Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1583745_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 25. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 151 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 151:
Ministeren bedes i forlængelse af samråd i udvalget den 17. november om humanitært
ophold oplyse, hvordan de danske myndigheder sikrer validiteten af oplysningerne ind-
hentet fra MedCOI, samt hvornår og hvordan de danske myndighederne senest har efter-
prøvet validiteten af disse informationer.
Svar:
1.
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 150 (Alm. del), har Med-
COI været anvendt i behandlingen af sager om humanitær opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 b siden august 2013.
Det er ministeriets generelle opfattelse, at anvendelsen af oplysninger fra MedCOI – der
har den grundlæggende funktion at sikre, at myndigheder i EU’s medlemslande har ad-
gang til relevant og pålidelig information om behandlingsmuligheder i udlændinges hjem-
lande – i sager om humanitær opholdstilladelse generelt har styrket oplysningsgrundlaget.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at MedCOI selv søger at sikre, at de oplysninger,
der indhentes, er valide og pålidelige.
MedCOI drives af nederlandske og belgiske myndigheder. I praksis er det det nederlandske
MedCOI-team, der behandler forespørgsler fra partnerskabslandene, der vedrører tilgæn-
geligheden af behandlingsmuligheder i udlændinges hjemlande, herunder medicinsk be-
handling.
Det fremgår bl.a. af de nederlandske retningslinjer for indhentning og brug af disse oplys-
ninger, at MedCOI generelt benytter sig af tre kilder til indhentning af oplysningerne: In-
ternational SOS, Allianz Global Assistence og lokale læger i de respektive hjemlande.
Følgende fremgår i den forbindelse af retningslinjerne:
International SOS er en førende international servicevirksomhed inden for sundhedsvæ-
sen, lægehjælp og sikkerhed. International SOS er lokaliseret i mere end 70 lande og tilve-
21. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1411
Sagsbehandler
Freia Kirkeskov-Hansen
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om, hvordan de danske myndigheder sikrer validiteten af oplysningerne indhentet fra MedCOI, samt hvornår og hvordan de danske myndighederne senest har efterprøvet validiteten af disse informationer, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
jebringer information omkring tilgængeligheden af behandlingsmuligheder i lande verden
over.
Allianz Global Assistance er en global rejseforsikrings- og assistancevirksomhed, som har
centre i 34 lande. Organisationen har tilknyttet et netværk bestående af mere end
400.000 netværkspartnere, herunder læger, hospitaler og apoteker, som benyttes i for-
bindelse med besvarelserne af partnerskabslandenes forespørgsler til MedCOI.
Forespørgsler til International SOS og Allianz Global Assistance bliver altid gennemgået af
MedCOI-teamet, før de videresendes til henholdsvis International SOS og Allianz Global
Assistance. Når en forespørgsel modtages i disse to organisationer, bliver den gennemgået
af et team af lægeligt personale, før forespørgslen sendes videre til det center eller den
partner i organisationen, som er ansvarlig for det land, forespørgslen vedrører.
Det pågældende center mv. benytter sig herefter af dets omfattende netværk, som bl.a.
inkluderer læger, hospitaler og apoteker, til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger til
brug for besvarelsen. Når forespørgslen er besvaret, returneres denne til henholdsvis
International SOS og Allianz Global Assistance, hvor besvarelsen igen bliver gennemgået af
en læge i organisationen, før den fremsendes til MedCOI-teamet. Besvarelsen gennemgås
endeligt af en læge i MedCOI-teamet, hvorefter besvarelsen fremsendes til det relevante
partnerskabsland.
MedCOI benytter sig i visse tilfælde også af lokale læger, der arbejder i det respektive
hjemland. De lokale læger, hvis identiteter af sikkerhedsmæssige årsager er beskyttede, er
udvalgt af embedsmænd fra det nederlandske udenrigsministerium i overensstemmelse
med forudbestemte udvælgelseskriterier som pålidelighed, medicinsk netværk i det på-
gældende land samt sproglige evner mv.
Besvarelser fra lokale læger vil – som besvarelser fra International SOS og Allianz Global
Assistance – blive gennemgået af en læge i MedCOI-teamet, inden besvarelsen fremsen-
des til det relevante partnerskabsland.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at The International Centre for Migrations Policy De-
velopment er partner i projekt MedCOI, og organisationen foretager løbende stikprøve-
kontrol af de oplysninger, som MedCOI har indhentet.
2.
Ministeriet vil som udgangspunkt lægge oplysninger fra MedCOI om, hvorvidt den nød-
vendige behandling er tilgængelig, til grund for behandlingen af en sag om humanitær
opholdstilladelse.
Ministeriet vil dog, også når ministeriet anvender oplysninger fra MedCOI, foretage en
vurdering af, om de pågældende oplysninger har en sådan valid og pålidelig karakter, at de
kan danne grundlag for afgørelsen af den konkrete sag.
Såfremt der f.eks. i forbindelse med sagens behandling fremkommer indsigelser fra ansø-
geren eller dennes partsrepræsentant mod eksempelvis de oplysninger, som fremgår af
materialet fra MedCOI, tager ministeriet stilling til de pågældende indsigelser som led i
den almindelige sagsbehandling. Såfremt ministeriet i det konkrete tilfælde vurderer, at
der måtte være behov for at indhente yderligere oplysninger, vil et sådant sagsskridt blive
iværksat.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om, hvordan de danske myndigheder sikrer validiteten af oplysningerne indhentet fra MedCOI, samt hvornår og hvordan de danske myndighederne senest har efterprøvet validiteten af disse informationer, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
De nærmere undersøgelser kan gennemføres ved f.eks. at anmode MedCOI om yderligere
oplysninger eller ved at anmode en dansk repræsentant, herunder den danske ambassa-
de, i det pågældende land om at foretage en undersøgelse på baggrund af indsigelsen.
De nærmere undersøgelser kan iværksættes såvel i sager, hvor MedCOI har oplyst, at en
sundhedsbehandling er tilgængelig, som i sager, hvor MedCOI har vurderet, at sundheds-
behandlingen ikke er tilgængelig.
Som eksempel på en sag, hvor MedCOI oplyste, at et bestemt medicinsk præparat ikke var
tilgængeligt, men hvor ministeriet fandt anledning til nærmere at undersøge oplysningen,
kan nævnes følgende:
Til brug for ministeriets behandling af sager fra Kosovo havde ministeriet inden 2015 ho-
vedsageligt indhentede oplysninger gennem Den Danske Ambassade i Tirana (Udenrigs-
ministeriet), som også dækker Kosovo. Udenrigsministeriet oplyste senest i november
2013, at et bestemt medicinsk præparat var tilgængeligt i Kosovo.
I juli 2015 anmodede ministeriet på baggrund af en konkret humanitær sag MedCOI om at
oplyse, hvorvidt det medicinske præparat stadig var tilgængeligt i Kosovo. MedCOI oplyste
herefter, at præparatet på daværende tidspunkt ikke var tilgængeligt i Kosovo.
Ministeriet kontaktede herefter Den Danske Ambassade i Tirana, som telefonisk oplyste,
at det var ambassadens opfattelse, at det medicinske præparat stadig var tilgængeligt i
Kosovo.
Ministeriet foreholdt i oktober 2015 MedCOI oplysningerne fra Den Danske Ambassade i
Tirana, som foretog en undersøgelse af oplysningerne, og herefter validerede dem.
Som eksempel på en undersøgelse af MedCOI’s oplysninger om, at et medicinsk præparat
er tilgængeligt, men hvor ministeriet har fundet anledning til at undersøge tilgængelighe-
den nærmere, kan nævnes en aktuel sag, hvor MedCOI har oplyst, at et medicinsk præpa-
rat er tilgængeligt i Bosnien, og hvor der er kommet indsigelse fra ansøgerens advokat.
Ministeriet har derfor på baggrund af indsigelsens karakter foreholdt MedCOI oplysnin-
gerne og afventer MedCOI’s svar på dette.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
3/3