Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1584875_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 18. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 123 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 123:
Det fremgår af regeringens såkaldte asylpakke, fremlagt 13. november 2015, at regeringen
ønsker, at flere asylansøgere overgår fra kostpengeordning til cafeteriaordning. Mener
ministeren, at det kan være gavnligt for asylansøgerens fremtidige liv – i eller uden for
Danmark – at vedkommende holder sig i gang med daglige gøremål som f.eks. indkøb,
madlavning og opvask frem for at få maden serveret?
Svar:
Jeg mener grundlæggende, at asylvilkårene skal strammes, så det bliver markant mindre
attraktivt at søge mod Danmark. Det er nødvendigt, så den aktuelle flygtninge- og mi-
grantsituation ikke truer sammenhængskraften i Danmark.
Regeringen ønsker derfor i videst muligt omfang at indkvartere asylansøgere i centre med
cafeteriaordning, hvor de ikke modtager penge til kost, men hvor de i stedet vil være om-
fattet af en bespisningsordning.
Det vil gøre det mindre attraktivt at søge mod Danmark, at der udbetales færre kontante
ydelser. Det er efter min opfattelse det afgørende hensyn i den aktuelle situation.
Asylansøgere skal i øvrigt fortsat udføre de opgaver, der følger af den kontrakt, som ansø-
geren og indkvarteringsoperatøren indgår i forbindelse med indkvartering.
22. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1192
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1