UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm., om alle 0-17-årige børn, der uden at være ledsaget af deres forældre opnår opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 1, 2 eller 3, umiddelbart efter tildeling af opholdstilladelse vil have ret til at søge om at få familiesammenført deres forældre og mindreårige søskende til Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 23. november 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 131 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 131:

Vil ministeren redegøre for, hvilke rettigheder 0-17-årige børn, der uden at være

ledsaget af deres forældre opnår opholdstilladelse efter udlændingelovens

paragraf 7, stk. 1, 2 eller 3, har i forhold til at få familiesammenført deres forældre

og mindreårige søskende til Danmark, samt for hvilke konventionsmæssige

bestemmelser og bestemmelser i den danske udlændingelov der er relevante i

sådanne sager? Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 20142, jf. UUI alm.

del - spm. 125.

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s konvention om bar-

nets rettigheder indeholder flere bestemmelser, der er relevante for spørgsmålet om

uledsagede mindreårige børns ret til familiesammenføring med forældre og søskende.

Efter EMRK’s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv.

Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i

udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nød-

vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige

tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at

beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihe-

der.

Retten til et familieliv omfatter efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)

praksis retten til at opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at

udvise et familiemedlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at tilveje-

bringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks. ved at staten giver

et familiemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har dog en relativt bred skønsmar-

gin i denne henseende. EMD lægger i sin praksis i den forbindelse vægt på en flerhed af

momenter, herunder



konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil blive brudt,



tidspunktet for familielivets etablering,



årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder om det skyl-

des den herboende persons eget frie valg,

Dato : 18. januar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2015 - 1326

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm., om alle 0-17-årige børn, der uden at være ledsaget af deres forældre opnår opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 1, 2 eller 3, umiddelbart efter tildeling af opholdstilladelse vil have ret til at søge om at få familiesammenført deres forældre og mindreårige søskende til Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren



karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der søges om

familiesammenføring i,

den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til oprindelsessta-

ten,

momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en overtræ-

delse af statens lovgivning om immigration,

om der foreligger hensyn til den offentlige orden, der taler for udelukkelse

fra statens område,

om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig af den her-

boende person,

om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet i et an-

det land, samt

om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til det land,

hvor udlændingen opholder sig.

Det kan udledes af EMD’s praksis, at bestemmelsen ikke indebærer en generel og ubetin-

get ret til familiesammenføring, da familier ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret

til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en

udlænding søger om familiesammenføring med en herboende person, foretages en kon-

kret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er propor-

tionalt – bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen – at meddele afslag

på opholdstilladelse.

FN’s konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 (FN’s børnekonvention)

indeholder en regulering af børns rettigheder på alle samfundsområder.

Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i FN’s børnekonventi-

on, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse ud-

øves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyn-

digheder eller lovgivende organer, skal komme i første række.

Efter artikel 9, stk. 3, i FN’s børnekonvention skal deltagerstaterne respektere retten for et

barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig person-

lig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod

barnets tarv.

Det følger af artikel 10, stk. 1, i FN’s børnekonvention, at ansøgninger fra et barn eller

dettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familie-

sammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtig måde af deltagerstaterne.

Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af en sådan ansøgning ikke medfører

negative virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer. Efter artikel 10, stk. 2, skal

et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, have ret til, undtagen under sær-

lige omstændigheder, regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med

begge forældre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets for-

ældres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og til at indrejse i

deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som helst land skal kun underkastes sådan-

ne begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den nati-

onale sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), folkesundheden eller sædeligheden,

eller andre personers rettigheder og friheder, og som er i overensstemmelse med de øvri-

ge rettigheder, der er anerkendt i konventionen.

FN’s børnekonvention anerkender således ikke en generel og ubetinget ret til familiesam-

menføring af børn.

Side

2/4

Det antages endvidere, at Børnekonventionen ikke indeholder en bredere beskyttelse af

retten til familielivet end artikel 8 i EMRK.

Udlændingelovens § 9 indeholder regler om og betingelser for familiesammenføring

med ægtefæller/samlevere, hvis begge parter er over 24 år, og børn under 15 år, herun-

der adoptivbørn mv., når den herboende er:

1) dansk statsborger,

2) nordisk statsborger,

3) en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller

§ 8,

4) en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og

opholdstilladelsen er blevet forlænget efter et års ophold i Danmark.

5) en udlænding, som har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.

Udlændingelovens § 9 regulerer ikke derudover spørgsmålet om familiesammenføring,

f.eks. i forhold til den herboendes forældre eller søskende, ligesom bestemmelsen heller

ikke regulerer spørgsmålet om familiesammenføring, hvis den herboende udlænding har

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og opholdstilladelsen (endnu) ikke er

blevet forlænget efter et års ophold i Danmark.

Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives

opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami-

liens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3, i

lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002 (FT 2001-02 (2. samling) tillæg A sp. 4016), at ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det som følge af Danmarks inter-

nationale forpligtigelser, herunder særligt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, er nødvendigt at tillade familiesammenføring, og dispensationsmulighe-

derne i § 9 ikke kan finde anvendelse.

Ansøgninger om familiesammenføring til familiemedlemmer, der ikke er omfattet af ud-

lændingelovens § 9, skal således behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det kan som nævnt f.eks. være forældre eller søskende, der ansøger om familiesammen-

føring med et herboende barn, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Ved vurderingen af, om et herboende barn med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7 kan opnå familiesammenføring med sine forældre og søskende efter § 9 c, stk. 1, læg-

ges der bl.a. vægt på, om barnet forud for udrejsen fra hjemlandet eller familiens opholds-

land er indgået som en del af en familieenhed bestående af forældre og mindreårige sø-

skende, og på, om barnet på baggrund af risiko for asylrelevant forfølgelse mv. er afskåret

fra at genoptage det beskyttelsesværdige familieliv i hjemlandet (eller familiens opholds-

land).

Udlændinge, som meddeles opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2,

vil som oftest have krav på familiesammenføring i Danmark på baggrund af Danmarks

internationale forpligtelser, idet familielivet altovervejende ikke vil kunne udøves i et fæl-

les hjemland på grund af asylrelevant forfølgelse.

Side

3/4

Det bemærkes herved, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 7, stk. 1 eller 2, er individuelt forfulgte, typisk på grund af en konkret konflikt med

myndighederne eller andre i deres hjemland.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er i

modsætning hertil på flugt fra generelle forhold – f.eks. krig – i deres hjemland. De pågæl-

dende har således ikke en mere konkret konflikt med nogen i hjemlandet. Derfor har den-

ne gruppe – generelt set – et mere midlertidigt behov for beskyttelse end individuelt for-

fulgte, idet situationen i hjemlandet hurtigt kan ændre karakter i retning af f.eks. mere

fredelige forhold.

Grundet beskyttelsens midlertidige karakter kan en udlænding, der meddeles midlertidig

beskyttelsesstatus, først – medmindre helt særlige grunde gør sig gældende – få familie-

sammenføring, hvis udlændingen har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 3, i mere end det sidste år. Det gælder uanset hvilken familiemæssig relation, der er

tale om.

Familiemedlemmer til en herboende, der har en 1-årig midlertidig opholdstilladelse efter §

7, stk. 3, kan dog opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 – også inden

for det første år – hvis det følger af Danmarks internationale forpligtelser. Det gælder

også, hvis den herboende er mindreårig.

Efter § 9 c, stk. 1, vil der således skulle meddeles opholdstilladelse i alle tilfælde, hvor

Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger det.

Udlændingemyndighederne er forpligtet til at efterleve Danmarks internationale forplig-

telser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, ved behand-

lingen af de enkelte sager og skal således i hver enkelt sag foretage en konkret og indivi-

duel vurdering, hvor relevant praksis fra navnlig Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol inddrages.

Der kan i forhold til børn f.eks. være situationer, hvor FN’s børnekonvention, herunder

konventionens artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om

der skal gives tilladelse til familiesammenføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis forældre

søger om familiesammenføring. I sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring

være særligt indgribende allerede inden for det første år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 72 af 14. november 2014 om bl.a. midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændin-

ge.

Der henvises endvidere til pkt. 2 i lovforslag nr. L 87 om bl.a. udskydelse af retten til fami-

liesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, som den 10. december

2015 er fremsat for Folketinget.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

4/4