UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om kommentar til artiklen "USA advarer: Isamisk Stat har pasfabrik i Syrien" TV2- Nyhederne den 12. december 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2015-16

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136

Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Folketingets Retsudvalg har efter ønske fra medlem af Folketinget Peter Kofod Poulsen

(DF) den 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 136 (alm. del) til udlændinge-,

integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 136:

4. april 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Post

Vil ministeren redegøre for, om personer, der søger asyl i Danmark, screenes for sympati-

er for organisationer som Islamisk Stat og i givet fald hvordan?

Svar:

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

7226 8400

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2015 - 2054

Politiet på det sted, hvor en udlænding indgiver ansøgning om asyl (en politikreds eller

Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter), foretager den helt indledende registrering af

udlændingens navn, fødedata og nationalitet. I den forbindelse visiteres udlændingen, og

eventuel bagage ransages. Der optages endvidere fingeraftryk og foto. Fingeraftrykkene

kontrolleres i forskellige databaser. Endvidere kontrolleres udlændingen på baggrund af

de foreliggende identitetsoplysninger i relevante databaser (Det Centrale Kriminalregister,

Schengeninformationssystemet (SISII) og Interpol). Hvis politiet i forbindelse med denne

sagsbehandling får mistanke om, at udlændingen kan have tilknytning til ekstremistiske

organisationer eller terrororganisationer, underrettes Politiets Efterretningstjeneste her-

om.

Asylansøgeren indkaldes herefter til en såkaldt oplysnings- og motivsamtale hos Udlæn-

dingestyrelsen. Samtalens formål er at fastlægge asylansøgerens identitet, rejserute og

asylmotiv.

Asylansøgeren har pligt til at give de relevante oplysninger, men Udlændingestyrelsen

stiller under samtalen en række forskellige spørgsmål for at være sikker på, at ansøgeren

er den person og kommer fra det område, som han eller hun oplyser. Spørgsmålene kan

vedrøre forskellige forhold om politik, geografi og dagligdagen, som en person fra det

pågældende område i almindelighed bør have kendskab til, herunder hvilke provinser der

er i det pågældende land, hvilke moskeer der ligger i den pågældende by, hvilke aviser der

er mest læst i området, og hvilke sportsklubber der er mest populære. Spørgsmålene

ændres løbende, så det ikke er muligt for asylansøgere på vej til Danmark at forberede sig

på dem.

Udlændingestyrelsen er herudover i besiddelse af omfattende oplysninger om forholdene

i asylansøgernes hjemlande, herunder om tilstedeværelsen af ekstremistiske organisatio-

ner eller terrororganisationer.

Sagsnr.

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om kommentar til artiklen "USA advarer: Isamisk Stat har pasfabrik i Syrien" TV2- Nyhederne den 12. december 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

I sager, hvor det er relevant, søger Udlændingestyrelsen at afdække ansøgerens eventuel-

le tilknytning til ekstremistiske organisationer eller terrororganisationer.

Efter udlændingelovens § 10, stk. 1, er en udlænding udelukket fra at få opholdstilladelse

efter bl.a. udlændingelovens § 7 (asyl), hvis 1) udlændingen må anses for en fare for sta-

tens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed, eller 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtninge-

konventionen af 28. juli 1951 (udelukkelsesgrunde).

Udlændingestyrelsen har i forbindelse med asylsagsbehandlingen stort fokus på, om en

udlænding, der isoleret set må anses for omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl), skal

udelukkes fra at få opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 10.

Efter udlændingelovens § 45 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen og en række andre

myndigheder uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter udlæn-

dingeloven til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning

for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Formålet med samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenester-

ne er at sikre, at efterretningstjenesterne får det bedst mulige grundlag for at vurdere, om

der i Danmark befinder sig udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed.

I forbindelse med sagsbehandlingen videregiver Udlændingestyrelsen således efter nær-

mere fastsatte kriterier visse oplysninger om asylansøgere til PET og FE. Kriterierne for,

hvornår Udlændingestyrelsen hører efterretningstjenesterne, vurderes og justeres løben-

de af PET og FE efter drøftelse med Udlændingestyrelsen. PET og FE kan endvidere anmo-

de om Udlændingestyrelsens oplysninger om konkrete asylsager eller konkrete asylansø-

gere.

Flygtninge- og migrantkrisen indebærer nye udfordringer i forhold til kontrollen på

udlændingeområdet, herunder for så vidt angår asylansøgeres identitet. I den forbindelse

er et stærkt samarbejde mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne

af afgørende betydning.

Som et nyt initiativ i det tætte samarbejde mellem Udlændingestyrelsen og efterretnings-

tjenesterne har Udlændingestyrelsen siden januar 2016 haft en forbindelsesofficer fra PET

tilknyttet asylområdet. Formålet med denne ordning er at styrke grundlaget for at få even-

tuelle oplysninger af sikkerheds- og efterretningsmæssig interesse frem i forbindelse med

asylsagsbehandlingen.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

2/2