Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1595626_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 11. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 198 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 198:
Ministeren bedes oplyse, om der mellem de nordiske landes ministre på udlændinge-
og integrationsområdet foregår formelle eller uformelle drøftelser eller overvejelser om at
oprette et forum for best practices på asyl- og integrationsområdet omfattende de fire
lande Norge, Finland, Sverige og Danmark? I givet fald ønskes indholdet af disse drøftelser
eller overvejelser belyst nærmere.
Svar:
Jeg kan oplyse, at Danmark deltager i samarbejdet i den Nordiske Samrådsgruppe på Højt
niveau for Flygtningespørgsmål (NSHF). NSHF
,
som består af ministre og/eller embeds-
mænd fra de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland) med ansvar for
asyl og indvandring, er et uformelt forum, hvor der sker en løbende informations- og erfa-
ringsudveksling om aktuelle emner på udlændinge- og integrationsområdet og om udvik-
lingen i de enkelte nordiske landes politik på området.
I de seneste år har der i dette samarbejde bl.a. været særlig fokus på stigningen i antallet
af asylansøgere, herunder af uledsagede mindreårige, Dublin-forordningen, asylprocedu-
rer og udsendelsespolitik samt konflikten i Syrien.
Formandskabet, som går på skift mellem de nordiske lande, forbereder møderne, men
landene har mulighed for at foreslå punkter til dagsordenen. Det kan oplyses, at Danmark
senest havde formandskabet i 2013.
Herudover holder de nordiske ministre jævnligt møder, bl.a. i forbindelse med møderne i
Rådet (retlig indre anliggender).
4. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1894
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
1/1