Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1593852_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 25. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 145 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).
Spørgsmål nr.145:
Kan ministeren bekræfte oplysninger om, at man i mange kommuner er modvillige i for-
hold til at yde indskudslån til lejere, der ønsker at leje en lejlighed i den private sektor,
mens de samme kommuner ofte ikke har samme betænkelighed ved at give tilskud til
flygtning, der står overfor at skulle flytte ind i en privat ejet udlejningsbolig? I bekræftende
fald, bedes ministeren oplyse, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at der gives samme
muligheder for at få indskudslån for alle lejere, der ønsker at leje en lejlighed i den private
sektor?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse indhentet følgende bidrag fra Beskæftigelsesministeriet,
som jeg kan henholde mig til:
”Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at kommunen har pligt til efter ansøgning at yde
støtte til betaling af beboerindskud i almene boliger, hvis ansøgeren i øvrigt opfylder be-
tingelserne herfor. Disse lån benævnes ”pligtlån”. Kommunen skal som hovedregel yde
disse pligtlån, hvis husstandens indkomst ligger under en bestemt grænse, men der er dog
en række undtagelser. For flygtninge er der for kommunen også pligt til at yde lån til for-
udbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende i ikke-alment byggeri, typisk privat
eller kommunalt udlejningsbyggeri. Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser
i særlige tilfælde.
Ud over de tilfælde, hvor kommunerne er forpligtet til at yde lån til betaling af beboerind-
skud, kan kommunalbestyrelsen som en rent kommunal foranstaltning yde lån eller garan-
ti for lån til beboerindskud efter generelle retningslinjer, som kommunerne selv fastsætter
- de såkaldte ”frivillige lån”. Kommunen kan efter boligstøttelovens regler yde støtte til
betaling af beboerindskud i fx byggeri omfattet af lov om almene boliger og til depositum
eller lignende til borgere, der er anvist til en bolig i privat udlejningsbyggeri. For flygtnin-
gen er der en tilsvarende mulighed for at yde ”frivillige” lån og herudover mulighed for at
yde ”frivillige” lån til ikke-alment byggeri, typisk privat eller kommunalt udlejningsbyggeri.
31. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om, oplysninger om, at man i mange kommuner er modvillige i forhold til at yde indskudslån til lejere, der ønsker at leje en lejlighed i den private sektor, mens de samme kommuner ofte ikke har samme betænkelighed ved at give tilskud til flygtning, der står overfor at skulle flytte ind i en privat ejet udlejningsbolig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Beskæftigelsesministeriet har ikke oplysninger om kommunernes administration eller
tildeling af frivillige lån.”
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod
Side
2/2