UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Hvornår:

Samråd

17. november 2015

DET TALTE ORD GÆLDER

27-10-2015

Samrådsspørgsmål H:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til, at personer,

som lider af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, som f.eks.

skizofreni, paranoid psykose, og som er afhængig af medicin og/eller behandling,

tvangsudsendes af Danmark med risiko for, at den pågældende ikke vil have en

reel og rimelig mulighed for at modtage medicinen og/eller behandling i hjemlan-

det?”

Samrådsspørgsmål I

”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen er indstillet på at undersøge, om

den nødvendige medicin og/eller behandling rent faktisk vil være umiddelbart

tilgængeligt for de sygdomsramte og behandlingskrævende personer, der udsen-

des af Danmark. Samt om regeringen vil sætte sagsbehandling af lignende udsen-

delsessager i bero, indtil det er undersøgt, om medicin og behandling reelt og

inden for en rimelig afstand er tilgængeligt og bliver tilbudt i hjemlandet?”

Samrådsspørgsmål J:

”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen vil ændre reglerne, så personer,

der lider af en fysisk eller psykisk sygdom af alvorlig karakter, og som ikke umid-

delbart kan modtage den nødvendige medicin eller behandling i hjemlandet, ikke

udsendes af Danmark, førend der er sikkerhed for, at medicinen eller behandlin-

gen reelt er tilgængeligt og bliver tilbudt for de pågældende?”

Samrådsspørgsmål K:

”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen er indstillet på at ændre reglerne,

så personer med alvorlig behandlingskrævende sygdom alene udvises, hvis medi-

cin og/eller behandling er tilgængeligt i hjemlandet til en pris, som det er realistisk

for den pågældende person at kunne betale?”

Samrådsspørgsmål M

”Ministeren bedes redegøre nærmere for sagsbehandlingen af ansøgninger om

helbredsbetinget humanitært ophold, samt hvordan regeringen forholder sig til

den kritik, der rejses i rapporten udarbejdet af professor Morten Sodemann om

Justitsministeriets brug af lægelige oplysninger i sager om humanitært ophold i

Danmark, jf. UUI alm. del – bilag 27, af ministeriets sagsbehandling af sådanne

sager.”

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Sagsbehandler

Freia Kirkeskov-Hansen

Tel.

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

2015 - 516

Side

1/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

UDKAST TIL TALE

Tak for spørgsmålene.

Der er stillet i alt fem spørgsmål om humanitær opholdstilladel-

se, som jeg vil gribe an på følgende måde:

Jeg vil først give en helt generel – og kort – redegørelse for reg-

lerne om humanitær opholdstilladelse. Jeg vil i den forbindelse

også komme ind på ministeriets behandling af sager om huma-

nitær opholdstilladelse. Det spørges der jo bl.a. til i samråds-

spørgsmål M.

Derefter vil jeg give en besvarelse af de øvrige spørgsmål, nemlig

H til K, og den del af spørgsmål M, der vedrører professor Mor-

ten Sodemanns rapport. Der er nogle temaer, der går igen i de

forskellige spørgsmål, og jeg vil derfor give et samlet svar på

nogle af spørgsmålene.

Men først en kort gennemgang af regelsættet.

[Generelt om reglerne om humanitær opholdstilladelse]

Det følger af udlændingeloven, at der efter ansøgning kan gi-

ves opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige hensyn af

humanitær karakter afgørende taler derfor.

Det kaldes en humanitær opholdstilladelse.

Humanitær opholdstilladelse er tiltænkt et snævert anvendel-

sesområde. Det er således forudsat, at det skal have undtagel-

sens karakter, når der meddeles humanitær opholdstilladelse.

Side

2/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dette fremgår af lovforarbejderne, og sådan administrerer mini-

steriet bestemmelsen.

Det siges nogle gange, at humanitær opholdstilladelse er sidste

mulighed for en udlænding for at opnå opholdstilladelse her i

landet.

Det er måske ikke helt rigtigt. Men det afspejler, at bestemmel-

sen er indført for at give ministeren mulighed for i ganske særli-

ge tilfælde at give opholdstilladelse til en asylansøger, der ikke

opfylder betingelserne for asyl.

Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, vil altid bero på en

konkret vurdering.

Det betyder ikke, at det står ministeren frit for at give humani-

tær opholdstilladelse efter forgodtbefindende. De konkrete af-

gørelser skal naturligvis træffes i overensstemmelse med be-

stemmelsens ordlyd og forarbejder og i overensstemmelse med

praksis. Her skal jeg blot nævne, at Folketinget orienteres om

praksis og om de konkrete tilladelser, der gives.

[Særligt om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse]

Humanitær opholdstilladelse kan gives af en række forskellige

grunde, som alle afspejler, at ansøgeren er i en særlig vanskelig

situation.

Et kerneområde er dog helbredsbetinget humanitær opholdstil-

ladelse, som jo er emnet for dagens samråd. Jeg vil derfor rede-

gøre for ministeriets behandling af sådanne sager. Det bliver og-

så mit svar på den del af spørgsmål M, der vedrører ministeriets

sagsbehandling.

Side

3/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Samrådsspørgsmål M om ministeriets behandling af sager om

helbredsbetinget opholdstilladelse]

En helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse forudsæt-

ter, at udlændingen lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk

sygdom.

Det er det såkaldte sygdomskriterium.

En meget alvorlig sygdom kan f.eks. være kræft i terminalstadi-

et, AIDS, insulinkrævende diabetes og visse alvorlige hjertelidel-

ser. Det kan også være alvorlige psykiske lidelser med psykose

som f.eks. skizofreni. Derimod anses f.eks. PTSD og depression

ikke som meget alvorlige sygdomme.

Det er også en betingelse, at den sygdom, ansøgeren lider af,

aktuelt er behandlingskrævende.

Hvis ansøgeren ikke modtager behandling for sin meget alvorlige

sygdom, vil der som udgangspunkt blive meddelt afslag på op-

holdstilladelse.

Tilsvarende gælder f.eks., hvis ansøgeren modtager behandling

for sin meget alvorlige sygdom, men et eventuelt behandlings-

ophør ikke vil have negativ indvirkning på ansøgerens helbreds-

mæssige situation. Dette skyldes, at ansøgerens sygdom i så-

danne tilfælde ikke anses for behandlingskrævende.

[Kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet.]

Er sygdomskriteriet opfyldt, undersøges det, om ansøger kan

modtage den nødvendige behandling for sin sygdom i hjemlan-

det.

Side

4/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Er behandlingen tilgængelig i hjemlandet, får ansøgeren afslag

på humanitær opholdstilladelse.

Ministeriet undersøger i den forbindelse behandlingsmulighe-

derne i hjemlandet.

Det sker navnlig gennem MedCOI [Medical Country of Origin

Information].

MedCOI er et projekt, der er finansieret af den europæiske

flygtningefond, og som drives i et samarbejde mellem de belgi-

ske og nederlandske myndigheder. Projektet har til formål at

sikre, at myndighederne i EU har adgang til relevant og pålidelig

information om behandlingsmuligheder i udlændinges hjemlan-

de.

Normalt vil ministeriet anvende oplysninger fra MedCOI, men

der kan være behov for at indhente oplysninger fra andre kilder.

Ministeriet kan således indhente oplysninger via en dansk re-

præsentant i det pågældende land. Og der er mulighed for at

inddrage oplysninger fra det pågældende lands egne myndighe-

der og fra internationale organisationer som f.eks. WHO og

UNCHR.

Konkret vil det blive undersøgt, om f.eks. et givent præparat er

tilgængeligt på et eller flere apoteker eller sygehuse i hjemlan-

det.

Det er ikke en betingelse, at behandlingen i hjemlandet er af

samme karakter som den behandling, der tilbydes i det danske

sundhedssystem. Det er tilstrækkeligt, at der foreligger oplys-

ninger om, at den pågældende sygdom rent faktisk kan behand-

les i hjemlandet.

Side

5/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Den nødvendige medicin behøver ikke at være tilgængelig på

apoteker mv. i hele landet. Man kan således godt være henvist

til at modtage medicinen i en anden del af landet, end dér hvor

den pågældende f.eks. var bosiddende inden sin udrejse.

Endelig er det som altovervejende hovedregel også uden betyd-

ning, om ansøgeren alene kan få præparatet ved at betale selv.

[Afgørelse træffes på baggrund af lægelige oplysninger]

Til sidst vil jeg nævne, at afgørelser om humanitær opholdstil-

ladelse træffes på baggrund af lægelige oplysninger.

Det er en betingelse, at ansøgeren fremlægger den nødvendige

lægelige dokumentation, der bl.a. skal indeholde oplysninger om

ansøgers sygdom.

[Besvarelse af samrådsspørgsmål H, I og J om behandlingen

skal være reelt tilgængelig]

Spørgsmål H, I og J vedrører alle, hvorvidt det i sager om hu-

manitær opholdstilladelse bør vurderes, om udlændingen har en

reel mulighed for at modtage behandling i hjemlandet. Og der

spørges til regeringens holdning til den gældende praksis, og om

regeringen er indstillet på at ændre praksis.

Jeg har forstået spørgsmålene således, at det ønskes, at det

fremover skal undersøges, om den nødvendige medicin eller

behandling reelt og inden for en rimelig afstand vil være tilgæn-

gelig for ansøger i hjemlandet.

Der kan i dag i helt ekstraordinære tilfælde meddeles humani-

tær opholdstilladelse i sådanne tilfælde. Det er tilfælde, hvor det

vil være meget farefuldt for ansøger at nå frem til behandlings-

Side

6/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

stedet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøger skal rejse

gennem områder præget af krig.

Men der kan ikke gives humanitært ophold alene, fordi det er

mere eller mindre vanskeligt for den enkelte ansøger at modta-

ge behandlingen i hjemlandet – f.eks. fordi ansøger vil have

langt til nærmeste apotek.

Det afgørende efter praksis er i dag, om den relevante sund-

hedsbehandling er tilgængelig i hjemlandet, og dermed, om der

er mulighed for at modtage behandlingen i hjemlandet.

Sådan er det i dag, og sådan skal det efter min opfattelse også

være fremover.

Ellers ville den enkelte ansøger kunne meddele ministeriet, at

han eller hun nu agter at bosætte sig på et vanskeligt tilgænge-

ligt sted. Ansøgeren ville jo dermed – så at sige – kunne tildele

sig selv en opholdstilladelse her i landet.

Det skal også i den forbindelse understreges, at behandlingen

i hjemlandet ikke behøver at være af samme karakter som den

behandling, der tilbydes i det danske sundhedssystem, så længe

den pågældende sygdom rent faktisk kan behandles.

Ellers ville mange udlændinge jo nok søge mod Danmark, fordi

der generelt set er bedre mulighed for at modtage behandling

her i landet end i mange andre lande.

Det skal jo også ses i sammenhæng med, at behandlingsstan-

darden i praktisk talt alle lande, som Danmark modtager ansø-

gere fra, er lavere end i Danmark.

Danmark kan og skal ikke agere sygehus for hele verden.

Side

7/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Skal sagerne sættes i bero]

Der spørges også til, om jeg agter at sætte sagerne i bero, ind-

til spørgsmålet om reel tilgængelighed er undersøgt.

Jeg vil gerne understrege, at ministeriets afgørelser træffes helt i

overensstemmelse med den praksis, som jeg netop har beskre-

vet. Der foretages også de nødvendige undersøgelser af behand-

lingsmulighederne i hjemlandet.

Som svar på spørgsmål I vil jeg derfor understrege, at jeg ikke

har planer om, at behandlingen af nogle sager sættes i bero.

[Svar på spørgsmål K om egenbetaling og pris for behandling]

10.

Der spørges endvidere i samrådsspørgsmål K til, om jeg er

indstillet på at ændre praksis således, at der fremover skal læg-

ges vægt på, om ansøger kan betale for behandlingen.

Sådan har det jo været tidligere. Det blev vurderet, om ansøger

havde reel mulighed for at afholde udgifterne til behandlingen i

hjemlandet.

Men i 2010 blev praksis ændret.

Det skyldtes, at en del udlændinge kom til Danmark tilsynela-

dende med det eneste motiv at søge humanitær opholdstilladel-

se for at kunne modtage behandling for en sygdom.

De pågældende havde ikke et asylretligt beskyttelsesbehov, men

kom for at modtage en bedre og billigere behandling.

Side

8/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det kan og skal ikke være vores opgave at give opholdstilladelse

til udlændinge, blot fordi den medicinske behandling er bedre

eller billigere i Danmark, når den er tilgængelig i deres hjemland.

Fra 2010 har det således som det helt klare udgangspunkt været

uden betydning, om medicinen og behandlingen alene kan mod-

tages mod egenbetaling og uanset egenbetalingens størrelse.

Det er min klare holdning, at den nuværende praksis skal videre-

føres.

Den er med til at forhindre, at det danske samfund bliver udnyt-

tet af udlændinge, som ikke har andet formål end at modtage en

bedre eller billigere behandling, end deres hjemland kan tilbyde.

[Samrådsspørgsmål M]

11.

Endelig er jeg blevet bedt om at forholde mig til den kritik af

ministeriets brug af lægelige oplysninger, som er indeholdt i

Morten Sodemanns rapport.

Jeg mener ikke, at han har ret i sin kritik.

Jeg vil i den forbindelse nævne, at rapporten er udfærdiget på

baggrund af 13 konkrete sager. Til sammenligning kan jeg oply-

se, at ministeriet i 2011 – det år, som de 13 sager er fra – mod-

tog ansøgninger om humanitær opholdstilladelse fra 1.705 per-

soner.

Jeg vil også fremhæve nogle enkelte kritikpunkter, som Sode-

mann kommer med i sin rapport, og som jeg ikke deler.

Sodemann fremsætter bl.a. den påstand, at ministeriet selekte-

rer i lægelige oplysninger og oplysninger fra MedCOI om be-

handlingsmuligheder i hjemlandet.

Side

9/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det er efter min opfattelse ikke korrekt.

Ministeriet tager alle lægelige oplysninger og oplysninger om

behandlingsmuligheder i hjemlandet i betragtning, når de kon-

krete sager skal afgøres. Det er nødvendigt for at foretage kor-

rekt sagsbehandling.

Sodemann påstår også, at ministeriet selv foretager lægelige

vurderinger, som er helt uforsvarlige.

Det, mener jeg, heller ikke er korrekt.

Der er ikke tale om, at vi i ministeriet ”leger læger”

Ministeriet lægger som udgangspunkt de lægelige oplysninger

uprøvet til grund, fordi ministeriet ikke har den faglige kompe-

tence til at foretage egne lægelige vurderinger. Mener ministe-

riet ikke, at de lægelige oplysninger til fulde oplyser sagen, an-

moder ministeriet lægen om supplerende oplysninger.

Rapporten giver således ikke ministeriet anledning til at overveje

ændringer af praksis for meddelelse af helbredsbetinget huma-

nitær opholdstilladelse.

[Afslutning]

12.

Jeg er blevet indkaldt til dagens samråd på baggrund af en

konkret sag om afslag på humanitær opholdstilladelse.

Sagen har fået en del opmærksomhed i medierne.

Jeg håber, at udvalget har forståelse for, at jeg ikke kan kom-

mentere den konkrete sag nærmere. Den indeholder personføl-

somme oplysninger.

Side

10/11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/11-15 om humanitært ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Sagen har imidlertid givet anledning til debat om grænserne for

humanitært ophold. Det er jo også emnet for dagens samråd.

Jeg vil gerne sige, at jeg ikke er indstillet på at justere praksis,

således at flere kan få humanitært ophold i Danmark.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig opmærksom på, at der ofte er

tale om mennesker, der kan stå i en vanskelig situation, og som

har et ønske om at blive i Danmark. Det ønske kan jeg godt for-

stå, og det tror jeg også, at alle tilstedeværende kan sætte sig

ind i.

Men åbner vi op for muligheden for humanitært ophold, vil der

ganske givet være mange personer, der ville søge mod Danmark

alene med det formål at opnå adgang til en bedre behandling

end i hjemlandet.

Det har aldrig været formålet med humanitært ophold, og det

ønsker jeg heller ikke at det skal blive.

Og under alle omstændigheder ville en sådan udvidelse af om-

rådet for humanitært ophold være noget, der skulle vedtages af

Folketinget.

Jeg synes, at det er helt legitimt, hvis Ulla Sandbæk og andre har

et ønske om at udvide humanitært ophold til at være noget helt

andet, end det er i dag. Men jeg synes også, at man så skal være

åben omkring, hvilke konsekvenser det så vil have. Og det tager

jeg gerne en debat om her på samrådet i dag.

Tak for ordet.

Side

11/11