UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Tale til samråd N-P

15. december 2015

Sagsnr. 2015-877

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål N:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer regerin-

gen har taget siden tiltrædelsen den 28. juni 2015 for at

få hjemsendt de mange udviste kriminelle udlændinge,

både på tålt ophold og ”kriminel meldepligt”, og hvilke

initiativer regeringen har forsøgt i retning af at få di-

plomatiske garantier fra modtagerlandene? Har ministe-

ren overvejet at inddrage nogle af de britiske erfaringer

på området?

Samrådsspørgsmål O:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen for-

holder sig til, at der – udover de 64 kriminelle udlændin-

ge på tålt ophold – angiveligt også er 120 udviste krimi-

nelle udlændinge, der stadigvæk opholder sig i Danmark,

og som stort set lever under samme forhold som udlæn-

dinge på tålt ophold, men med status kaldet ”kriminel

meldepligt”? Ministeren bedes endvidere redegøre for,

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

hvorfor denne gruppe kriminelle udviste udlændinge ikke

er eller kan udsendes af Danmark, herunder om en ud-

lændinge i praksis kan obstruere hjemsendelsen ved at

nægte at underskrive udsendelsespapirer, samt om re-

geringen påtænker at gøre noget for at sikre, at denne

gruppe af kriminelle udviste udlændinge hjemsendes

snarest muligt?

Samrådsspørgsmål P:

Ministeren bedes oplyse, hvorfor det tilsyneladende in-

gen konsekvenser har for kriminelle udviste udlændinge

ikke at overholde deres meldepligt? Ministeren bedes

endvidere redegøre for, om regeringen er indstillet på at

tage initiativer og i givet fald hvilke for at sikre, at mel-

depligten generelt efterleves?

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Indledning]

Min holdning er ganske klar: udlændinge, der er udvist,

bør ikke opholde sig i Danmark. Det er jo selve formålet

med udvisningsreglerne i udlændingeloven.

I realiteten er der dog udlændinge, som vi af forskellige

grunde ikke kan udsende – også selv om vi med politiets

hjælp gør det ved brug af tvang. I forhold til denne

gruppe skal vi dog løbende arbejde på at få dem ud-

sendt. Og hvis de ikke kan udsendes, skal vi sikre, at vi

fastsætter nogle stramme vilkår for deres ophold i

Danmark, og vi skal gøre mest muligt for at sikre, at de

overholder de vilkår.

Det gælder ikke mindst kriminelle udlændinge, der er

udvist.

Formålet med udlændingelovens regler om udvisning på

grund af kriminalitet er jo netop at forhindre sådanne

udlændinge i at færdes frit og i at opholde sig her i lan-

det.

De er udvist og skal ikke længere være i Danmark.

Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at jeg hverken

synes, at det er acceptabelt eller ønskeligt, at der allige-

vel er en gruppe kriminelle udlændinge, der fortsat be-

finder sig her.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Når det er sagt, så er det vigtigt, at vi gør os klart, at der

er forskel på de to grupper af kriminelle udlændinge,

der nævnes i samrådsspørgsmålene, nemlig den gruppe

af kriminelle udlændinge, der er på kriminel meldepligt,

og den gruppe af kriminelle udlændinge, der er på tålt

ophold.

Alle, der sidder her i dag, har givetvist et godt kendskab

til de to forskellige grupper af kriminelle udlændinge.

Jeg tror dog, at det kan være hensigtsmæssigt, hvis jeg

starter med at tegne de overordnede problemstillinger

op.

Jeg vil også bemærke, at der under forhandlingerne om

den asylaftale, som flere partier netop har deltaget i,

men som vi desværre ikke nåede helt til enighed om, var

et ønske om, at vi ser nærmere på forholdene for netop

de grupper af kriminelle udlændinge, som er emnet for

dagens samråd.

De ønsker deler jeg til fulde, og derfor vil jeg også følge

op på det, også selvom vi ikke nåede frem til en endelig

aftale.

Jeg kommer derfor ikke kun med færdige løsninger i

dag. Men jeg vil gerne benytte dagens samråd til at ori-

entere om nogle af mine foreløbige overvejelser.

Men som sagt først et par ord om de to grupper af kri-

minelle udlændinge, som vi skal tale om i dag.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Udlændinge på kriminel meldepligt og udlændinge på

tålt ophold]

Overordnet set har vi at gøre med kriminelle udlændin-

ge, der er udvist, og som ikke har lovligt ophold i Dan-

mark.

Det er et grundlæggende princip i udlændingeloven, at

en udlænding, der ikke har lovligt ophold, skal udrejse.

Sker det ikke frivilligt, sørger politiet for, at den pågæl-

dende udsendes. Det er også et grundlæggende princip,

at der ikke kan ske udsendelse, hvis udlændingen er i

risiko for dødstraf, tortur eller andre overgreb ved tilba-

gevenden til hjemlandet. Det er princippet non-

refoulement.

Mange af de udlændinge, der udvises på grund af krimi-

nalitet, risikerer ikke tortur eller andet ved tilbageven-

den til hjemlandet.

De kan derfor udsendes. Og det sker også løbende.

Hvert år udsendes et stort antal kriminelle udlændinge.

Normalt går politiet, allerede mens en kriminel udlæn-

ding afsoner sin straf, i gang med at planlægge udsen-

delsen, så udlændingen kan udsendes i umiddelbar til-

knytning til løsladelsen efter afsoning af den idømte

straf.

Og hvis det ikke er muligt at udsende udlændingen på

dette tidspunkt, vil der være mulighed for at varetægts-

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

fængsle udlændingen indtil det tidspunkt, hvor udsen-

delse kan ske.

Nogle gange er det ikke muligt at udsende udlændingen

i forbindelse med løsladelsen fra afsoning eller vare-

tægt. Det kan f.eks. skyldes, at den pågældende har en

verserende asylsag. Så kan der ikke ske udsendelse. Ud-

lændingestyrelsen søger at behandle asylsagen så hur-

tigt som muligt, så sådanne situationer ikke opstår, men

bl.a. også på grund af klagebehandlingen, sker det altså,

at der er en verserende asylsag.

Den manglende udsendelse kan også skyldes, at udlæn-

dingen nægter at medvirke til hjemrejsen, og at hjem-

landet afviser at samarbejde om at få den pågældende

sendt hjem.

Derfor er der en gruppe kriminelle udlændinge, der skal

udsendes af landet, men som ikke desto mindre fortsat

opholder sig i Danmark.

For dem gælder, at de pålægges opholdspligt i et asyl-

center og meldepligt hos politiet. Og myndighederne

fortsætter bestræbelserne på at få dem udsendt.

Der er dog også en gruppe af kriminelle udlændinge,

som ikke kan udsendes af landet, fordi de risikerer døds-

straf, tortur eller andre overgreb ved en tilbagevenden.

De henvises til tålt ophold her i landet. Så længe de ikke

kan udsendes, skal vi tåle dem.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

For denne gruppe gælder også, at de vil blive pålagt op-

holdspligt og meldepligt. Og myndighederne vil løbende

undersøge, om det skulle være muligt at sende dem

hjem.

[Samrådsspørgsmål N og O]

Lad mig efter den indledning vende mig mod spørgsmål

N og O.

Der spørges til, hvad regeringen har gjort for at styrke

udsendelse, og hvad regeringen påtænker at gøre.

Først de kriminelle udlændinge:

De kan og skal sendes ud af landet – frivilligt eller

tvangsmæssigt.

Men når der alligevel er en gruppe af kriminelle udlæn-

dinge, der fortsat er her i landet, så skyldes det som

nævnt den enkelte udlændings og hjemlandets mang-

lende vilje til at samarbejde om udsendelsen.

Det er jo de samme problemer, vi står over for, når vi

taler om udsendelse af den største gruppe af udlændin-

ge i udsendelsesposition, nemlig de afviste asylansøge-

re.

Hvad har regeringen så gjort?

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Skiftende regeringer har konstateret, at det ikke er en

nem opgave. Det vil jeg gerne understrege. Andre lande

har samme udfordringer. Så der er behov for, at vi tæn-

ker nyt og prøver alle muligheder af.

Regeringen har i november 2015 præsenteret en asyl-

pakke. Asylpakken omfatter bl.a. en styrket indsats på

udsendelsesområdet, så udsendelse skal ske hurtigere

og mere effektivt.

Asylpakken indeholder en række initiativer rettet mod

den enkelte udlænding og navnlig med det formål at

motivere udlændingen til at medvirke til udrejse. Disse

initiativer er allerede udmøntet i ny lovgivning.

Asylpakken indeholder også en styrkelse af indsatsen

over for de lande, som i dag ikke ønsker at samarbejde

om hjemtagelse af egne statsborgere.

[Udsendelsesvanskeligheder pga. udlændingen]

Først indsatsen over for den enkelte udlænding.

Med de regler, som vi vedtog i november, har vi for det

første skærpet adgangen til frihedsberøvelse af udlæn-

dinge, der skal udsendes af landet. Dette gælder også

for gruppen af kriminelle udlændinge.

For det andet har vi skærpet reglerne om opholdspligt

og meldepligt. Dette har bl.a. til formål at tilskynde ud-

lændinge til at medvirke til udsendelse.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

De skærpede regler betyder bl.a., at de kriminelle ud-

lændinge fremover vil blive pålagt meldepligt tre gange

om ugen. I dag skal de kun melde sig én gang om ugen.

For det tredje skal udlændinge i udsendelsesposition,

der ikke er frihedsberøvet, fordi der ikke er reelle udsig-

ter til, at de kan udsendes, fremover som det klare ud-

gangspunkt indkvarteres i udrejsecentre. Dette initiativ

er nu ved at blive udmøntet og vil også gøre det muligt

at overflytte de kriminelle udlændinge. Her vil de være

omfattet af en cafeteriaordning og ikke modtage lom-

mepenge.

Politiet vil herudover fortsat kunne anvende de midler,

som der er allerede er mulighed for.

F.eks. kan politiet med rettens godkendelse fremstille

en udlænding for hjemlandets ambassade. Dette an-

vendes f.eks. i tilfælde, hvor udlændingen ikke vil rette

henvendelse til hjemlandets repræsentation med hen-

blik på identifikation, nationalitetsfastlæggelse eller ud-

stedelse af rejsedokumenter.

[Udsendelsesvanskeligheder pga. hjemlandet]

Regeringen ønsker også at styrke indsatsen over for de

hjemlande, som er vanskelige at arbejde sammen med.

Efter vores opfattelse påhviler der alle stater en folke-

retlig forpligtelse til at modtage egne statsborgere.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Og det er ikke rimeligt, at lande, som Danmark har et

tæt samarbejde med, eller som vi støtter økonomisk

med udviklingsbistand, helt afviser at tage deres egne

statsborgere tilbage.

Vi skal derfor se på, hvordan vi kan bruge udviklingspoli-

tik, handelspolitik og andre udenrigspolitiske instrumen-

ter for at sikre effektive udsendelser.

Målet er bl.a., at udviklingssamarbejde i højere grad skal

blive en løftestang for effektiv udsendelse.

Vi er allerede i gang med at overveje, hvordan dette

nærmere skal udmøntes. Der er således nedsat en task

force bestående af Udenrigsministeriet, Rigspolitiet og

embedsmænd fra mit eget ministerium. Task forcen skal

for alvor sætte skub i dette arbejde, og den skal løbende

sikre, at alle muligheder afprøves for at bearbejde de

lande, der er vanskelige at samarbejde med.

[Udlændinge på tålt ophold]

Nu vil jeg vende mig mod indsatsen over for udlændinge

på tålt ophold.

Her er udgangspunktet jo det modsatte, nemlig at de

ikke kan udsendes på grund af risiko for dødsstraf og

andre overgreb.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det ændrer dog ikke ved, at de skal udsendes, så snart

det er muligt.

Og det ændrer heller ikke ved, at mulighederne for ud-

sendelse løbende skal undersøges. Det gør Udlændinge-

styrelsen allerede i dag. Styrelsen foretager således

hvert halve år en grundig gennemgang af sagerne med

personer på tålt ophold for at vurdere, om der er grund-

lag for at prøve, om de fortsat ikke kan vende hjem til

deres hjemland.

Men jeg mener, at vi bør overveje, om der kan gøres

mere. Det gælder bl.a. muligheden for at anvende di-

plomatiske forsikringer, som der også spørges til.

En diplomatisk forsikring er en udsendelsesaftale, hvor

hjemlandet forpligter sig til at sikre, at den udsendte ik-

ke udsættes for overgreb ved tilbagevenden.

Anvendelse af diplomatisk forsikringer vil således kunne

gøre det muligt at udsende en udlænding, der opholder

sig her i landet på tålt ophold.

Spørgsmålet om anvendelse af diplomatiske forsikringer

er blevet grundigt overvejet af en arbejdsgruppe under

den daværende regering i 2009.

Arbejdsgruppen pegede på, at det ikke kan afvises, at

der er mulighed for at anvende diplomatiske forsikrin-

ger, men at mulighederne er begrænsede. Arbejdsgrup-

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

pen opstillede en række betingelser, der skal være op-

fyldt, for at vi kan gøre brug af diplomatiske forsikringer.

Diplomatiske forsikringer har da heller ikke hidtil været

anvendt i forbindelse med udsendelse af udlændinge.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er tale

om et område med meget begrænsede muligheder og

et snævert råderum. Under skiftende regeringer er der

også indhentet erfaringer fra andre lande, herunder

Storbritannien, og de erfaringer ændrer ikke ved, at det

er vanskeligt område.

Men jeg har bedt om, at vi på ny overvejer muligheder-

ne for at anvende diplomatiske forsikringer, og at vi på

ny drøfter andre landes erfaringer, som nævnes i sam-

rådsspørgsmålet.

[Samrådsspørgsmål P]

Der spørges endeligt i samrådsspørgsmål P til, hvorfor

det ikke har nogen konsekvenser, at udlændinge på tålt

ophold og kriminelle udviste ikke overholder deres mel-

depligt.

Som jeg indledte min tale med, indgik dette spørgsmål i

vores asylforhandlinger. Uanset at der ikke blev indgået

en aftale, er det også min klare holdning, at vi skal gøre

mere for at sikre, at overtrædelse af reglerne har konse-

kvenser.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der er allerede i dag regler, der sikrer, at vi kan skride

ind over for kriminelle udviste og udlændinge på tålt

ophold, der overtræder opholdspligten eller meldeplig-

ten.

De kan f.eks. straffes.

Udlændingestyrelsen kan nedsætte de kontante ydelser.

Og udlændinge på tålt ophold kan blive pålagt at bære

fodlænke.

Og det har da også allerede i dag konsekvenser for de

udlændinge, der ikke overholder de pålagte forpligtel-

ser.

Det gælder i hvert fald udlændinge på tålt ophold.

Sager om manglende overholdelse af opholdspligten og

meldepligten indbringes løbende for domstolene, og

indtil flere udlændinge på tålt ophold er blevet straffet

for overtrædelser af deres forpligtelser.

Men der er ingen tvivl om, at der er behov for, at vi styr-

ker kontrollen, og vi skal forsøge at sikre bedre overhol-

delse af opholdspligten og meldepligten.

Der er blandt gruppen af udlændinge på tålt ophold et

ganske betydeligt antal overtrædelser af de påbudte

forpligtelser. Det er dog også sådan, at hovedparten af

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

overtrædelserne begås af en mindre gruppe udlændinge

på tålt ophold.

Opholdspligten og meldepligten skal selvfølgelig over-

holdes.

Og for de kriminelle udviste er der helt grundlæggende

behov for nærmere at overveje, hvordan kontrollen

med opholdspligten og meldepligten kan styrkes.

Jeg vil i løbet af foråret komme med et udspil til, hvor-

dan det kan ske, og hvordan vi kan sikre bedre overhol-

delse. Det gælder både for de kriminelle udviste og ud-

lændinge på tålt.

Men mine foreløbige overvejelser handler om følgende:

Rigspolitiet skal kunne frihedsberøve udlændinge med

henblik på at bringe dem tilbage til udrejsecenteret. Vi

må således konstatere, at der i dag er en række udlæn-

dinge, som meget konsekvent afviser at overholde deres

opholdspligt, og hvor myndighederne har svært ved at

gribe ind.

Udlændingestyrelsen skal også helt konsekvent nedsæt-

te de økonomiske ydelser i tilfælde af overtrædelse. De

fleste får nok nedsat deres ydelser, men der er behov

for at se reglerne efter i sømmene.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om talepapirer fra samrådet den 15/12-15 om tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Jeg vil også se nærmere på, om det er muligt at skærpe

den gældende fodlænkeordning med brug af GPS-

fodlænker.

Endelig vil jeg fremhæve, at der vil blive etableret elek-

tronisk fingeraftrykskontrol i udrejsecentrene.

Det skal sikre en mere tæt kontrol med opholds- og

meldepligten, så der hurtigt kan skrides over for udlæn-

dinge, der overtræder. Og den kontrol vil både gælde

udlændinge på tålt ophold og de kriminelle udlændinge.

Jeg ser frem til, at vi kan drøfte de nævnte spørgsmål

nærmere.

Tak for ordet.