Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1594390_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 2. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Peter Skaarup (DF) har den 10. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 194 (alm.
del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 194:
Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Tålmodighed: Nye asylansøgere bliver i øjeblik-
ket først indkaldt til samtale næste år pga. travlhed” bragt i JP den 29. november 2015, og
redegøre for hvorfor der tilsyneladende kan gå 300 dage – og dermed markant længere
tid end målsætningen for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid - før det er muligt for
Udlændingestyrelsen at afholde såkaldte oplysnings- og motivsamtale? Ministeren bedes
endvidere oplyse, om det bekymrer regeringen, at sagsbehandlingstiden er steget så be-
tydeligt og at personer dermed opholder sig i Danmark i lang tid, uden at de danske myn-
digheder reelt kender de pågældendes baggrund, nationalitet, motiv for at søge asyl m.v.
Og om dette giver regeringen anledning til fremadrettet at sikre en hurtigere sagsbehand-
ling, f.eks. ved at styrke medarbejderkapaciteten i Udlændingestyrelsen yderligere?
Svar:
De seneste måneders ekstraordinært store antal asylansøgere i Danmark har betydet, at
mange asylansøgere har oplevet længere ventetider og sagsbehandlingstider.
I forhold til spørgsmålet om asylansøgernes baggrund, nationalitet, motiv for at søge mv.
kan det oplyses, at asylansøgerne umiddelbart efter indgivelsen af asylansøgningen regi-
streres af politiet og får taget foto og fingeraftryk. Det betyder, at de danske myndigheder
allerede umiddelbart efter indgivelsen af en asylansøgning har sikret sig nogle grundlæg-
gende oplysninger om asylansøgeren.
Det er dog ikke optimalt, at asylansøgere efterfølgende må vente mange måneder på at
komme til den første samtale med Udlændingestyrelsen og få afdækket deres asylmotiv
og baggrund nærmere. Udlændingestyrelsen har derfor, som det fremgår af besvarelsen
af spørgsmål nr. 63 til L87, igangsat en række initiativer med henblik på at øge sagsbe-
handlingskapaciteten, således, at der kan ske en styrkelse af sagsbehandlingen på asylom-
rådet. Med den øgede kapacitet forventes det, at alle asylansøgere, som er indrejst inden
udgangen af 2015, vil have været til samtale hos styrelsen inden udgangen af juni 2016.
Ministeriet har således, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 63 til L87 taget initiativ til fremad-
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2016 - 923
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om kommentar til artiklen: Tålmodighed: Nye asylansøgere bliver i øjeblikket først indkaldt til samtale næste år pga. travlhed bragt i JP den 29. november 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
rettet at sikre en hurtigere sagsbehandling ved at styrke medarbejderkapaciteten på asyl-
området.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2