Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1604719_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Martin Henriksen (DF) har den 12. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 12 (alm.
del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at afslag på asyl automatisk ankes til Flygtningenæv-
net?
Svar:
I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har behandlet ansøgerens asylansøgning efter
normalproceduren, bliver et afslag automatisk anset som påklaget til Flygtningenævnet, jf.
udlændingeloven § 53 a, stk. 2. Reglen om automatisk påklage til Flygtningenævnet blev
indført i 1994. Baggrunden herfor var, at ca. 96 % af de udlændinge, der fik afslag på deres
asylansøgning, klagede til nævnet, og at man ved en automatisk fremsendelse af sagen til
nævnet kunne spare både tid og ressourcer hos Direktoratet for Udlændinge (nu Udlæn-
dingestyrelsen) og politiet.
Såfremt den automatiske klageadgang afskaffes, må det det forventes, at størstedelen –
hvis ikke alle – udlændinge, der får afslag på deres ansøgning om asyl, fortsat vil indbringe
deres sager for nævnet. Hertil kommer, at hvis klagen først indgives på et senere tidspunkt
f.eks. i forbindelse med planlagt udsendelse, vil det – i forhold til i dag, hvor klagesagsbe-
handlingen påbegyndes straks – kunne medføre en betydelig forlængelse af den samlede
klagesagsbehandling. Det vil i sidste ende medføre et større ressourceforbrug, og at asyl-
ansøgere, som skal meddeles afslag, opnår et længere ophold i Danmark.
28. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 265
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1