Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1589258_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 18. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
den 23. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 130 (alm. del) til udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 130:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange mindreårige asylansøgere, der siden 1. januar 2015
har været frihedsberøvet med henvisning til udlændingeloven, hvor har de opholdt sig
under frihedsberøvelsen, og hvor længe har hver enkelt været frihedsberøvet?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Rigspolitiet.
Det skal indledningsvist bemærkes, at det lægges til grund for besvarelsen af spørgsmålet,
at der anmodes om antallet af mindreårige asylansøgere, der har været frihedsberøvet i
medfør af udlændingelovens § 36 (administrativ frihedsberøvelse).
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 35 (UUI alm. del – 2014/2015 2. samling),
hvoraf det fremgår, at der i perioden fra den 1. november 2014 til den 8. september 2015
har været frihedsberøvet 20 mindreårige asylansøgere. Herudover fremgår det af besva-
relsen, hvor de pågældende har opholdt sig under frihedsberøvelsen.
Rigspolitiet har supplerende oplyst, at der i perioden fra den 8. september til den 2. de-
cember 2015 ikke har været frihedsberøvet mindreårige asylansøgere i medfør af udlæn-
dingelovens § 36.
Rigspolitiet har for så vidt angår de 20 sager oplyst, at de pågældende mindreårige asylan-
søgere har været frihedsberøvet i henholdsvis:
0 – 10 dage:
8
11 – 20 dage:
4
21 – 30 dage:
8
Rigspolitiet har i sit bidrag endvidere oplyst, at der siden 8. september 2015 har været
frihedsberøvet én mindreårig udlænding i medfør af udlændingelovens § 36. Pågældende
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1729
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om, hvor mange mindreårige asylansøgere der siden 1. januar 2015 har været frihedsberøvet med henvisning til udlændingeloven, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
mindreårige var under frihedsberøvelsen indledningsvist placeret i et arresthus, hvorefter
udlændingen blev overført til Institutionen Ellebæk. Den pågældende var ikke asylansøger.
Opretholdelse af frihedsberøvelsen i Institutionen Ellebæk beroede på en beklagelig fejl.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2