Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1589366_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 23. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 135 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 135:
Vil ministeren redegøre for, under hvilke omstændigheder en mindreårig
udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 9 c, stk. 3,
har ret til at få familiesammenført sine forældre og mindreårige søskende til
Danmark, samt for hvilke konventionsmæssige bestemmelser og bestemmelser i
den danske udlændingelov der er relevante i sådanne sager? Spørgsmålet har tidligere
været stillet i folketingsåret 20142, jf. UUI alm. del - spm. 132.
Svar:
1.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke konventionsmæssige bestemmelser der er
relevante i sager om familiesammenføring til et herboende uledsaget barn, henvises til
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget.
2.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan der bl.a. gives opholdstilladelse til en
uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter §
7 (asyl), hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mu-
lighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel
nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.
Ved vurderingen af, om opholdstilladelse kan gives efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,
nr. 1, skal der lægges vægt på, om der uden problemer kan skabes – f.eks. telefonisk –
kontakt til barnets forældre eller andre familiemedlemmer, som før indrejsen tog sig af
barnet, i hjemlandet. Hvis dette er tilfældet, kan der normalt ikke meddeles opholdstilla-
delse. Opholdstilladelse kan f.eks. gives, hvis det ikke er praktisk muligt at skabe grundlag
for en genforening i hjemlandet eller forældrenes/familiemedlemmernes opholdsland.
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at en tidsbegrænset opholdstilla-
delse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt
eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7
eller 8 (asyl), og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
Viser det sig, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland ikke vil være uden familiemæssigt netværk, og det er muligt at blive forenet
med forældrene i hjemlandet, er grundlaget for ansøgningen om opholdstilladelsen såle-
Dato : 18. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1326
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, under hvilke omstændigheder en mindreårig udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 9 c, stk. 3, har ret til at få familiesammenført sine forældre og mindreårige søskende til Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
des principielt urigtigt eller ikke længere til stede, og barnets opholdstilladelse vil, så læn-
ge barnet er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse, som udgangspunkt kunne inddra-
ges. Barnets opholdstilladelse kan dog ikke inddrages, hvis dette vil virke særlig belastende
for barnet. Ved vurderingen heraf skal der bl.a. tages hensyn til barnets alder og tilknyt-
ning til det danske samfund.
3.
En ansøgning om familiesammenføring til en herboende mindreårig udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, skal vurderes efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives op-
holdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til famili-
ens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.
Hvis der skabes kontakt med forældrene til en herboende uledsaget mindreårig, og hvis
barnets opholdstilladelse ikke inddrages i den forbindelse, vil det som udgangspunkt ikke
være muligt for forældrene til barnet at opnå familiesammenføring her i landet.
Hvis ganske særlige omstændigheder taler herfor, og det i øvrigt findes bedst overens-
stemmende med barnets interesser, kan der dog undtagelsesvis gives tilladelse til familie-
sammenføring med forældrene efter reglerne i udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Ved afgørelsen af, om der skal gives tilladelse til familiesammenføring efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om barnet har mulighed for at blive
genforenet med forældrene i hjemlandet eller i et andet land. Er dette tilfældet, vil der
kun helt undtagelsesvis blive givet tilladelse til familiesammenføring med forældrene her i
landet.
Der henvises herved til lovforslag nr. L 23 af 2. oktober 2002 om behandlingen af sager
vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere.
Det bemærkes, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, i alle tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Det fremgår således af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1,
nr. 3, i lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002, at udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal
anvendes, hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt
artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er nødvendigt at tillade fami-
liesammenføring, og dispensationsmulighederne i udlændingelovens § 9 ikke kan finde
anvendelse.
Udlændingemyndighederne er forpligtede til at efterleve Danmarks internationale forplig-
telser ved behandlingen af de enkelte sager og skal således i hver enkelt sag foretage en
konkret og individuel vurdering, hvor relevant praksis fra navnlig Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol inddrages.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2