunen, hvis børn, som er omfattet

af udlændingeloven, har problemer af en sådan karakter, at udlændingemyndighederne

vurderer, at de ikke kan håndteres i regi af asylcentrene. Det følger således af praksis, jf.

Ankestyrelsens afgørelse C-32-00, at kapitel 11 i serviceloven om særlig støtte til børn og

unge kan finde anvendelse, hvis Udlændingestyrelsen på baggrund af en faglig vurdering

fra kommunen godkender, at der sættes yderligere foranstaltninger i værk over for et

barn.

Herudover har kommunerne mulighed for at handle ud fra de almindelige uskrevne rets-

grundsætninger om nødret i tilfælde, hvor der opstår et akut behov for anbringelse af et

barn uden lovligt ophold, og hvor det ikke er muligt at opnå samtykke fra forældremyn-

dighedsindehaveren (tvangsanbringelse). Dette gælder for alle asylansøgere og udlændin-

ge uden lovligt ophold, herunder afviste asylansøgere.

Det er vigtigt, at der er klarhed over de lovgivningsmæssige rammer for iværksættelse

af sociale foranstaltninger over for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Social- og Indenrigsministeriet på nuværende tids-

punkt er i gang med et større analysearbejde vedrørende samspillet mellem udlændinge-

loven og servicelovens regler om sociale foranstaltninger, som forventes afsluttet i foråret

2016.

Inger Støjberg

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

2/2